[annagw]

Tusind tak for dit lange svar

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Det er åbenlyst at du har nogle funktionsnedsættelser, der gør, at du ikke er: match 1, dvs klar & parat til ordinært arbejde på ordinære vilkår.

I det gamle system var jeg match 4, i den høje ende, som en sagsbehandler sagde.

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Det kunne være interessant at høre, hvad "fælleskassen" har som argument (ud over "fælleskassens" økonomi) for ikke at følge din psykiaters forslag, men i stedet lade dig hænge i det nuværende "køre-rundt-system".

Skal bestemt nok holde jer opdaterede!!!

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Jeg kan ikke rigtig gennemskue dine diagnoser, om der er en second opinion på dem, hvornår funktionsnedsættelsen knyttet til din grunddiagnose slog igennem (barn-teenager-voksen), hvilke diagnoser er bidiagnoser osv.

I 2005-2007 var jeg igennem et utal af indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Jeg hele tiden været tilknyttet psykiatere.
Et af kriterierne for diagnosen personlighedsforstyrrelse er, at det er en tilstand der har været der siden barndommen - diagnosen fik jeg vist i 2006 af hvad vi kan kalde psykiater 1.
Jeg var i behandling for spiseforstyrrelse i 2009 hos psykiater 2, og her blev det klargjort, at jeg har haft periodevise tendenser spiseforstyrrelse siden jeg var 12 år gammel og hun tilsluttede sig ligeledes personlighedsforstyrrelsesdiagnosen og pegede på stemningssvingninger; men det var ikke hendes bord at arbejde med.
Jeg startede nu i 2010 hos en praktiserende psykiater, og gennem to måneders stemningsregistrering blev det klart at jeg har en maniodepressiv lidelse. Denne psykiater 3 siger personlighedsforstyrrelse og atypisk bipolar lidelse.

Både personlighedsforstyrrelse og maniodepressive lidelser er livslange tilstande, dog med rimelige chancer for bedring over en årrække.

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

(du er vel på "kontanthjælp" ung ?)

Jeg er fyldt 26 for nyligt, så har i et år været berettiget til fuld takst. Men før da fik jeg i vist to år fuld takst alligevel, en række psykiske lidelser, herunder personlighedsforstyrrelse, berettiger til fuld takst (hvilket jo må være på baggrund af at det anses for umuligt at være arbejdssøgende).

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Hvordan ville du have det med at passe dig selv på en arbejdsplads uden særlig kontakt med din kolleger?

Hvordan ville du have det med fx at skulle udføre en opgave fra A til B uden nogen form for indblanding af andre?

I perioder ville jeg måske kunne klare det, forudsat at jeg ikke havde faste mødetider. Og at det ikke var alle dage. Det er dog tvivlsomt at jeg ville kunne fastholde tilknytningen til det på sigt... Erfaringen viser at det ryger i vasken efter ca. 5 måneder... Der er langt større chance for at det kan holde på sigt hvis jeg kan gøre det hjemmefra og ikke på nogle alt for faste tidspunkter. Det er derfor jeg så gerne vil lave en lille selvstændig virksomhed - som jeg ikke ville kunne leve af men bare ville være et skub i retning af udføre noget fornuftigt for selvværdets skyld.

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Hvis du fx havde et rengøringsjob fra kl. 04-07, så kunne du passe dig selv i jobfunktionen uden kontakt til ret mange andre ... og i kaffepauserne kunne du bare drøne vidre fx fordi "du var blevet bag efter" eller hvad der kunne være en god grund ;-)

Var det noget du kunne håndtere ?

Ikke at du måske synes sådan et job lyder "spændende", men omvendt er det måske noget du kunne have ved siden af en førtidspension eller som et fleksjob.

Kort og godt: Nej - heller ikke selvom det ikke var alle dage. Jeg har perioder hvor jeg ikke vågner på trods af flere alarmer om morgenen; på trods af fx. 9 timers søvn.
Det bliver ikke bedre ved at laver tankeeksperimentet om til, at arbejdstiden var kl. 17-20, for jeg har svært ved at komme ud ad døren og overholde aftaler - og nogle dage er det håbløst.