Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
Ja 3.5 måned er ikke meget til alt det.
Med tanke på i min sag var en lægekonsulent et halvt år om at skrive 4 linjer i et brev
Men du skriver rask inden for 13 uger, det kan du vil ikke blive. Samt det stå du alså ikke bedre af. for hvis du er rask, skal du ud over søge arbejde og kommunen har ikke mere med din sag at gøre.
Nu kan jeg ikke huske om du har været i arbejdsprøvning, men det vil være smart og får den gennemført nu.
Men hvad regner du selv med revalidering flex pension?
Sygedagpenge stopper på et tidspunkt, det kan man ikke lave om på og så hedder det kontanthjælp. Selvom man ikke er afklaret.
sådan er loven desværre.
den eneste grund til jeg få sygedagpenge endnu er pågrund af pension sag.
ellers måtte jeg leve af egne penge i dag.
på næste lørdag er det 2 år siden og endnu ikke afklaret.
for ved endnu ikke om det bliver fuldafslag flex eller pension, før om måske yderligere et halvt år
så nej du er bestemt ikke den eneste som er forvirret
|
Jeg har ikke været i arbejdsprøvning eller på Reva. Det var meningen jeg skulle på Reva til afklaring i januar, min daværende socialrådgiver satte det i værk, ressourceprofilen skulle jeg have haft til partshøring osv.... og så kom svaret på min MR-skanning, nemlig 4 diskusprolapser i nakken... og så vurderede sociallægen ligepludselig at jeg IKKE skulle på Reva og alt faldt til jorden.
Så der ligger den nu. Og jeg kan ikke komme videre i afklaring før jeg er afklaret lægeligt. Det er afklaret at jeg ikke kan opereres, jeg er henvist til Ringe Rygcenter, hvor det først hedder smertedækning før jeg kan genoptrænes... og det bliver der taget stilling til 19. maj.
Derfor er det virkelig en *biiiip* situation jeg er ude i, for den er igen kastet over på mig, og jeg føler helt seriøst, at jeg bare skal se at komme i sving med at få det bedre og det jeg have gjort for 6 måneder siden.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Andersine85
Det er rigtigt nok, at du skal være afklaret både på helbred og arbejde inden de 13 uger er gået.
For man kan jo ikke sige hvad din arbejdsevne er, før dit helbred er stationært.
For hvis man prøver det nu, og finder ud af, at du f.eks. kan klare 3 timer om dagen, så kan det jo være at du har det bedre om 3 måneder, og så kan man ikke bruge det sidste resultat til noget, fordi du så måske kan klare 3½ time eller 4 timer om dagen.
Og ved det er nemt nok for mig at sige, det er jo ikke min økonomi, men det bedste du kan gøre for dig selv, er at tage det som det kommer, og så ift. det fysiske helbred presse på så du kommer hurtigst muligt til. Opkald til sygehuse kan skabe mirakler ift. tid!
Og har du overvejet at finde et sted, hvor der er psykologpraktikanter? De mangler kun en opgave for at være uddannede psykologer, så de kan jo næsten det samme,og så koster det kun omkring 200-300kr.
|
Det er forståeligt nok, at jeg skal være afklaret lægeligt før der kan tages stilling til hvad jeg kan arbejdsmæssigt, men det gør jo ikke mig raskere, i bedre stand eller stationær, at der er så kort til at løbe på. Jeg får tværtimod stress.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, jeg har fået 13 ekstra uger fordi ændringen kom 1. april.. ellers var mine sygedagpenge udløbet 30. april (2.maj som jo er søndag)... jeg mener, kommunen må sgu da have gjort sig nogle tanker allerede i marts hvad de skulle stille op med mig, for der var jeg lige så lidt lægeligt afklaret som jeg er nu.
Undskyld min frustration, men jeg bliver bare forvirret over holdningen fra kommunen, hvad ville de have gjort ved mig hvis den ændring ikke var kommet. Og den blev da først offentliggjort midt i marts (nyhedsbrevet er fra 19. marts)
Jeg har gjort hvad jeg kunne for at komme hurtigere til, jeg har benyttet mig af frit sygehusvalg hvor jeg kunne, jeg kan lige så lidt trylle som sundhedssystemet kan. Ja, det er ærgerligt, at jeg har haft sådan et åndssvagt forløb, men det ændrer jo ikke på, at tingene ikke kan gøres hurtigere end de bliver gjort. Nu hedder det smertedækning først og fremmest og så skal der tages stilling til genoptræning og hvor... og jeg skal evalueres 19. maj.
Må indrømme, at jeg er meget overrasket over det du skriver med psykologpraktikanter.... det kan vel ikke være meningen, at jeg skal stoppe hos min psykolog, som kender mig og har kendt mig så længe, og så starte forfra for at spare penge? Hvordan vil det da ikke se ud i min sag?
Jeg undskylder hvis jeg lyder sur og vrissen, er jeg ikke. Jeg er ked af det, angst og dybt frustreret fordi jeg ikke kan finde hoved og hale min sag, og ja, jeg katastrofetænker allerede hvad der kommer til at ske 1. august, hvor de 13 uger så udløber. Jeg føler, at uanset hvad jeg gør, hvor meget jeg end forsøger, så er det bare aldrig godt nok. Så mine udbrud må ikke tages personligt