K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Dit og Dat (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=17)
-   -   Bøj hovedet ved skærmen (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4177)

Stella 26-02-2008 16:59

Bøj hovedet ved skærmen
 
Det er rigtigt ...jeg har selv gjort det og øjne forbliver våde og tørrer ikke ud...:eek:

syntes lige I skulle have tippet...:D:):D


http://avisen.dk/kig-computer-skaermen-260208.aspx

Bøj hovedet ved skærmen

26. februar 2008

Du skal kigge ned, når du sidder ved din computer - det er meget sundere for dine øjne.
Af: Nanna Balslev (Journalist)


Placér din computerskærm 25 centimeter under øjenhøjde, hvis du vil undgå trætte og irriterede øjne.

Sådan lyder konklusionen fra en ny undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

En forskergruppe har undersøgt sammenhængen mellem øjets overfladeareal og pc-skærmens placering, og hvordan forskellige typer arbejdsopgaver påvirker, hvor meget man blinker. Færre blink kan nemlig medføre, at øjets tårefilm hurtigere udtørres og øjnene dermed irriteres.

Undersøgelsen viste, at øjets overfladeareal er mindre, når vi kigger ned på skærmen. Desuden blinker vi lidt mindre, når vi kigger nedad.

»Når man sidder, så man kigger ned på skærmen, er øjenoverfalden mindre, fordi øjenlåget er lidt sænket. Vi tolker det som en fordel, for det betyder, at mindre af øjets tårefilm kan udtørre. Og så bliver øjet mindre irriteret,« fortæller forsker i arbejdsfysiologi Pernille Kofoed Nielsen, der har været med til at lave undersøgelsen for NFA.

Variér opgaverne

Desuden viste undersøgelsen, at øjnene er mere åbne og blinker betydeligt mindre under koncentreret arbejde foran computeren end ved afslappede situationer.

Men forskerne fandt frem til, at testpersonernes øjne kompenserede ved at blinke ekstra mange gange ved skift mellem aktive og mere ’passive’ arbejdsopgaver. Derfor anbefaler Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at man varierer arbejdet med både koncentrerede og mere afslappende arbejdsopgaver.

»Man blinker mindre, når man arbejder mere intensivt. Og det betyder, at man skal huske at skifte mellem lettere og mere krævende opgaver,« siger Pernille Kofoed Nielsen.

Placér din skærm 25 cm under øjenhøjde.

Nakke og øjne skal være rettet nedad.

Sid på stolen, så du rører gulvet med fødderne.

Skift mellem tungere og lettere arbejdsopgaver.

Husk at strække benene indimellem.

Ninja 26-02-2008 18:26

Tjaaa, og når man læser med her på K10 om div sagsbehandlinger, så er der ikke et øjet tørt uanset hvordan computerskærmen er placeret. Ifølge undersøgelser blinker man også mere med øjnene når man er forvirret, hvorfor syge borgere i systemet sjædent lider af tørre og irriterede øjne.....

Stræk af ben kommer automatisk når man får tildelt det ene slag efter det andet under bæltestedet!

Stella 26-02-2008 18:31

:D:D:D:D vi skal huske at grine af det hele...selv om det er tragisk...:D:D:D:D
he..he..he..:D:D:D:D:D humor har du helene...:p

Ninja 27-02-2008 00:05

Ja præcis, sådan har jeg valgt at se på det - med humor. Så nu går jeg rundt og griner og klasker mig på lårene og siger ,,nu skal jeg snart i arbejdsprøvning'' (not!).
Nej, men engang imellem gør det godt med et grin, men indrømmer at det hurtigt stivner...


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:46.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension