Dansk fattigdomsgrænse: 100 kroner om dagen
 

"Regeringen siger, at der ikke er brug for en økonomisk fattigdomsgrænse i Danmark.

Men ude i landets kommuner, findes der allerede en."

http://politiken.dk/indland/article919975.ece

LÆS OGSÅ:Kommuner forskelsbehandler fattige borgere
http://politiken.dk/indland/article919871.ece

Hver enkelt kommune har bestemt, hvor fattige borgerne skal være for at få ekstra hjælp til tandlæge, briller, hårde hvidevarer, medicin eller hvad familien ellers har brug for – og ikke har råd til.

De danske kommuner har i årevis haft vidt forskellige, faste beløbsgrænser for fattighjælp. Og det er ulovligt.

"Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener det er i orden, at kommunerne skriver ned på kroner og øre, hvor lidt man skal have i husholdningsbudgettet for at få hjælp:

»Så længe kommunerne bare tager udgangspunkt i den konkrete sag og det enkelte menneske, har jeg stor tiltro til, at socialrådgiverne kan håndtere det«, siger hun."

Hm, ja, disse artikler behøver vi jo egentlig ikke herinde, for alt dette vidste vi jo i forvejen!
Der er STOR forskel fra kommune til kommune og mv....
-og kan da kun se det som en god hjælp til alle hvis vi fik fastsat en fattigdomsgrænse -hva er problemet :confused:

Hvis hun har 16000 kr efter skat om månden.
det er der mange som arbejder, der ikke har.
der stå jeg alså lidt af, det skal vil også betale sig og arbejde.
så enten må hun have for mange udgifter, eller også er lønnen på arbejde for lav i danmark.
løs regnet skal man tjene mellem 310.000-325.000 om året for hendes indtægt.

Må indrømme, at jeg ikke forstår hendes regnskab. Jeg ved godt at en enlig forsøger på kontanthjælp får mere end hvis man er enlig uden børn, men hun må da for hulan have ramt kontanthjælpsloftet...og jeg har da forstået reglerne sådan, at når man rammer loftet, så gælder det fx også boligydelse/sikring.

Ja, hun får børnetilskud og forhøjet børnetilskud, men hun har så mange flere penge end mig, som er på højeste sygedagpengesats... også selvom begge dele er omregnet til pr. måned og vi begge får boligsikring.

I det hele taget så forstår jeg ikke hvorfor det altid skal være en enlig forsøger man trækker frem når man glemmer at tænke på at børnetilskud er børnenes penge....

Men sådan er der jo så meget.

hvad er fattigdom?
det der undrer mig i forhold til heidi er, hvis hun ikke kan betale for en ny dyne
( disse kan købes fra 100 kr og opefter ). hvordan kan hun så have råd til at sætte 250 kr ind på en børnopsparing om måned, når hun ikke har råd til en dyne.
dynen må da være vigtigere end børneopsparingen. ( kunne muligvis sætte et mindre beløb ind ).
hun har ydermerere en høj husleje og et dyrt mobil/fastnet.

umiddelbart ville jeg ikke sige hun er fattig, når hun kan spare op.

der er mange menesker der er i arbejde der har mindre end heidi har.

så umiddelbart ud fra budget ville jeg ikke sige hun er fattig, men som jeg begyndte, hvad er fattigdom:confused:

Herning Kommunes vejlendende rådighedsbeløb
 

"Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at de konkrete rådighedsbeløb i den enkelte kommune bare fungerer som rettesnor. Det er hun helt tryg ved.", Politiken den 10.3.2010.

"Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener det er i orden, at kommunerne skriver ned på kroner og øre, hvor lidt man skal have i husholdningsbudgettet for at få hjælp:

»Så længe kommunerne bare tager udgangspunkt i den konkrete sag og det enkelte menneske, har jeg stor tiltro til, at socialrådgiverne kan håndtere det«, siger hun.", Politiken den 10.3.2010.

I mit tilfælde mener Herning Kommune, at Herning Kommunes vejledende rådighedsbeløb for en reelt enlig førtidspensionist uden forsørgerpligt over for børn efter en konkret og individuel vurdering af min sag, også er et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for mig og mit barn, og at det heller ikke nødvendigt at afsætte et beløb til dækning af min forsørgerpligt, fordi mit barn selv betaler for det, når børnebidrag og børnetilskud fra Herning Kommune medregnes som indtægt hos mig.

Det skyldes Ankestyrelsens principafgørelse i min sag og en anden sag (A-25-08).

Så beskæftigelsesminister Inger Støjberg må nu meget undskylde, at jeg har en anden opfattelse af kommunernes konkrete og individuelle skøn, og at jeg ikke kan føle mig tryg, når jeg nu ikke selv kan forsørge mit barn.

Jeg vil da personligt være lykkelig hvis jeg havde 100 til mad og tøj om dagen... Det er her jeg ikke kan forstå hvordan verden hænger sammen... Når alle faste udgifter er betalt, så har vi omkring 2000 kr om måneden til tøj og mad i min husholdning med 2 personer... Og der skal siges at der er ingen luksus her, alt er skåret ned til minimum og kun den højst nødvendige...Forsikringer har jeg dog beholdt-for tænk hvis der sker noget og kommunen vil ikke betale nye gulvtæpper eller komfur eller seng...

tak for kaffe det gavde jeg ingen gang da jeg arbejde røven ud af bukserner

ja hvis man nu fik det samme på bistand osv var der jo ingen grund til at arbede jo

CASA's rapport årsrapport 2009
 

Jeg går ud fra den person, der er tale om, har 16.000,00 kr. inkl. boligstøtte og evt. børnefamilieydelser, som så alle udgifter skal betales med.

Personer, der er erhvervsaktive har stadig det dobbbelte tilovers at leve for eller snolde for, så det kan godt lønne sig at arbejde.

Læs her:

http://www.casa-analyse.dk/files/rap...srapport09.pdf

Regeringens slogan "Det skal lønne sig at arbejde" er bare et instrument for at spare på de svage i vores samfund.

hvis man har 16000 efter skat og ved at arbejde.
så er der alså ikke noget som hedder tilskud fra kommunen. der skal man selv betale alle udgifter
alså en indtægt på lidt over 300.000
den lønklasse er der rigtig mange i, så er de alså også fattig.

så nej vil under ingen omstændig kalde en person med 16000 efter skat
fattig.

Lavtlønsgrupper
 

Víl som udgangspunkt give MTVRV1 ret, men efter min mening er det ikke dem, der lever af en overførselsindkomst får så meget, at det ikke kan lønne sig at arbejde, men at det er arbejdstagerne der får lidt belønning for deres indsats.

Især lavtlønsgruppen bliver nedslidt på vores danske arbejdspladser, for du finder dem som rengøringsassistent, sundheds- og socialassistenter og -hjælper og i produktive erhverv, altså på fabrikkerne o.l.

Det er stadig arbejderklassen og de svage, der udnyttes og skal spilles ud mod hinanden.