K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   Ressourceforløb og privat pension (https://www.k10.dk/showthread.php?t=30703)

metdok 07-09-2014 16:55

Ressourceforløb og privat pension
 
Hej

Jeg har lige et spørgsmål.
Jeg er sygemeldt flexjobber og skal muligvis i et ressourceforløb.
Ved siden af min ledighedsydelse får jeg en privat pension - fra AP pension - udbetalt. Dette har ikke indflydelse på min ledighedsydelse, men får det indflydelse på udbetalingen af ressourceforløbsydelse?

Hilsen

metdok

jjsonn 07-09-2014 17:00

ja desværre, trækkes det fra i din rc ydelse

stampe 07-09-2014 17:02

Ja desværre - se også svar fra ams på lignende spørgsmål
Styrelsen kan vejledende oplyse, at der stort set anvendes samme sondring mellem formue og indtægter for hhv. modtagere af ressourceforløbsydelse og kontanthjælpsmodtagere. Om invalidepensionen falder under begrebet ”indtægt” afhænger i dette tilfælde af, om invalidepensionen fra det private pensionsselskab udbetales som et engangsbeløb eller som en løbende udbetaling.
Ressourceforløb:
• Hvis invalidepensionen fra det private pensionsselskab udbetales som en engangsudbetaling vil den være at regne som formue og har dermed ingen betydning for retten til ressourceforløbsydelse, idet ressourceforløbsydelsen er uafhængig af egen eller ægtefælles formue, jf. 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis invalidepensionen fra det private pensionsselskab udbetales som en løbende udbetaling, vil den skulle regnes for en indtægt og dermed medføre en krone for krone modregning i den månedlige beregning af ressourceforløbsydelsen.

Prøv at se i dine forsikringsbetingelser om udbetalingen ophører under rcforløb, da du alligevel ikke får noget ud af det.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:42.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension