Emner: Ftp. §17
Se enkelt indlæg
Gammel 23-05-2010, 09:17   #13
Tutti
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tuttis avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2008
Indlæg: 137
Styrke: 16
Tutti er ny på vejen
fp efter en § 17 kigger de på de ting der er NU - og der bliver ikke indhentet flere oplysninger. Så jeg kan godt følge dig i, at du vil have så meget klar til dem som overhovedet muligt. Jeg sørgede selv for, at alle tilgængelige dokumenter, skemaer m.v. var sendt med. Også mit funktionsskema fra da jeg søgte om en § 100. Dette skema tager lang tid at udfylde, men siger utroligt meget om hvad man kan og ikke kan, og hvad man skal have hjælp til. Måske kunne det være en rigtigt god ide, såfremt du også udfylder et sådant funktionsskema og vedlægger dette. På denne måde får de et bedre overblik. Jeg mener at der er link til dette skema under nyttige links eller dokumenter her på siden. Skemaet kan jo udfyldes uanset om du søger merudgifter eller ej. Skemaet siger noget om dig og dit daglige funktionsniveau - nogle kan ikke nogen ting pga det fysiske, andre pga det psykiske og andre igen en mellemting. Det tager dog tid at udfylde dette skema.

Jeg blev selv indstillet og fik fp efter § 18, uden arbejdsprøvning. Det er utroligt de ressourcer der skal bruges - ud over div. speciallæger, sygehusophold m.v. ville såvel kommunen som mit forsikringsselskab have udtalelser af deres "egne" folk, så ud over udtalelser fra div speciallæger og hosp i det offentlige rum, ja så ville både kommunen og forsikringen have mig til undersøgelse hos specialister igen!! inden for et par måneders mellemrum - de vil kun bruge deres egne ting. Min tilstand er fysisk, men kommunen insisterede alligevel at der skulle en udtalelse fra en psykiater også.

Ja, ja pengene skal jo bruges til noget - men personligt mener jeg, at idet alle journalerne fra dag 1 har sagt det samme, uanset hvem de har fundet til at undersøge mig, så synes jeg da at det er noget spild af såvel penge og tid at gå så langt. Jeg nåede dog heldigvis kun at være i systemet i 3 år inden jeg blev fp uden arbejdsprøvning, men det var også en soleklar sag. Hvis de havde accepteret mine journaler m.v. i første omgang, kunne vi have nøjes med en sagsbehandlingstid på 1½ år.

Med eksemplet fra min egen sag vil jeg bare uddybe, at selv om du søger efter en § 17 eller § 18, så kan man aldrig være sikker på, at der er materiale nok. Kommunen kan sagtens finde på at sige, at sagen ikke er blevet udredt nok, og kan finde på at give afslag. Men skulle det ske, så burde du få at vide i afslaget hvad de mener der mangler at få belyst i din sag for at du kan få fp.

Mht. arbejdsprøvningen eller mangel på samme, så er den naturligvis med til at fortælle hvad du kan og ikke kan, men hvis det er begrundet at du ikke kan, og at de finder en arbejdsprøvning "formålsløs" så burde den ikke tælle imod dig.

Held og lykke med kampen
Tutti er ikke logget ind   Besvar med citat