Kopi af indlæg på Facebook, så alle kan følge med!
Cykelrytter lammet af spritbilist. Nu truer systemets kynisme hans liv!
Skrevet d. 18/08-2008 kl. 20:29:09
Man kan blive så led ved magthaverne, at man truer med selvmord, når man udsættes for helt urimelig behandling!
Benny har tidligere været en veltrænet cykelrytter. En dag i år 1983 skete uheldet for Benny Gerhard, da en spiritusbilist kørte ind i ham, imens han var på cykeltur med venner, sådan at Benny måtte i respirator på hospitalet, og efterfølgende var lammet i arme og ben. Han blev erklæret 100% invalid.
Men Benny er en stædig mand, så uanset læger gav ham ringe muligheder for, at han kunne komme op at stå og gå, samt på cyklen igen, så lykkes det Benny at genoptræne sig selv så godt, at han igen kom på cyklen, godt nok med støtte fra sine hjælpere.
I år 1988 fik Benny bevilget døgnhjælp, da han måtte have en hjælper hos sig 24 timer i døgnet, hvilket blandt andet gav optimalt gode muligheder for genoptræningen. Efter nogen tid kunne Benny nu igen, med sin hjælp komme til, at lære at cykle, i håb om igen at komme på lange cykelture, hvilket fyldte hans liv med nyt indhold, håb og livsmod.
Desværre varede den lykkelige historie om Bennys genoptræning ikke så længe, som den burde have gjort.
Benny var nemlig igen uheldig, da hans sag endte i hænderne på nogle offentligt ansatte, samt hos en af det offentliges lægekonsulenter, som ikke havde så meget respekt for Bennys liv, at de ville tillade ham den hjælp, som han ellers ifølge lægeudtalelser, og sociale afgørelser, har ret til.
Som med et "pennestrøg" mistede Benny pludselig en stor del af den 24 timers hjælpe-støtte-ordning, som han havde haft. I august 2001 fik Benny nedsat sin hjælp fra dengang 24 timer i døgnet, eller 128 timer pr. uge, ned til kun 39,5 timer om ugen.
En kommunal nedskæring på 75% af hjælp til en 100% invalid mand, uden brugbar håndfunktion, og som egen læge i brev til kommunens læge advokerer for, at have "konstant" overvågningsbehov.
Når man som Benny behøver hjælp for at komme ud af sengen, og man nødvendigvis må hjælpes af et andet menneske for at komme i tøjet, så er livet meget besværligt, og ens frihed bliver totalt afhængig af, at man han en hjælper til rådighed.
Benny har aldrig efter ulykken kunnet bevæge sig frit rundt, uden noget eller nogen at støtte sig til, og han kan heller ikke sætte sig i en lidt dybere stol, og selv rejse sig op igen, uden risiko for fald. Der er mange gode grunde til, at Benny behøver døgnovervågning for at kunne opretholde et værdigt liv.
Når man er så handicappet, så er man stort set totalt hjælpeløs, uden en hjælper hos sig. Når et menneske ikke kan støtte godt nok på sine ben, og ikke kan gå selv - uden støtte, samt har meget begrænset styrke i armene, så er det normalt, at der bevilges 24-timers hjælpe-støtte-ordninger, især 0hvis der dagligt skal ske flere og jævnlige genoptrænings- og vedligeholdelses øvelser, i håb om fysisk bedring, hvis borgeren selv ønsker det.
Benny var nu pludselig hjælpeløs hele dagen - hver dag!
De få timer, som Benny havde tilbage med hjælper på, dem brugte han om natten, da han ikke selv kan tage tøj af, og gå i seng. Benny var nu ude af stand til at vedligeholde sin genoptræning, uden den fornødne hjælp.
Før kommunen tog 75% af hjælpen fra Benny, kunne han yde en næsten optimal genoptræningsindsats, der gav ham håb om, at han med tiden fik endnu bedre fysiske funktioner, og et liv.
I panik over at miste håbet om, at Benny kunne vedligeholde og udvikle sin genvundne fysik, da begyndte Benny at betale - af egen lomme - for den hjælp, som han blev frataget.
Benny stolede på, at han ville vinde sin klagesag over kommunens afgørelse, og så få sine private penge, eller udlæg, retur fra kommunen.
Da Det Sociale Nævn, i år 2004, afgjorde Bennys klagesag, vandt Benny sagen, og det blev fastslået af nævnet, at Benny havde ret til sin daglige 24 timers hjælpe-ordning!
Benny var igen - for en tid - en rimeligt glad og lettet mand, selvom det havde taget hårdt på både fysik og psyke, at kæmpe imod systemets, for Benny, barske og uretfærdige afgørelse. Benny Gerhard mistede omkring 13 kilo kropsvægt igennem de famøse 3 år, uden den daglige hjælp. Det skal ses som "tabt muskelmasse".
I dag er Benny desværre en særdeles modløs, kraftløs - samt på alle måder svækket - tidligere dygtig cykelrytter, som har erfaret, hvor kynisk det danske system kan virke. Hvorfor?
