Se enkelt indlæg
Gammel 18-04-2010, 15:49   #1
ButterflyGirl
På vej til at lære K10
 
ButterflyGirls avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2008
Lokation: Slagelse
Alder: 40
Indlæg: 11
Styrke: 17
ButterflyGirl er ny på vejen
Hvad skal jeg stille op? (lidt lang)

For godt 5år siden blev jeg syg og gik ned med stress. Jeg har siden da været i konstant psykiatrisk behandling med medicin og samtaler og et enkelt forløb på psykiatrisk dagfunktion - og sidenhen fået diagnosen Borderline.
For godt 2år siden skete der så endelig noget ift kommunen og jeg fik en super god sagsbehandler som virkede til at være rigtig sød og som også ville hjælpe mig videre. Jeg havde længe efterlyst at der skete noget da jeg vidste at jeg ikke kunne klare mig på "normale" vilkår med henblik på arbejde/uddannelse. Jeg havde endda forsøgt selv at komme igang men måtte stoppe på to uddannelsesforløb og to jobs uden egentlig at komme videre. Faktisk følte jeg at jeg røg tilbage i min tilstand og fik det værre.
Nå - men for godt 1½år siden lykkedes det mig så at få gennemtrumfet en afklaring og fik endda lavet GHB og ressourceprofil(som egentlig modsagde sig selv) og det hele. begge pegede i samme retning på at jeg aldrig ville komme på fuldtid. Hverken på skånevilkår eller almindelige. Jeg startede så i marts 2009 i en arbejdsprøvning som gik rigtig godt. Jeg endte med at komme i mentor ordning og var der i 10 måneder. Time antallet var 20timer. Kommunen måtte sende mig videre ud i byen hvor en privat konsulent så fandt det sted til mig hvor jeg er nu på 16.5timer om ugen. Min sagsbehandler i kommunen ignorerer 3 udtalelser der alle siger at jeg ikke kan arbejde fudltid uanset hvad og at jeg har en varig betydeligt nedsat funktionsevne. Hun mener stadig jeg skal presses op på de 37timer og at jeg skal være selvforsørgende uden hjælp dvs NUL fleksjob ifølge hende. Til trods for at jeg pga min diagnose er i gruppen psykisk syg mener hun åbenbart ikke jeg fejler noget som helst. Selv efter 5år i systemet bliver det ikke taget alvorligt.

Nu er mit spørgsmål så... Hvad skal jeg stille op? Min 2. arbejdsprøvning slutter om godt en måned og jeg aner ikke hvad hvad jeg skal gøre.

Hvem kan jeg gå til når kommunen ikke vil lytte eller gøre det de skal?

Kan man selv søge om at blive indstillet til flexjob eller SKAL det gå via kommunen?

Hvad har jeg af klagemuligheder når sagen endnu ikke engang er påbegyndt behandling?

Har nogen af jer erfaring med hvis man evt tager kontakt til byrådsmedlemmer/Borgmester i kommunen?

/Butterflygirl
ButterflyGirl er ikke logget ind   Besvar med citat