Første gang jeg skulle sige: jeg er lige blevet bevilliget en førtidspension....
 

Vi var til noget påskefrokost i går. Hos en stak mennesker jeg ikke kendte særlig godt. Faktisk havde jeg fået af vide, at vi ville blive 10 i alt med børn. Og havde derfor sagt .. ja tak til at komme. Det mente jeg godt jeg kunne overskue. Da vi så kom, viste det sig at det var blevet til 20 voksne og 10 børn. Spørg lige om jeg havde lyst til at løbe skrigende væk.:eek:.. Nå men det gik, men det var hårdt. Heldigvis var der flere rum man kunne opholde sig i. Men ja.. så sidder man jo der ved siden af en bordherre man ikke kender, og bare venter på spørgsmålet.!!... Nå men hvad laver du så??... Jeg har fået af vide, man ligeså godt bare kan sige det. Som det mest naturlige i verden. Men jeg ved jo godt, at folk som ikke kender mig,- ikke kan se jeg har det dårligt. Nå men jeg får det sagt. Jeg er lige blevet bevilliget en førtidspension... og føler straks jeg skal forsvare mig??!!.. hvorfor skal det være sådan??.. Man er blevet vant til man skal sidde og forsvare sig... Bare fordi det ikke kan ses?.. Samtidig med det, var det svært for 1.gang at skulle sige det højt for en jeg ikke kender. Det er stadig ikke rigtig gået op for mig, Så det var meget mærkeligt. Det føltes som om, jeg sad og snakkede om en anden. ...Som om det ikke var mig..... Ville ønske det ikke var mig...
Men det bliver vel nemmere som tiden går. Mens man vænner sig til sin nye tilværelse og prøver at få det bedste ud af det. For det er jo det vi skal. Få det bedste ud af det!! ik?... :-)

Påskekram
B

Puha ja, det er hårdt når det går op for én. At ingenting bliver som man havde håbet og troet på. Men det var godt du sagde det. Der er ikke noget forkert i at være syg, ikke noget at undskylde for. Men det ér svært!

Du får et påskekram:kram:

:kram: samme fra mig...

...det er et dilemma...sig du er direktør så skal du bare se løjer...:D

...tag dig ikke af folks dumheder.

:kram:

Jeg tror, det stammer fra alle de år, man er blevet mistænkeliggjort af systemet... og så naturligvis den hetz fra regeringen, som pressen kører med på.

"Alle skal ud på arbejdsmarkedet. Der er brug for alle. Alle skal bidrage."

Så det er med at holde hovedet højt og huske sig selv på, at man har bidraget med alt det, man kunne.

Vi har tidligere haft det oppe at vende her på siden. Man kunne jo også sige, man var "selvstændig".;) Eller hjemmegående.;)

Denne tråd handler om accept af fleksjobbere, men problemet er det samme som med førtidspensionister. Det er hæsligt, at det hele handler om, at man KUN har "værdi", hvis man er skatteyder.:mad:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=267

Og denne tråd her handler også om accept.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=17

Det gamle udtryk - invalid - betyder "Ugyldig". Det er heldigvis afskaffet, men i virkelighedens verden gælder det - desværre.:(

:kram:

Uanset så er det altså sjovt at se de gamle tråde fra vores spæde begyndelse igen :)

Og nu som dengang så vil jeg holde på at vi som flekser førtidspensionister IKKE har noget at skamme os over...

Men betinna jeg kan godt følge dig og har også selv altid sådan at jeg føler mig tvunget til at forklare hvorfor jeg er visiteret til fleks (nu ledig ) da jeg ikke var ledig var det meget nemmere , for der var aldrig nogen der spurgte mig hvor mange timer jeg arbejde :)

nok fordi man som hos dig heller ikke kan se at jeg er syg , så de regnede bare med at jeg var på det ordinære marked...

Alt efter hvad for et mood jeg er i , og hvem der spørger så kommer svarene forskelligt fra mig ...

Når jeg siger jeg er fleksvisteret så kommer spørgsmålet jo altid hvorfor og jeg svare hvis det er nogen jeg ikke kender så godt , jeg er syg :D

Altså hvorfor skal jeg sidde og hælde hele min sygdoms historie ud over et menneske jeg måske aldrig ser igen ....

Jeg spørger jo heller ikke ind til deres helbred...

andre mennesker svare jeg bare at jeg er visiteret til fleks pga borrelia og det er åbenbart så intressant med det lille dyr at de glemmer alt om mig , samfundet og fleks og begynder at snakke lille dyr i stedet for he he


at jeg så også er visiteret pga stress udbrændthed og skimmelsvamp allergi det siger jeg sjælden for hvad rager det ret beset folk der ikke kender mig....

Men flove mig over det, det vil jeg sgi godt nok ikke...

Men nu er jeg altså jo også (som nogen måske har bemærket ) typen der ikke går af vejen for en rask samfundsdebat så jeg ved at jeg nogen steder skal holde min mund .. skal nok ikke snakke en konfirmation eller en påskefrokost ihjel med et foredrag he he

Betinna jeg er sikker på at det vil blive nemmere og nemmere for dig at sige at du er førtidspensionist ... men du skal lige lære at takle det og acceptere det selv , det kommer ikke af sig selv er min erfaring med dem jeg kender på pension ...

Som Zuza skriver så kan man sige at man er selvstændig eller hjemmegående (jeg har engang været hjemmegående efter eget valg , gik hjemme i tre år da min efternøler blev født ) og det afsted kommer altså lige så mange spørgsmål bare til økonomien ;)

men selvstændig kan vel også bruges :D

personligt ville jeg aldrig gøre det , for jeg mener at hvis vi har svært ved at acceptere hvem og hvad vi er , så har vores omgivelser også :)

Ledige flekser som ordinær ansatte kan bruge den med at man er arbejdsleder :D

Jeg tager folk i opløbet ved at spørge til deres fritidsinteresser, og herude har de sjældent nogen, de knokler r*** ud af buksen for at lave smarte udhængsskabe på deres huse, så de kan sidde der i regnvejr.

Så vi får en lille snak om at jeg finder deres liv kedeligt, de kunne da prøve at slægtsforske på nettet, læse et par gode bøger eller sætte et par drager op med deres unger.

På 15 år har det givet mig det ry at jeg er underlig, og det har de sq nok ret i,

Ved ikke om de tror jeg har arvet en million, men de spørger ikke mere om, hvad jeg laver, fordi så får de fluks et langt foredrag om farveavl på hunde.

Hej med jer

Tak for jeres svar. Og det var lidt "skægt" :rolleyes:læse de gamle tråde. Men selvfølgelig har det været oppe før... Fordi jeg er selvfølgelig ikke den eneste der går rundt med de følelser og tanker.
Tror jeg vil give dig ret i, Hejdien, at hvis jeg selv skal acceptere det, bliver jeg nødt til at være ærlig overfor andre også. Ville bare ønske der var en nemmere måde at være ærlig på........ Jeg sad jo og øste ud om hele historien. Fortalte og fortalte. Fordi at, for at han kunne forstå og acceptere(!!!) var han jo nødt til at vide det hele. Det hele gentog sig så, da vi blev sat og skulle have kaffe, og jeg blev sat ved siden af en ny. Hvorfor kan man ikke bare få lov til at blive siddende hvor man sidder??:confused:
Men ja det er nok pga. systemet.... fordi man er vant til at man skal forsvare sig... og at ingen tror på en....

:kram:
Kh
B

Første gang......

Sidder næsten og er tilfreds med, at mit handicap er synligt. Jeg slipper faktisk for at "forklare" mig når jeg fortæller at jeg er ledig fleksjobber der søger pension.

Buller1.

Hej Bettina og i andre
 

Uha, ja kan godt huske den første gang, jeg skulle svare på det spørgsmål, med min nye stillingsbetegnelse, førtidspensionist. Det var egentlig "lidt" mærkeligt:rolleyes:, det var jo ikke det jeg havde ønsket, at jeg skulle være blevet.
Nu et ½ år efter, er det nemmere, jeg har været igennem en proces med at selv acceptere det, og det tager da sin tid, det skal nok komme Bettina:kram:
Stadig i dag, kan folk spørge forundret og sige "Jamen du er da ikke ret gammel" nej min dåbsattest siger snart 35, men kroppen siger 80.:rolleyes:
Jeg vil give jer helt ret i, at det var da nemmere med et synligt handicap, der er jo ingen der kan se, at jeg har konstante smerter. og når man ikke er ret gammel, ja så er det som om det ikke kan passe, at man kan blive syg.
Et eksempel, i efteråret havde jeg indstillet min svigermor til Ude og Hjemme´s konkurence om at vinde et køkken, som tak for al hendes hjælp og støtte, vi kom med i bladet og der blev taget en masse gode billeder, hi hi det var en sjov dag, folks kommentarer bagefter, var "jamen du ser da godt ud på billederne" øbø ja, det var også en god og sjov fotograf, han var god til at få os til at grine, hvad folk ikke så var, at det kostede mig et par i sengen bagefter, men hold da op hvor var det en god dag, jeg og min svigermor kan stadig snakke om den.:D
sorry det blev lidt langt:o, det var bare lige for at fortælle, at det bliver nemmere.
:kram: til jer alle
Stoktoft

Sidder og tænker lidt!

For mig der netop nu søger en førtidspension, ville jeg nok føle det befriende at sige ordet 'førtidspensionist' istedet for det nuværende 'kontanthjælpsmodtager' som for mig klinger endnu mere negativt. Det er umådenligt svært at sige jeg har været 20 år på kontanthjælp, og man kommer ikke uden om en søforklaring - og derefter en tilbagetrækning af spørgeren.
Som førtidspensionist, så ville jeg bare lade det blive ved det! Så må folk sgu selv gætte sig frem til årsagen. Tror bare jeg ville sige ,,det har jeg ikke lyst til at tale om''. Færdig.

- men det KAN jo også være jeg ville reagere anderledes. Håber inderligt jeg en dag kan fortælle jer om min reaktion, hihi..