|
Hej svar til alle
Tak for alle svar og støtte
ja, jeg ved alt det med FFL. Og går jeg heldigvis ikke hos ham.
Men alt det har neuropsykologen først skrevet om da jeg gør indsigelser til hans rapport, hvor jeg også påpeger at han ikke medtager min diagnose ift. symptomerne. For det 'sjove' er at da neuropsykologen skriver rapporten, tager han slet ikke højde for min diagnose ME, da han mener den er uinteressant og det bare er et stempel. Så da han skriver rapporten så står der intet om den sygdom eller diagnose. Der står heller ikke de primære symptomer, kun de få symptomer der passer ind i han diagnose. Men der står til gengæld det forkerte han hurtig har konkluderet. Neuropsykologen har 'bare' vurderet at jeg var blevet stresset og deprimeret af mit arbejde. Selv om det aldrig har været tilfældet. Flere gange under samtalen konkludere han 'du har haft travl på dit arbejde', og hver gang korrigere jeg ham. Denne fejlholdning afspejles i hele hans rapport.
Kognitiv terapi eller ej, sagen er at det har jeg allerede afprøvet inden jeg ser neuropsykologen. Så hvorfor forsøge det igen?
Jeg kan komme i arbejdsprøvning nu, fordi nu jeg har gået i terapi siden jeg var hos neuropsykologen (knap 3 mdr. på det tidspunkt) og fordi 'jeg siger jeg er færdigbehandlet og er klar'. Men det jeg siger til sagsbehandleren er at jeg hele tiden har været klar og været færdigbehandlet. Men hun er nød til at følge den anden sagsbehandlers afgørelser, for at kunne iværksætte arbejdsprøvning. Jeg er for en sikkerhedsskyld fortsat med at gå i behandling, for at komme videre i systemet, men det er det rene 'nonsens'.
Jeg har forsøgt i 4 måneder at få neuropsykologen til at fortælle hvad det er i samtalen han bygger sin diagnose på og hvordan han fagligt kan forsvare den, men får intet svar. Ligesom han heller ikke i rapporten forholder sig til at det er afprøvet. det vælger han at det er det ikke. Bagefter hvor jeg påpeger at det har jeg, siger han ar han jo ikke ved hvad vi har lavet. Kommunen kan bare undersøge det, men problemet er at det vil de ikke, heller ikke den nye sagsbehandler.
det andet pkt. med at jeg skal være i psykologisk behandling under en arbejdsprøvning, det giver sig selv at det er nemt at imødekomme. Og jeg går i terapi, men betaler de for det, nej, gør andre nej....så det er en billig behandling for det offentlige.
Jeg holder mig til hvad specialisten/lægen i min sygdom siger der er af behandlingsmuligheder, og der er ingen.
Men jeg har forsøgt alt hvad der er værd at gøre 'alternativt', desværre uden det store resultat.
Jeg ville jo helst have flexjob gerne i min egen virksomhed, men jeg er ikke kræsen, men tror desværre jeg er for syg til det. Økonomisk betyder det jo også en stor forskel om det bliver det ene eller det andet. Jeg forsøger hele tiden om jeg ikke kan klare mere end jeg kan, for jeg hader at være i systemet og tanken om at skulle ender der for altid, uden udsigt til at komme til at tjene noget. Det er svært at erkende realiteten.
|