Se enkelt indlæg
Gammel 01-06-2010, 12:59   #6
Nabokone
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-03 2009
Lokation: København, Nørrebro.
Indlæg: 152
Styrke: 16
Nabokone er ny på vejen
Hej du.

Jeg mener, du har ret til at søge pension. Også selv om din kommune siger, du vil få afslag. Det er selvfølgelig nemmest for dem at prøve at bremse dig i forsøget. Hvis du søger og får afslag på pension, kan afslaget jo ankes.

Min sagsbehandler sagde også til mig, at jeg ville få afslag, hvis jeg søgte. Jeg søgte alligevel og hun fik ret: de gav mig afslag. Men jeg ankede afslaget til beskæftigelsesankenævnet, der gav mig medhold og ændrede kommunens afgørelse med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet. Den,d er ler sidst, ler bedst (selvom der ikke er meget at le af, når man er nødsaget til at søge FTP).

Så, man skal ikke lade sig kyse af, at kommunens sagsbehandler siger, man får afslag. Det er jo ikke sikkert, de får ret i sidste ende.

Desværre (eller måske alligevel heldigvis) fik jeg tidligt i forløbet (der varede 13 år fra start til slut) det indtryk, at mine sagsbehandlere ikke var mine men kommunens mænd og kvinder. Derfor tillagde jeg heller ikke udtalelser som, at jeg ville få afslag på FTP den store betydning. Ligesom de heller aldrig fik indblik i mine inderste tanker.

Sørgeligt, at det skal være sådan!

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i din kamp for retfærdighed. Jeg håber, du får din førtidspension og kan få noget ro tilbage i det liv. Det er så stressende at være underlagt systemet, når det modarbejder og mistænkeliggører én.

Mange medfølende tanker og opmuntrende skulderklap fra

Nabokone
Nabokone er ikke logget ind   Besvar med citat