K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Det er da strengt ! (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=23)
-   -   Vanvittige Odense kommune (https://www.k10.dk/showthread.php?t=25101)

Birkes-musen 01-12-2012 11:38

Vanvittige Odense kommune
 
Her kommer Odenses kommunes holdning til deres borgere på kontantjælp.
De tror ikke på at vi er syge læs selv.

Pengebonus skal lokke de svageste arbejdsløse
Mere gulerod og mindre pisk. Sådan vil kommunen få folk på kontanthjælp tættere på arbejdsmarkedet i Odense.

Få ekstra penge - op til 2000 kroner ekstra om måneden oven i kontanthjælpen - hvis du går i jobtræning eller i behandling for dit misbrug.

Sådan lyder "arbejdsdusøren" til udsatte arbejdsløse i Odense Kommune, som nu lancerer den utraditionelle bonusbelønning for at motivere sine allersvageste ledige til at komme tættere på arbejdsmarkedet, skriver Berlingske.

- Når det gælder kontanthjælpsmodtagere, har vi indtil nu kun haft hårde incitamenter at arbejde med, men for de svageste har det haft en meget lille effekt, siger Peter Rahbæk Juel (S), rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, ifølge Berlingske.

- Derfor vil vi nu prøve med belønning i stedet. Man pisker jo heller ikke topskatteydere til at arbejde mere, tilføjer han.

Odense, Danmark tredjestørste by, har status som "frikommune", som kan eksperimentere og hitte på nye måder at løse kommunale opgaver på, og staten har netop givet tilladelse til de odenseanske forsøg med arbejdsdusører.

Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører i Liberal Alliance, giver dog ikke meget for de nye metoder, som han kalder "langt ude".

- Hvis det viser sig, at folk møder op til beskæftigelsestilbud, fordi de får penge for det, så viser det jo, at økonomiske incitamenter virker, siger han til Berlingske.

- Og så mener jeg, det er bedre at gå den anden vej og gøre det mindre attraktivt at være på kontanthjælp, tilføjer Joachim B. Olsen.

Det vil kun være muligt at få arbejdsdusøren i en midlertidig periode, og det gælder kun borgere i den mest udsatte gruppe med alvorlige sociale problemer eller misbrugsproblemer.

Buddha 01-12-2012 11:54

Matchgruppe 3 skal væk fra Jobcenteret slet og ret..de er hverken uddannede eller har værktøjerne til at gøre en forskel.

Fuldstændigt absurd med sådan et tiltag når man læser betingelserne for at være i match 3.

§ 5. En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3

Alt man opnår er at gokke folk oven i hovedet..."hvis bare du ikke var syg kunne du få lidt ekstra at leve for"..No Shit Sherlock

Risa 01-12-2012 12:03

Lægger lige et link ind, Birkes-musen;)

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/201...1201062211.htm

Hvis økonomisk incitament endeligt skal være, så så jeg personligt hellere, at en indsats udløste en eller anden form for økonomisk gevinst i stedet for straf... Det kunne have en pædagogisk effekt hos nogle. MEN når dét så er sagt, så vil jeg da mene, at langt de fleste ikke ønsker at være på kh og i kommunens klør og vold og i stedet for hellere ville være selvforsørgende. Hvis de kunne. Og det er netop det springende punkt her: Ideen med præmien er jo, at Odense kommune mener, at der er tale om borgere, der kan, men ikke vil, og sådan hænger det jo ikke sammen, når vi taler om match 3, der omfatter meget syge borgere og "forhærdede" misbrugere...

:kram:

Ps. I øvrigt bare typisk, at sådan en kommetar om mere økonomisk incitament i form af straf skal komme fra JBO:mad:

Pip 01-12-2012 12:03

Jeg synes da det er langt mere positivt end før, hvor de bare trak i kontanthjælpen hvis de udeblev fra aktivering..

Desuden står der intet om hvor meget der skal til..

Man kan få det hvis man deltager i behandling som f.eks afvænning.. eller hvis man deltager i jobtræning, som måske kan bestå i få timer om ugen, bare for at komme i gang, og måske få brudt en ond cirkel.

Det er ikke alle der sidder i match 3 der er for syge til at få glæde af sådan et tilbud.. og så længe det er et tilbud kan det ikke være negativt.

Sanktioner er straks langt værre..

Jeg var i match 3 inden min arbejdsprøvning..

MTVRV1 01-12-2012 17:49

kan absolut heller ikke se noget som helst negativt i det
tror lige man skal huske at det er langt fra alle i match 3 som opfylder kravene til fleks og især pension. ved godt der sidder nogen som burde have pension eller fleks i match 3

samt det er et tilbud og man kan bare lade være hvis man er for syg

det er da langt bedre end man bliver trukket i sin kontanthjælp, hvis man ikke møder til aktivering.

er glad for jeg ikke kan modtage kontanthjælp, for der ikke noget og hører alle sige dem på kontanthjælp ikke gider.
for er en kæmpe løgn, ja der er sikkert nogen, helt sikkert men det er jo kommunens opgave og søger for de ikke få en pension.
men det kommer helt af sig selv med den nye reform

amaranth 01-12-2012 23:13

Jeg har været i match 3 af flere omgange og er nu på vej i praktik.
Jeg har en lang videregående uddannelse som jeg absolut regner med at kunne bruge til noget i arbejdslivet.

Så nej.. det er ikke alle på match 3 der intet kan.
Hellere gulerod end pisk, når man endelig skal mistænkes for at et økonomisk incitament kan være forskellen der gør at man kommer tilbage i arbejde.
Men fy for *****. :mad:

Buddha 02-12-2012 07:41

Citat:

Oprindeligt indsendt af MTVRV1 (Send 250348)
kan absolut heller ikke se noget som helst negativt i det
tror lige man skal huske at det er langt fra alle i match 3 som opfylder kravene til fleks og især pension. ved godt der sidder nogen som burde have pension eller fleks i match 3

samt det er et tilbud og man kan bare lade være hvis man er for syg

det er da langt bedre end man bliver trukket i sin kontanthjælp, hvis man ikke møder til aktivering.

er glad for jeg ikke kan modtage kontanthjælp, for der ikke noget og hører alle sige dem på kontanthjælp ikke gider.
for er en kæmpe løgn, ja der er sikkert nogen, helt sikkert men det er jo kommunens opgave og søger for de ikke få en pension.
men det kommer helt af sig selv med den nye reform

Sludder..hvis man kan bruge dette tilbud har man været fejlplaceret i match 3.
Det er jo netop fordi man ikke kan tage imod tilbud at man er i match 3.
Men det ville da være en flot gestus for personer i match 2 men det ville jo så også betyde at folk rent faktisk ville benytte tilbuddet og så ville det koste penge.

MTVRV1 02-12-2012 12:33

det er alså noget sludder, når jeg har en god ven på mit bosted som er i gruppe 3
og har været i gennem et langt forløb betalt af kommunen, netop så han kunne får det bedre og det har virket rigtig godt
og er stadig i gruppe 3, selv han nu er tilknyttet brug for alle.
og nej han skal stadig hverken have fleks eller pension for nuværende i hvertfald

nogen gange er det en lidt sjov holdning på k10, det er da super at der bliver lavet tilbud så folk kan komme videre i livet
bare jeg kunne det og ja der er mange som med den rigtig støtte faktisk kan komme langt
det er gud ske og lov ikke alle som skal have en pension

supersus 02-12-2012 12:45

Tror nu ikke at det er meget anderledes end andre kommuner. Jeg fik ihvertfald brev fra Aalborg kommune i sommer som ekstra fradrag hvis jeg kom i job... Sådan et ekstra fradrag fordi jeg kom fra kontanthjælp.

maruus 02-12-2012 13:31

Citat:

Oprindeligt indsendt af supersus (Send 250399)
Tror nu ikke at det er meget anderledes end andre kommuner. Jeg fik ihvertfald brev fra Aalborg kommune i sommer som ekstra fradrag hvis jeg kom i job... Sådan et ekstra fradrag fordi jeg kom fra kontanthjælp.

Interessant - gælder det fradrag også for fleksjobbere ??
Starter nemlig i nyt fleksjob i morgen , og har mellem 2 job været på kontanthjælp grundet 60.5 års reglen.

Kan du evt. sende ordlyden af dit tilbud . På forhånd tak.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:30.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension