K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Afslag på Fleks :-( (https://www.k10.dk/showthread.php?t=23276)

Dyrmose 19-06-2012 17:10

Afslag på Fleks :-(
 
Hej

Jeg har siden 2008 været sygemeldt med min ryg og har nu fået diagnosen kronisk non malign smertetilstand.

Jeg er nu 2 gange blevet instillet til fleksjob, den første gang var uden at jeg havde været i arbejdsprøvning, og det var min daværende sagsbehandler, som gerne ville afslutte min sag inden at hun selv gik på pension og jeg fik selfølgelig afslag, da jeg ikke havde været arbejdsprøvet.

Nu har jeg imellemtiden fra den 19/12-2011- 31/5-2012 været i arbejdsprøvning på et værksted for udviklingshæmmede, hvor jeg har været meget glad for at være og hvor jeg nåede op på at være der godt 20 timer om ugen men med en effetiv arbejdstid på 15 timer.

Jeg blev den 23/05-2012 instillet til fleksjob af min sagsbehandler, og desværre fik jeg afslag med den begrundelse at fleksteamet godt nok anerkender at der er tale om en varig og staionær tilstand, men det skønnes ikke dokumenteret at min erhvervsevne er væsentligt reduceret i forhold til ethvert erhverv, dette er set ud fra beskrivelsen af praktikforløbet, som har været igeng siden december, og den eksisterende funktionsbeskrivelse. Teamet vurderer at jeg har resourcer i form af en fortløbende stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, et godt og velfungernede netværk, IT-kompetencer og en høj arbejdsidentitet, som muliggør selvforsørgelse..

Det skal lige siges at jeg kun har kunnet opnå en ugentlig effektiv arbejdstid på ca 15 timer, og at jeg ikke har været ude på arbejdsmarkedet siden 2008 hvor jeg blev sygemeldt med ryggen første gang. De har også valgt at se bort fra de lægelige papirer hvor flere læger herunder kommunens egen lægekonsulent vurderer at jeg ikke ville kunne klare mig på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, men at der skal tages hensyn, både til skiftende arbejdstillinger og nedsat tid.

Der er fra ekstern aktør skrevet at jeg arbejder 25timer om ugen med en effektiv arbejdstid på 20 timer dette, havde jeg klaget over til sagsbehandler, men denne har ikke fået rettet fejlen til det faktiske timetal, hvilket jeg mener er ret væsentligt.

Der er heller ikke taget hensyn til udtalelser fra praktikstedet hvor de også udtaler at det er deres opfattelse at jeg har arbejdet over evne og at de heller ikke ser mig i et ordinært job.

Jeg har nu bedt om aktindsigt i min sag og hvad jeg kan se så er der begået flere fejl i min sag der er ikke taget højde for at jeg med maksimale skånehensyn ikke har kunnet komme højere op tid, og der er ikke taget hensyn til udtalelser fra de læger som gennem tiden har undersøgt mig og der er set bort fra udtalelserne fra praktikstedet.

Min sag skal nu videre til beskæftigelses ankenævnet, men jeg må indrømme at jeg er ved at være nervøs for om jeg også der får afslag og hvad jeg så skal gøre hvis jeg ikke får medhold der..

supersus 19-06-2012 17:44

Jeg fik et lign afslag i 2006 fra fleksteamet med begrundelsen, at jeg skulle afprøves indenfor andet erhverv,det er nok lidt et krav for at de kan sige at arbejdsevnen er nedsat i alle erhverv.

3 arbejdsprøvninger senere, og et ophold på REVA, så blev jeg godkendt til fleksjob her i 2012.

Det bedste du nok kan gøre, for at komme nærmere en indstilling til fleksjob, er nok, at tage imod en arbejdsprøvning i et andet erhverv.

Vovse 19-06-2012 17:44

Citat:

Oprindeligt indsendt af Dyrmose (Send 229520)
Min sag skal nu videre til beskæftigelses ankenævnet,

Når du får brev fra BAN om, at de har modtaget din sag, så skal du bede om aktindsigt dér.:cool:

MTVRV1 19-06-2012 17:53

Der er fra ekstern aktør skrevet at jeg arbejder 25timer om ugen med en effektiv arbejdstid på 20 timer

det er helt sikkert baggrund for afslaget, da de så bliver usikker på om du kan oparbejde flere timer i en længere pratik

så meget uheldigt den stå i dine papir

Dyrmose 19-06-2012 19:50

Ja det er jeg bange for er begrundelsen, men jeg regner med at få en udtalelse fra praktikstedet, som jeg kan sende med sammen med min anke.

Webmaster 19-06-2012 20:00

Står disse ting ikke i din ressourceprofil....

Du er vel blevet partshørt.....som man SKAL være....

Der ville du have muligheden for at have skrevet de ting...under borgerens egne kommentarer...

Men okay....du kan da altid kontakte beskæftigelsesankenævnet og komme med dine oplysninger der...

De skulle gerne skrive til dig når de modtager sagen....

Men jeg kunne godt tænke mig at vide om de oplysninger står i din ressourceprofil...


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:11.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension