Se enkelt indlæg
Gammel 02-09-2010, 11:22   #4
Anne Mette
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-03 2010
Indlæg: 205
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
Anne Mette er ny på vejen
Tja, kan give dig mandens historie, ren kassetænkning og ikke andet. En mand i job, der er uheldig, skal vente, opereres og så igen på arbejde. Men det er ikke nok for den sagsbehandler han kommer i kløerne på. Der skal bruges ca. sammenlagt 1 arbejdsdag på unødvendigt forsøg på aktivering, trods en operationsdato der ligger få dage fremme og først derefter kan kirurgen sige noget om varigheden bagefter. Min mand tjente de så ikke på, han kom aldrig i aktivering, de spildte simpelthen tiden, fordi sagsbehandleren ikke ville lytte da de talte sammen første gang!

Min mand kom til skade med sit knæ, arbejdede på halv tid mens han gennemgik bl.a. et forsøg med piller, undersøgelser, røntgen osv. der er jo ventetid på det meste af den slags.

Arbejdsgiveren søger om refusion, herefter bliver han indkaldt til informationsmøde, han ringer og får derefter individuel samtale med en sagsbehandler hos kommunen.

Denne sagsbehandler hører åbenbart ikke at han siger: Jeg skal opereres den og den dag, kirurgen har sagt at han først efter operationen kan sige hvor længe jeg skal gå derefter. Jeg arbejder halv tid op til operationen. Nej, I kan ikke hjælpe med noget og nej, jeg skal ikke i aktivering - jeg arbejder halv tid! OG jeg har prøvet det før, for ca. 10 år siden og starter fuld tid, så snart kirurgen giver grønt lys for det.

Denne sagsbehandler tager derefter kontakt til arbejdsgiveren, for at høre om der er mulighed for at han kan starte langsomt op (uden at vide hvordan operationen er forløbet, den har nemlig slet ikke fundet sted endnu og vel vidende at manden arbejder halv tid - hvis hun ellers havde hørt efter). Dette bevirker at arbejdspladsen faktisk tror han starter op på halv tid, da han vender tilbage til sit job!!!!!

Denne sagsbehandler sender envidere manden videre til "afklaringsforløb" hos kommunens projektafdeling, bliver ringet op og spurgt hvad det er for noget? Svaret er at det sagtens kan foregå på telefon.

Manden tager så kontakt til projektafdelingen og finder ud af at det faktisk ikke forholder sig sådan, men at denne sagsbehandler har sat i værk at han skal i aktivering og hvis ikke den medarbejder han talte med hos projektafdelingen havde haft hjerne, så havde de faktisk indkaldt ham med start 14 dage efter hans operation...

Dagen efter operationen kontakter han efter aftale projektafdelingen og fortæller at kirurgen siger 4 uger i ro og så kan han for så vidt godt begynde på arbejde og genoptræning (hvilket han er indkaldt til orientering om på sygehuset 4 uger efter operationen). De ender med at blive enige om at vedkommende "sylter" sagen, for det er da vist helt hen i vejret at indkalde ham til aktivering.

Så denne sagsbehandler mener åbenbart at h*n er i stand til at vurdere, inden en operation, hvordan en person har det efterfølgende og bestemme at vedkommende skal i aktivering!

4 uger efter operation starter manden fuld tid på sit arbejde! Og der bliver sendt en klage til kommunen over denne sagsbehandler, som åbenbart mener at være i stand til at lave lægefaglige vurderinger og uden at have nogen som helst form for dokumentation, sætter folks helbred på spil ved at forsøge at tvinge dem i aktivering!
Anne Mette er ikke logget ind   Besvar med citat