Benny mener og udtaler, at hans hjælp blev frataget ham på helt forkerte og usande påstande om, hvad Benny fysisk kunne klare, og hvad Benny fysisk ikke magtede.
Alene den for Benny helt forkerte beskrivelse, eller kommunens og lægekonsulentens påstande om Bennys funktions-forbedringer, der fratog Benny en meget stor del af hans hjælpeordning, har Benny svært ved at trives med, at han skulle og skal diskutere. Værre er det nu for Benny at leve med, at Benny tabte i Landsretten, uanset Benny ikke kan få øje på, at der blev ført nogen form for beviser for, at hjælp kunne fratages ham.
Bennys kommune har siden afgørelsen fra Det Sociale Nævn nægtet, at de vil betale Benny de penge retur, som han har udlagt for at fastholde det meste af sin fornødne hjælpe-ordning. Kommunen har derved - ifølge Bennys beregninger - undladt at betale 2.141.000,- kroner til, hvad det ville have kostet, at Benny kunne have opretholdt et værdigt liv som handicappet.
Da kommunen ikke ville betale Benny Gerhard de penge tilbage, som han havde brugt til at fastholde en stor del af hans hjælp, uanset afgørelsen fra nævnet gik imod kommunen, forsøgte Benny at få sin ret, ved at han anlagde en erstatningssag imod kommunen. Uanset hvad Benny mener, og selvom han kunne bevise sin ret, så tabte han retssagen i landsretten.
På den igen. Benny ankede nu landsrettens afgørelse til højesteret, samtidigt med, at han søgte fri proces. Men Benny kunne/måtte ikke få fri proces, og som jeg har forstået det, opgav Benny at føre sagen til ende i Højesteret, da hans penge ikke rakte langt nok, uden den fri proces.
En efterfølgende retssag ved byretten mod lægekonsulenten, for hans brug af "usande" oplysninger fra kommunen, tabte Benny også. Benny blev dømt til at betale sagsomkostninger - alene for denne sag imod lægekonsulenten - på kroner 25.000,-.
Resultatet blev, at Benny Gerhard - i sin iver for at få ret - fik oparbejdet en meget stor gæld, både til banken, til advokat, samt til andre omkostninger vedrørende retssagerne.
Det gør, at Benny - af sin bank - trues med, at hans hus ryger på tvangsauktion, idet Benny har optaget lån, med sikkerhed i sit hus, for at kunne beholde sine hjælpere, og for at bevare sit håb om en rimelig aktiv fremtid.
I forsøg på at rette op på sin nu ødelagte økonomi, har Benny søgt gældsanering, men fik afslag. I begrundelsen for afslaget af gældssanering bemærkes det, at gældssanering ikke kan gives, da Bennys husleje - efter 3 nødvendige lånoptagninger af friværdi i hans hus har bevirket, at huslejen er for høj. Benny har nu kæret afslaget til landsretten.
Naturligvis har Benny forsøgt at skrive og klage til næsten alle tænkelige relevante politikere og klageinstanser, for at få sin ret til, at han skal have sine private penge retur, når han har vundet klagesagen fuldt ud, og fordi han fik sin døgnhjælp tilbage, hvilket må være bevis for, at kommunen har sparet penge til hjælpere, som de ikke burde have kunnet spare.
Men nu har Benny også erfaret, hvordan man bliver svaret, når man forsøger at få de mest magtfulde danske politikere i tale. Det får man sjældent noget som helst positivt ud af, og det har Benny heller ikke fået, endnu.
Heller ikke velfærdminister, Karen Jespersen har villet eller kunnet svare på Bennys flere klagebreve til hende, med noget han kan bruge.
Nu føler Benny sig så alvorligt truet på sin fremtid, at han nu truer velfærdsministeren tilbage.
Sidste nyt fra Bennys egen sørgelige beretning om hans sag er, at han nu har sendt endnu et personligt brev til velfærdsminister, Karen Jespersen, hvor Benny orienterer om, at han agter at begå selvmord, hvis han ikke senest den 01. november 2008 hører noget for ham positivt nok om, at han får den ret, som han kræver, nemlig sine penge retur, som han har måttet betale for ikke at blive helt "en grøntsag".
Benny Gerhard har også klaget til Domstolen for Menneskerettigheder.
I dag udtaler Benny, at han selv vurderer, at den fratagne hjælp, samt magtkampen for at få sin ret, har kostet ham adskillige års tabt genoptræning. Benny mener, at hans fysik har lidt skade, der vil tage år at genoprette, set i forhold til de fysiske fremskridt, som han havde gjort, fordi han stædigt havde genop-trænet sin fysik dertil, at han kunne træde en cykelpedal så godt rundt, at han - med hjælp til at komme på cyklen - kunne komme på hans elskede lange cykelture.
