Se enkelt indlæg
Gammel 13-04-2010, 22:01   #14
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af helenekr Se meddelelser
Jeg skriver intet om andre, jeg skriver ''FOR MIG PERSONLIGT'' og skriver at det måske ikke falder i god jord hos andre med samme diagnoser. Da jeg jo ved at folk er forskellige.
Men for MIG er det de mindre diagnoser, som igen, for MIG ikke påvirker min arbejdsevne.

Men jo, selvfølgelig ville jeg ikke kunne arbejde i den periode jeg er depressiv, jeg ligger jo som jeg før har skrevet i sengen, og må tisse i en ble, fordi jeg ikke engang kan overskue at gå på toilettet. Men i de mellemliggende perioder er der ikke noget der kan true min arbejdsevne, udover de andre diagnoser (OCD og psykoser) som så for MIG er de værste diagnoser og som er dem der 0 stiller min arbejdsevne, for ikke at skrive, sætter dem i minus...

Iøvrigt er det ikke en udtalelse jeg kan tage seriøst det med, at psykisk sygdomme kan arbejdes værk. Det handler jo om signalstofferne i hjernen der ikke er i balance, og de er der, uanset om man arbejder eller ligger i hængekøjen, og udløser symptomerne uanset om man arbejder eller vasker op.

Men jeg TROR lige som de førende psykiatere i Danmark, at beskæftigelse kan forebygge lidelser som angst og depression. Angst har det med at fortrænge sig, når man bliver véd med at udfordre den. Og depression kan også sættes lidt i skak hvis man er aktiv på arbejdsmarked og har et job man er glad for og interesserer sig for.......omvendt kan et dårligt job man ikke kan lide og føler er en kamp, udløse en depression.
Helene i det perfekte samfund ville det helt klart være en fordel hvis man kunne være på arbejdsmarkedet også med psykisk sygdom, men så længe vi ikke har arbejdsgiver og kollegaer med på ideen så må vi se i øjene at det bliver mere end svært ...

Min frygt vil til hver en tid være at den geniale støjsender får ideen nååå mangle på job er det halve problem og så laver vi det til den hele løsning ..

og inden vi får set os om så skal dem med psykisk sygdomme piskes ud til hver en tid, men man glemmer at lade behandling og arbejdspladser leve op til deres og så går det for alvor galt ...

Det er lige som med ungydelsen ..

Psykisk syge unge (med bestemte diagnoser) kan få voksen satsen , hvad med dem der ikke har de specifikke diagnoser .. skal de så bare sulte videre

Det er jo en problematik der går langt langt ud over det om man kan arbejde eller ej ..

Og vi kan frygte at løsningen på problemet bliver job (med ingen eller ringe løn) og slet ikke nogen form for behandling eller støtte undervejs måske en discount løsning
  Besvar med citat