K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Revalideringsmuligheder (https://www.k10.dk/showthread.php?t=7318)

hvad sker der 01-02-2009 19:25

Revalideringsmuligheder
 
Er der nogen der ved, om der er regler for, om nogle uddannelser IKKE er "godkendte" som revalideringsindsats?
Jeg er interesseret i en privat uddannelse, som koster penge (i modsætning til hvis jeg valgte en "statslig" uddannelse), men vil med min indtægt som revalident naturligvis ikke have økonomi til at finansere den selv.
Kan man som revilident få finanseret BÅDE en privat uddannelse OG samtidig få dagpenge/revalideringsydelse?
Har ikke talt med min sagsbehandler om det. Hun modarbejder kun, og jeg vil derfor gerne vide på forhånd, hvor jeg står / hvilke rettigheder jeg har, når jeg skal fremlægge mit bud på ren revalideringsplan for hende.
På forhånd tak for hjælpen :-)

bmdc 01-02-2009 23:25

Jeg syntes du skal gå ind under Google og skrive revalidering, så kommer det forhåbentlig frem det du ønsker at vide. Der er også satser på ydelsen som du modtager hvis du kommer ind under revalideringen. ;)

Håber du kan bruge det

:kram: bmdc

zuza 02-02-2009 00:33

Jeg har da hørt om nogle, der har fået betalt en privat uddannelse.

Så det er muligt.

:kram:

LUM 02-02-2009 11:13

Du kan godt få revalidering til en privat udd, der står intet sted at man ikke kan, og får du af vide at du ikke kan eller at du skal tage en udd fra en bestemt gruppe:
Bed om at få den § der siger at du ikke må få reva til privat udd, OG om den § der siger at du skal tage inden for en bestemt gruppe.
Bed ved den søde grød om det på skrift (dvs skriv et brev med det og gem en kopi, skriv evt kopi på det du sender til kommunen, så du kan bevise at du har spurt, og altså IKKE har fået de §§ udleveret. (Er du rigtig smart giver du kommunen en tidsfrist på fx 10 dage til at svare, og skriver at hører du intet forventer du at du kan starte på udd (navn og sted) den og den dato, som revalidend med fuld revaliderings ydelse (altså hvis du er berettiget til fuld ydelse)... så skal du nemlig se dem arbejde hurtigt *gg*)
Når du så får afslag (accepter IKKE et mundtligt, få det på skrift, og husk at bede om at få på skrift efter hvilke §§ afslaget gives) så har du noget at holde en anke i, du vil have fat i en MEGET lang ende. Det er besværligt men kan betale sig, også i det lange løb.

MEN der er altså nogle kriterier der skal opfyldes, fx må udd´en IKKE vare mere end 5 år, siger loven, kommunerne siger 3, og kun hvis noget virkelig taler for mere end 3 år kan man være heldig, dog vil jeg fraråde at du forsøger med mere end 3 år, for det vil gøre din før så lange ende en hel del kortere også ved en evt anke.
Du kan naturligvis kun få en ydelse, og IKKE få betalt engangsbeløb til studie betaling, der med mener jeg, hvis du fx skal hoste op med 5000 bare for at få lov at gå på skolen, dem skal du altså selv finde af din reva-ydelse (eller låne dig til) og er bøger urimeligt dyre i forhold til en tilsvarende offentlig udd, skal du heller ikke lige regne med at få dem alle betalt, er der en tilsvarende offentlig udd, kan og må de gå ind og se på hvad bøgerne koster der, lige så kan du ikke få betalt evt ophold på et kolligie, det skal du selv betale.

Mht bøgerne, da jeg i sin tid, fik dem betalt, SKULLE jeg vise en kvittering på købet (smadder dumt sys jeg, for så kunne jeg ikke bare købe dem brugt, og snolre resten op *gg* men fair nok enlig) det nemmeste for mig var faktisk at gå i den nærmeste boghandel, bestille dem hjem, få bestillings seddel med priser, få forventet hjemkomst dato på skrift, sende det til kommunen, så havde jeg pengene på min konto den dag bøgerne ville komme, efterfølgende skulle bonen så sendes til kommunen.
Transporten (som altså er den billigste offentlige transport dvs månedskort til bus eller tog) skulle jeg selv ligge ud, sende bon til kommunen og der gik en uges tid, så havde jeg pengene.

hvad sker der 03-02-2009 01:05

Tak for jeres svar. Det er utroligt, som folk herinde tager sig tid til at hjælpe hinanden.
Jeg har selvfølgelig googlet "revalidering".:-) Det, mit spørgsmål gik på, var, om jeg udover min revalideringsydelse (altså de penge jeg skal leve for) OGSÅ kunne få betalt en uddannelse, som ikke er offentlig men derimod privat.
Det er "zuza" og "LUM" ikke helt enige om, så vidt jeg kan læse? Jeg vil som revalident ikke have råd til selv at betale den private uddannelse, jeg har kig på, desværre, så jeg håber, at "zuza" har ret :-)
Mht. transportudgifter, så har min fagforening sagt, at man får laveste befordringsfradrag. Hvis man vælger at benytte egen bil, hvordan skal man så kunne fremvise bon for tog/bus? Hmmmm. "LUM"; er du sikker på, at det kun er bus eller tog, man kan få betalt? Ikke tilskud til benzin?
Igen, tusind tak for jeres svar

zuza 03-02-2009 01:15

Jeg kan ikke lige henvise til et link, men jeg mener at huske, at nogen har fået bevilget et sted mellem 60-80.000 til en et-årig frisøruddannelse.

Så jo, det er muligt, men sikkert meget, meget svært at få bevilget.

Men ellers kan du tjekke under nyttige links og tjekke lovgivning.

Du kan tjekke her under kapitel 6.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=113596

:kram:

LUM 03-02-2009 01:47

Du kan også få dækket til egen kørsel, eller dækket er så meget sagt. Det har din fagforening helt ret i.

Asbjørn 04-02-2009 17:38

Lån/køb Revalideringshåndbogen
 
Har haft stor glæde af at læse i Revalideringshånbogen, mener den bliver løbende opdateret og giver svar på de mest almindelige spørgsmål.
Revalidering giver masser af muligheder, både privat og offentlig, så vidt jeg husker er begrænsningen blot at den uddannelse man vælger, giver ca. samme niveau som det job man ikke kan bestride mere.
Man er berettiget til løn eller dagpenge, kan også være et mix af løn og supplerende ydelse, kørepenge og alle udgifter der knytter sig til den uddannelse man vælger.

Dorthemusen 05-02-2009 08:55

Jeg fik at vide, at det samtidig skulle være korteste vej til arbejdsmarkedet.. De skal nok tage hensyn til skånebehov, men ringede ind, og var meget i tvivl, da de ikke mente, at jeg kunne udfylde de uddannelser, jeg selv foreslå.. Hun sagde så, at hvis jeg fik en revalidering, ville jeg få tilsendt denne flaskehalsliste så vi sammen kunne vælge en uddannelse, der så samtidig var korteste vej til arbejdsmarkedet...

Ved ikke om der er forskel på kommunerne, håber det for dig;)

zuza 05-02-2009 12:48

Mon ikke den flaskehalsliste er forældet her under krisen?

En revalidering skal føre til ordinær beskæftigelse hurtigst muligt. Det er meget svært at blive revalideret til et fleksjob.

:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:38.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension