[IT-GUTTEN]

Hej til jer alle.

Jeg har virkelig brug for hjælp...det er godt nok blevet til lidt af en roman, men jeg håber at i vil kæmpe jer igennem den!

Først hvorfor er jeg i fleksjob:
Jeg er 32, blind på det ene øje, nedsat syn på det andet, døv på det ene øre, meget dårlig ryg, og lider af epilepsi!

Min historie:
For ca. 5 år siden var jeg heldig endelig at finde et fleksjob.
Lige da jeg startede var der en frygtelig rod i firmaet pga. den daværende "meget" ustabile IT-ansvarlige, og det endte også med at han kort tid efter min ansættelse blev fyret. Efter yderligere et halvt års tid blev der så på ny ansat en IT-ansvarlig "X".

X og jeg gik fra starten faktisk rigtig godt i spænd sammen, vi er lige gamle, og har mange af de samme interesser indenfor it osv. På et tidspunkt blev vores administrationschef "Y" fyret og alle hendes opgaver skulle fordeles rundt og samtidig blev huset delt op i mange flere afdelinger. "X" blev jo så sådan lidt uofficielt udnævnt til chef for vores lille "2 mands IT afdeling", hvilket at jeg ikke umild bart havde noget imod.

Alt dette er nu ved at være nogle år siden, og ud over et par få uoverensstemmelser er det indtil nu gået rigtig godt. Der er i dag dog ingen tvivl om at X og jeg er meget forskellige, og jeg vil på ingen måde benægte at han rent fagligt er dygtigere end jeg, men til gengæld mangler han så nogle andre lige så vigtige egenskaber. Han er det man virkelig kan kalde it-nørd (også det med masser af chips, pizza og coca-cola), har absolut intet liv udenfor it-verdnen!
Finanskrisen har så absolut også ramt min arbejdsplads hårdt, og vi er i dag kun ca. 50 ud af dengang ca.75 medarbejdere tilbage. X har gennem tiden suget alle opgaver til sig fra så mange så muligt af dem som er blevet afskediget, i perioder er han kun nogle få dage om ugen på kontoret, ellers mælder han sig syg, arbejder hjemmefra e.l. Og når at han endelig er der, er han stresset og sur, har ikke længere tid og toldmodighed til at forklare tingene ordentligt ligesom i starten.

Jeg er meget glad for at være i det firma. Mine arbejdsopgaver og ansvarsområder er vokset stille og roligt, og jeg har også fået meget ros. Jeg syntes så afgjort at der har været nok af udfordringer, nye systemer som skal læres osv.

I dag kører det så desværre i perioder lidt efter X's godt befindende og humør. Ja til tider er hans opførsel meget upassende og helt barnlig. Han egner sig på ingen måder efter min mening til at have nogen under sig, og da slæt ikke nogen, som i min situation, kræver en lille smugle ekstra hensyn og tolvmodighed.
Der har været utrolig mange episoder her det sidste års tid, som faktisk har været decideret psykisk terror. Han har været meget nedladende på mange måder, og bruger en hver chance han får til at give en nogen på nakken verbalt. Til andre tider er det faktisk det han ikke siger eller gør, som kan drive en til vanvid.

F.eks. For lidt over en uge siden trådte jeg ham lidt over tæerne, da jeg lavede en lille fejl i en tjekliste...ikke noget fatalt, kunne hurtig rettes igen....men fik så endnu engang af vide hvor dum og fatsvag at jeg var osv. i den tone. Da jeg mødte dagen efter igen....sagde jeg godmorgen som sædvanlig...men ingen respons....! Alle løsningsforslag jeg kommer med bliver besvaret med....det skal du ikke bryde dit lille hoved med....og i den dur der! Han svarer sur, tvær og nedladende på alt hvad at jeg spørger ham om, men hvis at der kommer andre ind på kontoret eller hvis at telefonen ringer, ja så er han pludselig i godt humør. Sender jeg ham en mail eller sms en dag han ikke er der, for at informere om noget eller for at kunne løse et problem e.l. svarer han slæt ikke tilbage. Han tager sig pludselig også af andre opgaver som jeg plejer at udføre uden problemer af nogen art osv!

Jeg har absolut også mine fejl og mangler, en af dem er at jeg som regel tager kritik meget personligt, og at begrundelsen skal være meget god før at jeg acceptere den. Den trælse egenskab kan godt få bølgerne til at gå lidt højt en gang imellem på kontoret, når at man har en overordnet, som i perioder kun fremhæver det "dårlige" i alt hvad man laver og netop tit uden nogen god begrundelse.

Der er ingen tvivl om at jeg er tryghedsnarkoman, jeg har kæmpet hårdt og længe for at få mit liv og hverdag til at fungere nogenlunde "normalt", både psykisk og økonomisk, og jeg har altid gjort alt hvad at jeg kunne for at hænge i, men nu syntes jeg at jeg er ved at miste grebet lidt igen.

I de 5 år at jeg har været i firmaet, har jeg kun haft 15-20 syge dage, hvilket kun er en brøkdel af hvad at jeg havde før i tiden, men nu begynder kræfterne at slippe op, og sygedagene at vender tilbage. Mange gange når at jeg går hjem fra arbejde, er jeg helt svimmel og skidt tilpads, har tit mave og hovedpine. Og selvom at jeg næsten ikke kan stå på benene om aftenen af bare træthed, ligger jeg alligevel og spekulere det halve af natten. Mange gange sidder jeg selv ved pc'en om natten for at indstudere nyheder m.m. bare for at være nogenlunde sikker på at han næste dag, ikke kan latterliggøre en for sin uvidenhed.

Da jeg har prøvet at forklare en af de øverste chefer i firmaet problemstillingen og det absolut ikke hjalp, og at jeg kan mærke at jeg ikke kan holde til de pinefulde perioder ud længere, ser jeg ingen anden udvej end at jeg må prøve at finde noget andet, inden at jeg falder helt sammen, men hvordan griber jeg lige det an?

Siger jeg selv op, som jeg absolut har lyst til, er der vist noget med at jeg mister retten til ledighedsydelse da det bliver betegnet som selvforskyldt ledighed, og det har jeg absolut ikke råd til.

Man kan vel heller ikke bare henvende sig til kommunen, med et ønske om et andet fleksjob, nu når at man er i et!
Jeg håber at der er nogen herinde som kan hjælpe mig lidt på vej.

På forhånd tak!

Med venlig hilsen
IT-GUTTEN