K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Er for rask til at være syg men er for syg til at være rask (https://www.k10.dk/showthread.php?t=15427)

creek 24-11-2010 16:55

Er for rask til at være syg men er for syg til at være rask
 
Har været til møde med min ene jobkonsulent A om min fremtid, er lige pt i praktik i en butik har 15 timer men kan kun klare de 10 skal være der i 3mdr og har været der i 2 mdr. Min Jobkonsulent A dræbte lige alle mine håbe om en fremtid. Jeg må heller sige jeg at har adhd,ocd,angst,tics,bliver depresiv. men fik først diagnoserne for et år siden. Jobkonsulent A har ingen planer om flex job da jeg er for rask i hendes hovede... Hun vil prøve at presse mig op i timer så jeg kan få et alm arbejde(har aldrig kunne holde til sådan et) Hun siger det er umuligt at få flex ligesom FTP. Så hendes plan er at jeg skal presset op i timer i det næste 4mdr da hun har forlænget min praktik med 3mdr... der er ikke lavet resouseprofil på mig. Hun prøver også at få mig til at tage en uddannelse hvilket jeg heller ikke kan rumme. Min anden Jobkonsulent AA var meget mere positiv da jeg snakkede med hende men hun har ikke noget at sige. Så jeg føler mig bare fanget uden nogen håbe for en fremtid som er til at holde ud.


Har bare mega kaos i mit hovedet....

V_Brask 24-11-2010 18:20

Det er nok ingen trøst. Men jeg føler, at der i Danmark ikke er plads til syge mennesker. uanset hvad lægerne skriver kører kommunen sit eget løb.
Man skal præsses op i tid og kan man ikke holde til det skrives der bl.a. grundet ustabil fremmøde og vedkommende ikke overholdt aftalen omkring arbejdstid (antal timer) ......
Fik mig til at føle mig, som noget af det sidste og blev indirekte beskyldt for at være doven. Og det var min skyld og ikke sygdommens skyld, at det ikke var muligt at komme op i tid.

Utroligt!!

Vovse 24-11-2010 21:36

Citat:

Oprindeligt indsendt af creek (Send 136039)
Jobkonsulent A har ingen planer om flex job da jeg er for rask i hendes hovede... Hun vil prøve at presse mig op i timer så jeg kan få et alm arbejde

Har du set hvilke oplysninger din sagsbehandler har givet jobkonsulenten om dig?

Ellers så se at få bedt om aktindsigt (formular findes under nyttige links) så du kan se hvilke oplysninger konsulenten har fået om dig.

Hvis din jobkonsulent er en anden aktør, så bed om aktindsigt der også.

En af de første gange jeg talte med min konsulent (anden aktør) bad jeg om, at se det sagsbehandleren havde sendt til ham, og sørme om ikke hun bare havde kopieret en tidligere sagsbehandlers fejlcitat af en spec.lægeeerklæring.

I originalen skrev lægen, at jeg havde "mere end 10 års varende rygsmerter", men det var blevet lavet om til "ca. 10 års varende rygsmerter".
Så tror da pokker, at konsulenten kiggede lidt underligt på mig, da jeg fortalte, at mine rygsmerter startede for godt 20 år siden.:mad:

Og i min forrige arb.prøvning havde sagsbeh. skrevet "ingen somatiske forhold".:mad:

Uanset hvad, så skal du skrive udførlig dagbog, og respektere dine grænser.
Og så er det vigtigt, at du er i jævnlig kontakt med din læge.

M.h.t. dagbog bør du kigge her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

creek 24-11-2010 22:16

Ja det har jeg og hun har dem hun skal have men hun ignorere dem, da hun ikke ser mig som at være syg nok, hun sagde feks fordi jeg kan finde ud at ringe og melde mig syg gør at jeg ikke er "syg" nok..... hvordan for jeg hende til at forstå det er flex som er godt for mig uden hun bliver sur og mod arbejder mig? jeg er rigtig dårlig til at sige fra og har ingen til at hjælpe mig... og med hendes plan lød fremtiden bare sort og kaotisk. :-(

Vovse 25-11-2010 08:09

Citat:

Oprindeligt indsendt af creek (Send 136116)
hvordan for jeg hende til at forstå det er flex som er godt for mig uden hun bliver sur og mod arbejder mig?

Den er svær.:confused:

Jeg har selv oplevet, at en værkstedsleder på et beskyttet værksted hvor jeg var i arb.prøvning sagde til mig, at "han jo ikke havde set mig komme kravlende ind ad døren endnu".:o
Da blev jeg så gal, at jeg sagde til ham, at det får han heller aldrig nogen sinde at se, for når jeg har så ondt, at jeg kun kan kravle, da holder jeg mig dælme hjemme. Grrrrr

Du er nødt til fortsat at tage hensyn til dig selv og sige fra når din grænse er nået.

Men du kan gøre det, at du sender hende en mail, hvori du skriver noget i stil med:

"Jeg forstod på dig, at du vil forlænge min praktik med 3 mdr., sådan at min praktik kommer til at vare i 6 mdr.
Har jeg forstået det korrekt?
Hvad er årsagen i så fald til forlængelsen?

Jeg forstod også på dig, at du mener, at så længe jeg har ressourcer til at ringe og melde mig syg så er jeg ikke syg nok til et fleksjob.
Har jeg forstået dette korrekt?

Jeg forstod også på dig, at du mener jeg kan klare et job på ordinære vilkår, til trods for, at jeg, efter at have været i praktikken i 2 mdr., endnu ikke har kunnet magte mere end 10 timer pr. uge.
Har jeg forstået dette korrekt?
"

Jeg ved godt, at det kan være grænseoverskridende at sende sådan en mail,
men jeg har ikke indtryk af, at A kan blive meget værre.
Ofte får tonen en anden lyd når man selv begynder at tage affære.

Skriver du dagbog???

Har du snakket med din læge om denne praktik og A's krav?

creek 25-11-2010 08:33

Nej skriver ikke dagbog men vil helt sikkert begynde på det. Nej har ikke snakket med min læge har overvejet det da jeg indtil nu har holdt ham opdateret hvis nu kommunen skulle få den ide at ville have noget fra ham.

Hejdien 25-11-2010 09:32

Da du ikke må nægte at samarbejde er det bedste du kan gøre netop at skrive jobdagbog (ligger en under nyttige link ) samtidig ville jeg med det samme hvis jeg var dig, skrive til sagsbehandler (ikke jobkonsulent) og høre hvordan der kan vuderes noget som helst uden at der er lavet en ressourceprofil og hvorfor der ikke er lavet en ressourceprofil ..

Samtidig ville jeg klage over at man ikke har lavet den ressourceprofil det er et stort problem hvis ikke den er lavet for hvordan kan de så vudere noget som helst ...

Du skal også huske at din jobkonsulent ikke har de samme beføjelser som din sagsbehandler, men mange jobkonsulenter kan godt lide at få det til at fremstå som om at de har en hel del mere at skulle have sagt end de reelt har...

Det er en god ide at skrive til jobkonsulenten som Vovse skriver, mange gange kan det godt få en jobkonsulent til at trække følehornene lidt tilbage og begynde at sagsbehandle som de skal ...

Hvis du skriver en sådan skrivelse som foreslået så ville jeg i skrivelsen og forholde jobkonsulent hvordan hun kommer frem til hvad hun kommer frem til uden at have læst en ressourceprofil ...

Og ikke mindst hendes svar skal falde på skrift hun skal ikke ringe og din skrivelse skal lægges ind i din sagsakt .. og så er det en god ide at sende en kopi af det du skriver til din jobkonsulent til din sagsbehandler gerne så det fremgår af skrivelsen at det er sendt til begge steder

Og tag en snak med din læge, lyt til dig selv og din krop sådan at du ikke kommer ud over kanten i sidste instans må du sygemeldes fra praktik eller holde fast i de ti timer hvis det er der du befinder dig bedst,,,

popiae 25-11-2010 11:07

Som Heidi skriver skal du skrive til begge.

Jeg ville indføje, og be forklaring på hvor I loven der står at du IKKE kan få fleks eller pension. Henvis til samtale.

Hvor er jobplanen?
Den SKAL Laves, idet du jo skal have mulighed for at udtale dig samt indføje.

De kan ikke bare forlænge praktikken, uden at du har mulighed for at udtale dig.

Husk at helbredet er dit, og du skal leve med det.

Be evt praktikstedet, skrive under på erstatningsansvar, hvis kravet bliver at du skal mere end kan.
At de truer dig på ydelsen eller andet.

VH POpiae


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:35.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension