Jeg har lige selv været i arbejdsprøvning og var også til afsluttende møde med jobkonsulent og sagsbehandler.
2 dage forinden det afsluttende møde, var jeg til møde med min værkstedsleder og jobkonsulenten, hvor vi fik en snak om, hvordan det var gået. Lederen fortalte, hvordan han så mig og min arbejdsindsats, og jeg viste min (udførlige
) dagbog og fortalte, hvordan jeg syntes, det var gået, både på stedet og bagefter derhjemme.
Jobkonsulenten sad mest på sidelinien og lyttede. Derefter opsummerede han, hvad de ville skrive i deres status rapport, som jeg så fik dagen efter til gennemlæsning. Udover dette møde, havde jeg haft et midtvejsmøde med dem begge -altså midt i forløbet. Under hele forløbet havde jeg tæt kontakt til min værkstedsleder, så jeg følte mig virkelig godt taget hånd om. Og jeg synes, at jeg blev set som et helt menneske og ikke som en sag/tilfælde.
Selve det afsluttende møde var helt stille og roligt. Jeg havde min dagbog med igen, og fortalte hvordan jeg selv syntes, det var gået. Jobkonsulenten fortalte, hvad de på stedet havde observeret og skrevet i deres slutrapport om mig, og det lyttede sagsbehandleren så på, stillede et par spørgsmål og foreslog så en plan om det videre forløb.
Jeg blev også spurgt, om jeg havde tilføjelser eller indvendinger til jobkonsulentens status rapport, inden jeg fik den til underskrift.
Det er vigtigt at du er ærlig omkring, hvad du kan klare -og prøv at se dem som personer, der er på din side og vil hjælpe dig videre. Husk også, at du skal have dit liv til at fungere derhjemme efter arbejdstid. Hvis du gør dig bedre end du er, er det ikke så smart mht det videre forløb. Omvendt skal du heller ikke gøre det værre, for så er du på spanden, hvis du fx ikke vil have en ftp.