K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Hjælp til partshøring (https://www.k10.dk/showthread.php?t=20127)

imzadi 12-11-2011 11:37

Hjælp til partshøring
 
Hejsa

Har brug for hjælp fra i kloge hoveder herinde. Mine sygedagpenge udløber her 30/11 og kommunen vil ikke forlænge mig, da de ikke føler (med de oplysn. de har) at de kan få afklaret mine arbejdsevne på de 39 uger de kunne forlænge med.

Jeg er sygemeldt med angst og depression. Har haft angst i snart 20 år (er 30) og har gennem mange anstrengelse klaret en HHX og en kontoruddannelse.Men med et nyt job i 2010 væltede læsset (og har også fået en datter som kræver en del af mig). Jeg bad kommunen i april 2011 om at kommme i arb.prøvning men de fandt først et sted til mig pr. 1/8 2011. Der er jeg stadig og er super glad for det. Er langtsom ved at komme op i tid og er pt. på 6 timer om dagen 4 dage om ugen (tvivler dog stadig på at jeg kan arbejde fuld tid) Samtidig begyndte jeg i sept. i angstbehandling i Risskov, hvor jeg går i gruppebeh. 1 gang om ugen. Jeg er færdig i min behandling d. 15/12 og ser derefter frem til at prøve at arbejde 6 timer 5 dage om ugen. Min chef og jeg mener begge at det kun kræver et par måneder før jeg så er færdigafklaret. (men kommunen mener altså at det ikke kan gøres på 39 uger)

Nå men nu er der så partshøring i min sag og jeg er igang med at finde hoved og hale i al ting. SB har taget udgangspunkt i fx. en udtalelse fra Risskov som er lavet efter 2. gang beh. nu har jeg været der 7 gange, skal også have fat i egen læge og overvejer en udtalelse fra min chef i arbejdsprøvningen og så vil jeg selv komme med en udtalelse også. Men hvad er de lige for nogle oplysninger jeg kan give kommunen så de ændre mening. Når jeg er færdig i Risskov er der ikke yderlige behandlingsmuligheder, så det skal nok vægtes højt, men hvad eller??? Synes det er svært hvad det er kommunen skal høre for at de vil ændre mening (hvis de ellers overhovedet tager hensyn til det jeg kommer med) Kommunen vil have jeg skal blive i min arbejdsprøvning selvom de stopper mine sygedagpenge, men hvorfor det, hvis de alligevel ikke regner med at kunne afklare mig indenfor 39 uge?

Hvis de ikke vil forlænge har min sb opfordret mig til at søge kontanthjælp, min mand er "heldigvis" arbejdsløs lige nu og det er åbenbart et plus på den konto. Men vi har hus (godt nok uden friværdi) og 2 biler som er ret nødvendige da vi bor på landet uden særlig god off. transport.

Uha det var en lang smøre og undskylder hvis det er lidt rodet, men der er bare så mange tanker og bekymringer i mit hoved lige nu. Kan du hjælpe?? Al info er velkommen

Mvh Mette

popiae 12-11-2011 12:08

Hvor er din fagforening i dette?

VH Popiae

curls 12-11-2011 12:09

Har de oplyst dig om alt i forbindelse med din partshøring? (sendt dig f.eks. ressourceprofil, lægeoplysninger og alle akter som har noget med din sag at gøre)
Hvad siger de ude i Risskov? Har kommunen nogle oplysninger derfra om, at du er i behandling der eller oplysninger om, at hvornår de kan forvente ca. du kan blive færdig derude? Mangler der noget, som du mener, jobcentret skal vide? (du behøver ikke besvare alle spørgsmålene, men du kan tænke lidt over det. :) )

God idé at få en snak med din læge. Jeg synes da, at du må fortælle i partshøringen, at du fortsat er under behandling og at det er først derfra når den er færdig, at man kan få vurderet, om du kan arbejde på fuldtid. Ikke nu....

Håber du har kigget i K10´s sygedagpengelink, se den igennem om der er noget, du kan bruge: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Husk at forlange en skriftlig afgørelse efter partshøringen, hvis de fortsat ikke vil forlænge dine sygedagpenge.

Det var lige det korte træk fra mig. ;)

imzadi 12-11-2011 15:46

Tak for jeres input, har endnu ikke haft min fagforening med i hele forløbet, men er da klart noget jeg skal have kigget på.

Får man mon noget ud af at gøre dem opmærksom på at min angst gør at jeg har brug for stabilitet og tryghed (mht. økonomi) for at jeg kan koncentrere mig om at blive afklaret. Her tænker jeg også om det betyder noget at min egen læge skriver det til dem.

imzadi 13-11-2011 18:33

Forresten. Jeg tror desværre selv at jeg ender med fleksjob da jeg trods behandling for min angst ikke kan klare et 37 timers job og et familieliv herhjemme.

Men hvordan vil det mon påvirke min sag, hvis jeg nævner det i min partshøring?

Håber 13-11-2011 19:48

Citat:

Oprindeligt indsendt af curls (Send 190763)
God idé at få en snak med din læge. Jeg synes da, at du må fortælle i partshøringen, at du fortsat er under behandling og at det er først derfra når den er færdig, at man kan få vurderet, om du kan arbejde på fuldtid. Ikke nu....

Den skal bare vinkles så de ikke afviser forlængelse netop af den årsag, at man ikke kan sige noget om fremtiden før efter endt behandling, for så kommer man ikke under en af forlængelserne.

Det undrer mig dog, at kommunen ikke benytter sig af den mulighed de har, for at udskyde afgørelsen i op til 4 uger, når der mangler oplysninger, herunder undersøgelser eller andre udefra kommende oplysninger, der kan forbedre oplysningsgrundlaget væsentligt, hvilket man jo må sige, at en afslutning af din behandling er!

imzadi 14-11-2011 12:05

har lige flere spørgsmål

Er det ok at jeg ikke selv har skullet skrive noget i min ressourceprofil siden den blev lavet i januar 2011?

og kommunen vil jo ikke forlænge mig efter §27 stk. 2. Men når jeg nu selv kan mærke at min behandling ikke kan hjælpe mig tilbage på fuld tid, vil der så være nogen ide i at bede om forlængelse efter stk. 4 i stedet?

Ricky M. 14-11-2011 12:16

Citat:

Oprindeligt indsendt af imzadi (Send 191147)
har lige flere spørgsmål

Er det ok at jeg ikke selv har skullet skrive noget i min ressourceprofil siden den blev lavet i januar 2011?

og kommunen vil jo ikke forlænge mig efter §27 stk. 2. Men når jeg nu selv kan mærke at min behandling ikke kan hjælpe mig tilbage på fuld tid, vil der så være nogen ide i at bede om forlængelse efter stk. 4 i stedet?

Ja, det ville helt klart være en ide... har du direkte spurgt om at få dine fleksjob muligheder belyst? hvis du gør det, så skal de jo tage aktivt stilling til det.

Vedr. ressourceprofilen: Ja, det er ganske normalt at en borger ikke skriver i den, men det er yderst dårligt sagsbehandler arbejde at man ikke sørger for at inddrage borgeren.... Da jeg arbejdede med det, mailede jeg altid den blanke version til borgeren, som så kunne udfylde de felter han/hun så sig i stand til, og derefter kiggede vi på det i fælleskab. Og først derefter udarbejdede jeg mine vurderinger. Og dem fik borgeren så altid udsendt som partshøring...

Dog skal det siges, at en ressourceprofil ALTID skal opdateres, hvis der fremkommer nye oplysninger

Vovse 14-11-2011 21:35

Jeg har indtryk af, at man, i mange kommuner, først opdaterer/skriver rp'en når der skal træffes en afgørelse.

popiae 15-11-2011 09:37

Hvis din behandling er der hvor speciallægen kan fastslå med sikkerhed at du ikke vender tilbage til ordinært arbejde, er det stk 4.

Kan du vende tilbage til ordinært arbejde, evt efter længere tid behandling, kan du forlænges op til 2 år.

mangler der afklaring af arbejdsevne, skal du forlænges efter denne.

Men det hele forudsætter at der kan siges noget med stor sikkerhed omkring din fremtidige arbejdsevne!
Altså dit bahandlingsforløb; Hvad er forvendtningen? Spørg om dette, og be kommunen indhendte skriftlig!

VH Popiae


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension