Jeg har lige læst din sag, og tænker med gru på min egen.
Det er et fuldstændigt uacceptabelt langt sagsbehandlingsforløb. SNØL!
Det kan virkelig undre at ingen ser, hvor mange ressourcer der bliver spildt, både menneskeligt og økonomisk
Jeg beundrer dig for at være i stand til at holde sådan hånd i hanke med din sag, og bare blive ved og ved. Jeg er ikke i stand til at kæmpe min egen sag, men er så heldig at have mine forældre til det
Du har været 'heldig' at du på et tidligt tidspunkt får at vide, hvad der mangler i din sag, så du har kunnet handle. At kommunen så bliver ved at snøle, så den bliver forsinket helt urimeligt, har selvfølgelig næsten stillet dig lige vidt
Men det lyder som om du er ved at være ved vejs ende, ligeså snart medicineringen er på plads. Så må vi bare håbe at du og din psykiater lykkes med at afklare dette hurtigt
Vi startede også i januar med at kæmpe for fp. Den eneste gang, jeg har mødt en sagsbehandler i år er d 28/7 - 2 dage før sygedagpengestop. Først her blev jeg bedt om at lave en skabelon til rp - og så har jeg ellers ikke hørt mere til den siden. 2 gange har lægekonsulent afvist at opstarte sag om fp, men jeg har aldrig fået nogen skriftlig begrundelse, så aner ikke, hvad der mangler. Og så er min sgsbehandler så heller ikke min sagsbehandler mere, men jeg har heller ikke fået en ny
Selvom dit forløb har været opslidende på psyken, må du alligevel glæde dig over at det kunne have været værre
Mon ikke 2010 ender med at være dit år i sidste ende? jeg krydser fingre for dig
