K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   indberetning af flekslønstilskud på forskudsopgørelse (https://www.k10.dk/showthread.php?t=31778)

Benjamin 14-03-2015 13:09

indberetning af flekslønstilskud på forskudsopgørelse
 
Hej

Jeg har lige et spørgsmål omkring korrekt indtastning af fleksløntilskud på forskudsopgørelse.

Hvis man tjener 16.000 kr fra arbejdsgiver og får 10.000 i fleksløntilskud pr måned. så skal de 16.000 jo ind under rubrikken lønindkomst, men hvad med flekslønstilskud?

Hvilken rubrik skal de under? og hvad sker der hvis der bliver forskudsregistreret for meget i forhold til hvad der så er blevet udbetalt ved årets udgang?

Jeg har søgt rundt på nettet, og er kun blevet mere forvirret, så jeg håber i kan kaste lidt mere lys over sagen

på forhånd tak

Akvamarin 14-03-2015 13:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af Benjamin (Send 322833)
Hej

Jeg har lige et spørgsmål omkring korrekt indtastning af fleksløntilskud på forskudsopgørelse.

Hvis man tjener 16.000 kr fra arbejdsgiver og får 10.000 i fleksløntilskud pr måned. så skal de 16.000 jo ind under rubrikken lønindkomst, men hvad med flekslønstilskud?

Hvilken rubrik skal de under? og hvad sker der hvis der bliver forskudsregistreret for meget i forhold til hvad der så er blevet udbetalt ved årets udgang?

Jeg har søgt rundt på nettet, og er kun blevet mere forvirret, så jeg håber i kan kaste lidt mere lys over sagen

på forhånd tak

Hvis det, at du har forskudsregistreret for meget, betyder du har betalt for meget i skat, vil du få den overskydende skat tilbagebetalt næste forår, når du modtager årsopgørelsen.

Det med hvilken rubrik ved jeg ikke noget om. Men der kommer nok en forbi der ved det :)

mik16 15-03-2015 10:21

Rette forskudsopgørelse. 2015
 
Skat har fornylig lavet om på rubriknumrene..

Udover de nedenfor nævnte, så er der nu rubrik 216.. Det er ÆGTE kontanthjælp..

Tip: Det er muligt at alle rubrikker ikke er synlige. Men der er et søgefelt længere nede på forskudsgørelsen.. Tast det rubriknummer der ønskes, og søg.

"Forskudsopgørelse, hvad skal stå hvor ? Gælder for 2015  Ny version 10.2.2015
Man bør som udgangspunkt altid tjekke sin forskudsopgørelse (sit skattekort), når den kommer fra SKAT om efteråret- det er dine skatteforhold for det følgende år det gælder og det er aldrig rart at få en uventet regning.
Hvis der ikke har været ændringer i din indtægtsforhold, behøver du som regel ikke at gøre noget, men hvis du f.eks er kommet fra ledighed i job eller omvendt, skal der som regel ændres lidt på tallene.
Disse rubrikker er interessante: ….

Rubrik 201: Her skal din årsløn fra dit fleksjob stå. Her skal udbetaling for tabt arbejdsfortjeneste også stå
Skat skriver: Lønindkomst mv. Rubrikken omfatter:
 Din almindelige løn (efter fradrag af ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag). Altså det beløb på lønsedlen der beregnes am-bidrag af. INKL: Am-bidraget
 Feriegodtgørelse og feriepenge fra din arbejdsgiver.
 Værdien af personalegoder (multimedier, fri bil samt kost og logi).
 Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
 Vederlag for arbejde i bestyrelser, udvalg og lignende (andre honorarer skriver du i rubrik 12).

Rubrik 315: her skal ledighedsydelse, fleksløntilskud og ressourceforløbsydelse stå. (Atp af nævnte skal fratrækkes. Fx. den tvungne atp af fleksløntilskudet)
Her skal din udbetaling af fleksydelse også stå
Skat skriver : Efterløn, delpension og orlovsydelse. Rubrikken omfatter:
 Efterløn, der udbetales fra en A-kasse.
 Delpension og orlovsydelse, der udbetales fra det offentlige.
 Beløb, der hæves fra en kapitalpension for at finansiere et indkomsttab ved uddannelses- eller børnepasningsorlov.
 Fleksydelse, flekslønstilskud, og ledighedsydelse der udbetales fra det offentlige

Rubrik 317 andre pensioner : her skal din udbetaling vedr. tabt arbejdsevne stå.
Skat skriver: Andre pensioner mv. Rubrikken omfatter:
 Tjenestemandspensioner, der udbetales af kommune/region.
 Løbende udbetalinger fra privattegnede pensionsordninger.
 Løbende udbetalinger fra pensionsordninger oprettet i et ansættelsesforhold.
 Udbetalinger fra en ratepensionsordning

Rubrik 458 : her skal stå hvad du betaler i fagforeningskontingent, hvis du betaler sådan et (det er er et fradrag)
Skat skriver: Fagligt kontingent (højst 6.000 kr.). Rubrikken omfatter:
 Det normale kontingent til din fagforening.
 Ekstra strejkekontingenter, hvis de er pålagt af fagforeningen.
 Klubkontingenter til en anden forening, hvis formål er at varetage medlemmernes faglige interesser.
 Særlige bidrag til en forening, når de skal dække tilskud til pensionerede medlemmer.

Rubrik 439: Her skal stå hvad du betaler til fleksydelsesordningen
Skat skriver: her kan du anføre Bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse. Rubrikken omfatter:
 Bidrag til A-kasse.
 Bidrag til efterløns- og fleksydelsesordningen

Rubrik 417: Befordring – også efter §9D

mand 15-03-2015 11:01

Og til jer som betaler til en fagforening så husk at rette i forskudsregistreringen for 2015
hvor i før kunne trække 3000 kr. fra, nu kan trække 4500 kr. fra, og i kan selv gå ind
og rette det......................

stampe 15-03-2015 12:30

Og til jer som betaler til en fagforening så husk at rette i forskudsregistreringen for 2015
hvor i før kunne trække 3000 kr. fra, nu kan trække 4500 kr. fra, og i kan selv gå ind
og rette det......................


Læs fra skat.dk- det er max 6000 kr for 2015, indberettes automatisk når året er gået.

http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1789764


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:36.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension