Jeg er også i et aktiv tilbud og det er jeg rigtig glad for. Men der var engang jeg var sygemeldt pga stress depression. Det er 5 år siden. Jeg bad derfor om at få undervisning i psykologi, da jeg håbede på at jeg kunne lære at sige fra, for det er stadig et problem.
Men efter 2 timers undervisning var jeg grædefærdig. Jeg følte mig ikke depressiv mere, men nu havde jeg set sort på hvidt at jeg stadig havde en depression.
Næste gang var jeg syg og i torsdags var jeg så til det igen. Det gik lidt bedre. Men det tog vejret fra mig og selvom ugen gik godt, så slog torsdag mig ned.
Jeg fortalte det til hende man har møde med hver måned, og hun spurgte hvad jeg ville. Jeg vævede frem og tilbage, anede det ikke. Ville gerne slippe, men følte også det var forkert at give op, og hvad nu med læren, hun ville måske blive ked af det og der var også de andre på holdet som jeg fulgtes med osv.
Efter 5 min frem og tilbage, sagde hende socialrådgiveren. "Ved du hvad Nilla, jeg tager simpelthen beslutningen for dig. Du stopper med det kursus og du skal heller ikke afsted til det imorgen. Det er slut. Du skal ikke få det værre af at komme til sådan et kursus"
Og derfor betaler det sig at sige noget!
