Se enkelt indlæg
Gammel 05-05-2010, 13:35   #346
hla72
Klart Afhængig af K10
 
hla72s avatar
 
Tilmeldingsdato: 27-07 2009
Lokation: Odense kommune
Alder: 51
Indlæg: 466
Styrke: 15
hla72 er ny på vejen
Input søges

Jeg har nu fået respons retur fra min sagsbehandler på fagforeningen omkring den mail jeg sendte i går og hun vil ringe til mig i morgen (hun sidder i en anden landsdel, så vi kan desværre ikke bare sådan lige mødes face to face).

Hun er enig med mig i, at vi skal have snakket igennem og udfra det jeg har skrevet, kan hun se, at det er rigtig vigtigt at komme videre i min sag og at hun bør vide hvilke mål jeg har og hvad tanker jeg gør mig.

Nu tænker jeg så bare, hvor meget skal jeg lægge på bordet?

Jeg er godt klar over, at jeg skal være hudløs ærlig overfor hende og det er jeg også, jeg er bare sådan lidt... hvor meget skal jeg læsse ud, for der er godt nok mange ting. Og jeg vil jo nødigt lyde klynkende osv.. eller som at jeg bare ikke vil lave noget som helst og bare have pension. Hvis jeg kunne, så ville jeg så gerne lave noget, ville jo allerhelst være helt rask og kunne tjene mine egne penge, men sådan er verden bare ikke. Jeg er nået dertil hvor jeg desværre ikke ser anden løsning end pension, men jeg er sgisme bange for at sige det højt.

Jeg ved godt jeg har et stort problem med, at jeg er bange for at folk ikke tror på mig, så har I nogle fif til hvordan jeg bedst muligt forbereder mig til den snak i morgen så jeg ikke sidder tilbage med en følelse af at have hældt vand ud af ørerne, været for meget, været klynkende osv?

Er der noget jeg skal lægge mere vægt på end andet og er der noget jeg helt skal holde mig fra?

Jeg ved ikke om andre har haft sådan en snak med deres fagforening, men måske nogen har nogle input?
__________________
"Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen" ~ Garfield

Skriver blog på egen hjemmeside: Heidi's univers/fat2fab

Sidst redigeret af hla72; 05-05-2010 kl. 13:37.
hla72 er ikke logget ind   Besvar med citat