Se enkelt indlæg
Gammel 09-10-2010, 13:06   #5
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Hej andersine.

I den forbindelse har jeg det problem, at der i min sag hos kommunen (har lige fået aktindsigt) mangler et hav af dokumentation på min nedsatte arbejdsevne.

Der er fx. oprettet og kort tid derefter opsagt et forløb hos en anden aktør. Men der er ikke en eneste begrundelse.
Årsagen var, at aktøren ikke kunne imødegå mine særlige behov i forbindelse med en praktikplads, og var yderst uforstående i forhold til mit behov for, at de arbejdsområder vi havde talt om som mulige, rent faktisk var de arbejdsområder de/hun præsenterede mig for, såvel som det behov, at jeg fik tid til at fordøje og overveje tilbud og muligheder og i det hele taget gå langsomt frem.

Vi besøgte et reklamebureau hvor jeg kunne arbejde med produktionen; trykke reklame på kasketter og lave laminerede reklameskilte, ud fra den begrundelse at "du er jo kreativ, så det passer jo godt til dig" (jeg havde i forbifarten nævnt, at jeg i min fritid hækler), men vi havde aftalt at jeg skulle have et blækspruttejob i en reception eller på et kontor.
På vej til besøget sagde jeg, at jeg ville være åben, og hverken sige ja eller nej til tilbuddet den dag. Så standsede hun brat op og sagde "Det må vi tale om inden vi går ind, for normalt starter man dagen efter hvis begge parter er indforstået."
Da jeg dagen efter besøget sagde nej tak til dette tilbud med begrundelsen at det selt ikke var den type arbejdsplads vi havde talt om, afbrød aktøren forløbet fordi jeg åbenbart ikke var til at have med at gøre.

Det at jeg har brug for, at disse hensyn overholdes syntes jeg har relevans i forhold til min arbejdsevne. Jeg har brug for, at når vi aftaler noget, så overholdes det til punkt og prikke, og jeg har brug for omstillingstid og at gå langsomt frem med ændringer.

At sådan et forløb ikke er nævnt med et ord, andet end at det blev opsagt af tilbudsgiver, er vel netop sådan noget der gør, at jeg ville blive afvist hvis jeg selv ansøgte om flexjob. Mine begrænsninger er jo ikke formulerede...
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat