Citat:
Oprindeligt indsendt af Enteneller
Nogen gange kan det også være for hårdt, at "gøre hvad man bliver bedt om". Jeg kan ikke lige se hvorfor du skal gå efter et ordinært eller fleksjob, hvis du ikke kan magte det. Det ved jeg efter 2 arbejdsprøvninger, at jeg ikke kan. Hvis de mener, at du kan magte det ene eller det andet, så kan jeg heller ikke se hvorfor de ikke sætter dig i arbejdsprøvning ?
Jeg blev sygemeldt i 2006 og i 2008 gik jeg i afklaring efter fleksjob, men ender nu med at søge ftp. Det var nok fortrinsvis efter mine arbejdsprøvninger, at det stod klart at jeg måtte søge ftp. det gør jeg så.
I min sag er det nok også gået så stærkt, da jeg siden 2007 har været uden offentlig forsørgelse. Du har jo heldigvis stadig dine sygedagpenge og jeg syntes da, at det er dejligt at du har en fagforening du kan "bruge til noget". Jeg har ikke rigtigt brugt min, men føler heller ikke at jeg har haft brug for det "endnu".
Håber at du kan leve din situation ellers må du jo slå i bordet for at få en afklaring. Jeg kan ikke lige se hvorfor de taler om ordinær beskæftigelse med skåne hensyn, det er derfor jeg nævner skuffe aftaler. Du skal huske på at fagforeningen er uden støtte i et fleksjob, her er det kommunen der skal punge ud, men på ordinær beskæftigelse går kommune fri, så de presser måske din fagforening den vej. ? Du jo sige til din ff, at det kan de godt glemme hvis det er det du mener.
Kh. EE
|
EE, undskyld jeg først svarer nu. Har virkelig ikke godt for tiden og har ikke lige hoved til at koncentrere mig. Men nu forsøger jeg.
Som jeg skrev længere oppe i en anden kommentar, så vil kommunen ikke afklare/arbejdsprøve mig, da jeg stadig ikke er udredt og afklaret lægeligt omkring mine diskusprolapser, nakke/skulderproblemer. Jeg
har banket i bordet flere gange, fagforening har banket i bordet, men der er intet at gøre.
Jeg tror ikke kommunen presser min fagforening, kan ikke se hvad de skulle gøre det for. Men kommunen holder sine kort tæt ind til kroppen og er absolut ikke meget for at melde ud hvad de egentlig vil.
Jeg har ikke andet valg end at leve med situationen, for der er ikke udsigt til arbejdsmæssig afklaring så længe jeg stadig er i udredning og behandling med mine fysiske problemer. Og så kan jeg nok så meget synes livet er uudholdeligt, der er intet at gøre så længe der ikke foreligger noget på om jeg er stationær eller ej.
Men det ender nok med, hvis det fortsætter sådan her, at jeg må melde ud, at jeg ikke orker mere og de godt kan glemme arbejdsmæssig afklaring, men jeg kan bare ikke se hvordan jeg kan "slippe".
Jeg er i gang med at overveje hvordan jeg vil tage fat i fagforeningen og en gang for alle melde helt klart ud - så der overhovedet ingen tvivl er mere - at jeg er derude nu, hvor jeg kun tænker på pension. Jeg vil lige tale med min psykolog først (har en tid på onsdag) og høre om han vil bakke mig op. Jeg tør nemlig ikke stå helt alene med det... hvis du forstår.
Håber jeg har fået forklaret mig og svaret på dine spørgsmål.
Jeg har det som ovenfor skrevet rigtig skidt. Jeg har overladt kommunikationen med kommunen til min fagforening, for jeg kan ikke koncentrere mig om det samtidig med jeg slås med psyken, er i smertelindrende behandling, skal genoptrænes osv.
Så jeg stoler på min fagforening, jeg ved de er 150% på min side og kæmper min sag. Men jeg er selv nået dertil, hvor jeg bare ikke orker mere, hvis du forstår.
God 1. maj.