[hla72]

Sidder lige nu med en følelse af, at min sag er kørt så meget i sænk fordi jeg har været for godtroende, ikke har rendt min læge nok på dørene og ikke fået gennemført både det ene og det andet.

Det har været og er også en virkelig rodet sag jeg har, men ligefrem at sidde med frustrationer og følelsen af, at jeg selv har været medvirkende til at min sag kører som den gør, fordi jeg naivt har gjort hvad læge, psykolog og fagforening har sagt jeg skulle gøre, det er virkelig ikke til at holde ud.

Jeg har jo fået at vide, at jeg skal samarbejde med kommunen så det grænser til det pinlige, at jeg ikke må nævne ordet pension selvom det nu er det jeg bare ønsker allermest, skal være positiv omkring min egen sag. Jeg har hele tiden været på forkant, været pro-aktiv, opsøgende osv. Alligevel er det endt i et følelsesmæssigt og smertemæssigt h e l v e d e og jeg orker bare ikke mere.

Det er bare ikke fedt hele tiden at skal forklare og forsvare hvorfor min læge ikke har gjort dit og dat, men gjort det og det i stedet. Hvorfor jeg ikke har været i arbejdsprøvning, hvorfor jeg ikke selv søger pension, hvorfor jeg ikke har fået foretaget psykiatrisk vurdering, ikke er tilknyttet distrikspsykiatrien, hvorfor der ikke bliver set på HELE mig og ikke bare i brudstykker de enkelte steder, hvorfor hmin læge eller speciallæge ikke har fået mig smertedækket noget før, hvorfor det har taget så lang tid at blive udredt med nakke og skulder... og jeg kunne blive ved.

Hvis jeg vidste det, hvis jeg kendte svarene, så sad jeg jo ikke i den her suppedas som jeg gør nu.

Jeg har været sygemeldt flere gange, er bare blevet mere syg, men er ikke kommet et skridt nærmere hverken fleks eller pension. Og fleks, det kan de godt opgive nu... jeg er derude nu hvor jeg virkelig ikke orker mere. Er ved at kaste op over alle de ting jeg skal tage stilling til. Jeg har konstant ondt i maven, min angst er voldsom. Jeg er frustreret og ked af det... og jeg kan altså ikke gøre mere end jeg allerede gør. Jeg har ikke en gang ro i hovedet til at koncentrere mig om at få det bedre, for der sker hele tiden noget som vælter læsset.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre mere for at blive hørt.

Søger jeg pension på det foreliggende, så får jeg afslag, det ved jeg. Er ikke arbejdsprøvet og det at jeg er stationær i det psykiske, jamen det er jo ikke afprøvet hvad jeg kan holde til.

Siger jeg pension til min socialrådgiver på kommunen, jamen hvad signal sender det ikke?

Skal jeg skifte læge for at blive hørt? Aner ikke hvem jeg så skal vælge, læger er vel generelt skide ligeglade? Jeg kender ikke lægerne i Odense og omegn.

Hvem får man lige til at samle trådene og få systemet til at se på hele mig, at jeg er kørt derud hvor ingen bare kan holde til at være ret længe ad gangen?

Kunne jeg virkelig have gjort tingene anderledes end jeg har? Jeg synes nemlig jeg har gjort hvad jeg kunne og jeg har gjort hvad jeg har fået besked på... alligevel går jeg rundt med en følelse af, at jeg selv har været med til at køre hele min sag i sænk.

Jeg kan ikke slappe af, jeg er så urolig, ked af det og angst at det grænser til vanvid. Jeg føler mig svigtet og er handlingslammet, for jeg er bange for at gøre tingene værre. Jeg har ikke hørt fra sygeplejersken på Ringe Rygcenter som aftalt og i dag kunne jeg ikke få fat på hende. Så ja, jeg har igen voldsomme smerter og det hjælper jo ikke ligefrem på hverken humør eller frustrationer.

Sorry... trængte bare lige til at få læsset af. Håber I forstår mine frustrationer, for jeg føler ikke jeg kan få dem ud overfor mine omgivelser eller i min blog.... jeg bliver bare mødt med en masse modspørgsmål... ganske som dem jeg har skrevet ovenfor.