Må lige give mit besyv med her.
Jeg er desværre selv en af dem der er kommet hjem fra udsendelser med P.T.S.D
Problemet for krigsveteraner er,at når vi endelig beder om hjælp er det som om man ikke bliver taget seriøst overhovedet.
Selv ved forsvarets egne psykologer, har mange oplevet at selv om man langt omlænge har taget sig sammen, og bliver kaldt til en samtale på svanemøllens kaserne i København.
Og nej de tager ikke på hjemme besøg.
Man skal selv sørge for at komme der over,som om det ikke er svært nok at bare tage sig sammen til at lave de mest basale ting i hverdagen.
Så hvordan fan... skal man så kunne overskue at rejse fra det mørke jylland og til København med tog når man er bange for steder med mange mennesker.
Og hvis man endelig kommer der over er det ikke sikkeret, at de lige tager dig seriøst nogle er lige frem blevet bedt om at gå ud og købe en buket blomster til konen og smide nogle kilo.
http://jp.dk/indland/article2108889.ece
Den behandling de kan tilbyde er kun en lettere en af slagsen, af 10 timers varighed.
Skal du i et længere forløb er det ved den lokale psykiatri.
Derfor er vi mange der mener at opgaven med at behandle skal forgå ved den lokale psykiatri som er i din nærzone og kan støtte når det hele er ved at brænde på.
Det er jo også dem der står for ens medicinering.
Det kunne financeres ved at tage de afsatte penge til forsvarets psyk. og give dem til den off. psyk.
Det der sker for en veteran når han kommer hjem, er at en hjerne ikke kan gear ned igen til en daglidag med jammer og klage over de mest ligeyldige ting,
over at nu er vandet ikke lige 36 c. varmt, og naboen ikke kan bestemme sig om de skal male døren hvid eller blå, når andre har en kamp bare for få de mest basale ting i livet så som rent vand og tag over hovedet osv.
Plus at man selv har levet med en daglig frygt for vejsidebomber,angreb osv.så ens adrenlin køre på 200% og en puls på max , og et øje på hver finger.
Og at man specielt på Balkan under FN oplevede en magtesløshed PGA. et dårligt mandat.
EKS. Prøv at fore stille jer at i er bevæbnet til tænderne og ikke kan gøre en sk.. når den lokale komandant syntes at nu skulle, den og den famillie udryddes.
Den magtesløshed oplever man igen og igen i det danske system, bla i det kommunale system.
Derfor er det at flok siger fra og vælger at leve ude i skoven.
Man kan ikke klare den håbløse kamp mod systemet.
Nogle tar skridtet fuldt ud og begår dsv. selvmord, mange har siddet lige på kanten og blevet stoppet af andre veteraner.
Har selv siddet på kanten....
Og nej vi vil ikke have særbehandling bare behandlig.
Vi har lavet et forslag til en veteranpolitik som kan læses her
http://www.krigsveteran.dk/
Beklager det lang indlæg.
Mvh en krigsveteran