Se enkelt indlæg
Gammel 06-09-2010, 23:03   #1
octagon
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 23-09 2008
Indlæg: 15
Styrke: 16
octagon er ny på vejen
Question Jobforsøg for førtidspensionist

Hej,

Jeg blev tilkendt førtidspension med virkning fra 2009, grundet en Epilepsi, som har været umulig at få under fuld kontrol. Den har ved gentagne lejligheder bevirket, at jeg - når jeg har haft arbejde - ikke har kunnet holde til det stress, som der har været på arbejdspladserne, og at jeg i disse tilfælde er endt med anfald som udmøntede sig i kollaps, og dermed afslutning på arbejdsforholdet.

Da jeg imidlertid mildt sagt har svært ved at udholde ikke at have arbejde, har jeg i længere tid forsøgt at finde noget, hvor jeg kan arbejde hjemmefra, da jeg herved har mulighed for at styre tingene i mit eget tempo. Desværre har det været umuligt i Danmark at finde noget arbejde indenfor mit område (programmering og systemudvikling), hvor jeg kan arbejde hjemmefra. Imidlertid har jeg nu fået et tilbud omkring et arbejde i Norge, hvor jeg kan arbejde hjemmefra til dagligt. Jeg er dog nødt til at flytte derop, idet mine kolleger skal kunne komme til møde hos mig me jævne mellemrum. Men når jeg er installeret deroppe, kan jeg arbejde fra min bolig.

Nu står jeg blot i et dilemma: Jeg risikerer at få tilbagefald, når jeg starter på jobbet - selvom risikoen er mindre, når nu jeg kan arbejde på denne måde, så er den der stadig. Og i denne forbindelse vil jeg gerne være sikker på, at jeg stadig kan falde tilbage på min førtidspension. Kan jeg på nogen måde sikre mig det?

En anden ting: det er jo temmeligt dyrt at etablere mig deroppe før jeg er igang og har tjent den første løn - findes der nogen ordninger, som kan hjælpe én igang med et jobforsøg af denne art? I givet fald, hvor skal jeg henvende mig?

På forhånd tak!

Venlig hilsen,

octagon
octagon er ikke logget ind   Besvar med citat