Du kan læse Bennys egen fortællinger om sagen, på hans hjemmeside:
www.benny-g.dk
Benny er offer for et andet menneskes uforsvarlige handling. Det er ikke Bennys skyld, at han i dag behøver hjælp. Derfor virker det om muligt endnu mere grotesk og forkert, at repræsentanter for vores rige land kan handle så kynisk, som jeg synes, at nogle gør i Bennys sag. Man skulle næsten tro, at de ansvarlige fik bonus i lønningsposen, når de fandt på besparelser indenfor det sociale område? Hvad får ellers offentligt ansatte til at handle, som det er sket overfor Benny, når lovgivningen endda er sådan, at uheldige folk som Benny kan få rimelig hjælp?
Det er for mig ingen overraskelse, at Benny Gerhard kunne tabe i landsretten. Med det antal retssager, som jeg har erfaring med, da har jeg totalt mistet min tillid til, og respekt for, det danske retssystem.
Det overrasker mig endnu mindre, at lægekonsulenten ikke kunne stilles til ansvar i retssagen, som Benny førte. Det virker for mig som om, at politikerne har sikret sig, at det er sværest muligt for borgerne at finde ud af, hvem som er mest personligt ansvarlige i en sag imod det offentlige.
Der er sagsbehandlere, som selv skal vurdere de samlede sagsakter, og ikke kun udtalelser eller en vurdering fra en lægekonsulent. Der er ledere, som kan virke pressende på deres ansatte, sådan de nærmest skubbes ud i at træffe afgørelser, som de normalt ikke ville, for at stille deres chefer tilfredse, og måske for at bevare deres job.
Hvor er politikernes ansvar, både de kommunale, og dem fra Folketinget, når de orienteres om, hvad som forgår i en for mig oplagt uretfærdig sag som Bennys? Hvor er det lige, at borgerens retssikkerhed er sikret, i en sag som Bennys?
Skal borgernes retssikkerhed forbedres i Danmark, så kræver det blandt andet, at ethvert menneske siger fra, når man udsættes for pres til at medvirke til, at andre medmennesker lider unødigt skade, nød eller smerte!!!
Jeg har i lang tid læst om, hvad Benny har offentliggjort om hans sag. Der er ingen tvivl overhovedet i mit sind om, at Benny er blevet udsat for groveste overgreb, da han blev frataget en stor del af sin hjælp. Jeg har heller ingen som helst tvivl eller tøven, når jeg mener, at kommunen burde være dømt til at tilbagebetale de penge, som Benny har lagt ud til de hjælpere, som kommunen tog fra ham.
Hvis kommunerne kan begynde at spekulere i, at de kan spare masser af penge, når de fratager folk hjælp, uanset de senere taber klagesagen, så er det endnu et bevis for, at den er helt galt med retssikkerheden i Danmark. Det tager jo ofte en evighed for borgeren at klage en sag, og i den tid har kommunen så sparet penge, uanset de har begået noget helt forkert, hvis man ser det ud fra Bennys sag.
Hallo - sådan en mulighed for sikkert at spare penge, på syge og handicappede borgeres bekostning, må man ikke give til folk, som har bevist utallige gange, hvor kyniske, uretfærdige og forkerte afgørelser, at de jævnligt kan træffe.
Jeg kan nemt leve mig ind i, og jeg kan genkende fra mange andre nødlidende mennesker, som er i magtkamp med systemet, hvordan Benny Gerhard i mange år har været - og er - forpint af hans ulykkelige sag.
Jeg er klar over, at følelsen af uretfærdighed totalt kan nedbryde folk, og fylde hele tilværelsen sådan, at man dårligt kan tænke på andet, og sådan det kan være svært, eller nærmest umuligt, at have positivt og socialt samvær med andre mennesker.
Jeg genkender, at langt de fleste mennesker slet ikke kan overskue, hvordan de optimalt skal forsvare sig, når de skal føre en tung og svær klagesag imod myndighederne, når disse opfører sig så umenneskeligt, som det er sket i Bennys sag.
Man skal jo være uddannet jurist eller advokat, eller man skal være særdeles skarp, eller erfaren, før man kan finde ud af, hvordan man bedst forsvarer sig. Der er et utal af fejl, som en klager kan begå, der kan være afgørende for, om man vinder, eller man taber en sag.
Når en borger i Bennys situation, eller i det hele taget borgere på mindre overførselsindkomster, uden anden indtægt, får en regning for sagsomkostninger på kroner 25.000,-, eller mere, da der også kan være yderligere udgifter til egen advokat - og andre mindre udgifter, så afskrækker det helt sikkert mange for overhovedet at føre retssager imod systemet.
Det kender jeg fra mig selv, hvor jeg flere gange har opgivet at føre retssager, uanset de burde være sikre at vinde, fordi jeg enkelt ikke tør risikere at tabe en masse penge, og fordi jeg INTET tillid har til, at der træffes rimeligt korrekte afgørelser i retten.
Efterskrift til historien om Benny, den 18. august 2008:
Benny fik - for mig trist - afslag på at få fri proces til at afprøve retsafgørelsen, ved højere retsinstans.