Se enkelt indlæg
Gammel 11-05-2010, 22:56   #14
Tin64
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-08 2009
Lokation: Odense
Indlæg: 49
Styrke: 15
Tin64 er ny på vejen
Hej Tanja
Som andre her inde har skrevet til dig, er det dig, der så at sige skal styre forløbet omkring arbejdsprøvningsforløbet. Det er dig selv, du skal være pligtopfyldende overfor og ikke overfor den, der har dig i jobprøvning eller andre instanser.

Det vil sige: Du skal ikke gå ind til arbejdsdagen med den indstilling at vise, hvor meget du kan overkomme (du ved jo nu, at det knækker du på). Du skal tværtimod gå ind til dagen med den indstilling, at du nu skal vise, hvor lidt du rent faktisk magter.

Det er i sig selv en stor udfordring for os, der lider under en stor grad af perfektionisme, pligtopfyldenhed og måske stolthed eller i hvert fald mange års ufrivillig træning i at holde masken, holde kæft og være stærke (udadtil).

Når du har behov for pauser, så hold dem. Uanset om det er tre gange i timen. Har du brug for at gå før tid, så giv besked og gå hjem, selvom du måske føler dig skidt tilpas over det. Arbejdsgiveren har taget dig i jobprøvning på det vilkår, at du skal afklares nærmere - ikke på det vilkår, at hun skal have en billig arbejdskraft, der forventes at kunne arbejde på lige vilkår med en almindeligt ansat. Hold fast i det!

Jeg havde den aftale med min kontaktperson på REVA, at jeg 1 gang om ugen sendte mine dagbogsnotater om både arbejdsdagen, opgaver, reaktioner, symptomer og tilsvarende om fritiden til hende, så min tilstand løbende blev vurderet.

Jeg startede med to timer dagligt fem dage om ugen, men fik det hurtigt dårligere psykisk, og efter 14 dage blev jeg sendt hjem som et resultat af et tværfagligt møde mellem medarbejdere på REVA og socialoverlægen, som ikke fandt det formålstjenligt, at jeg fortsatte i arbejdsprøvning, da det tydeligt forværrede min tilstand.

Jeg lider af angst og depression og har desuden mulige symptomer på PTSD.
Har et helt livs oplevelser med fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb, økonomiske problemer grundet manglende uddannelse og manglende evne til psykisk at fastholde et job, med mere med i bagagen. Har dog formået at tage en universitetsuddannelse i en sen alder (flygtede ind i arbejdet med den ovenpå et voldeligt ægteskab), men efter to år på dagpenge ovenpå endt uddannelse brød jeg sammen og har siden været på sygedagpenge, som jeg nu er blevet frataget gældende fra 31. maj.

Kæmper med ryggen mod muren med kogende hjerne, der er overophedet af at sætte sig ind i lovgivning på området, og fysisk udmattet af angst og af at løbe rundt til diverse instanser.
Tin64 er ikke logget ind   Besvar med citat