K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Efterlyses: Socialt ansvarligt borgerligt parti (https://www.k10.dk/showthread.php?t=15239)

logikeren 16-11-2010 01:41

Efterlyses: Socialt ansvarligt borgerligt parti
 
Jeg har ledt med lys og lygte på internettet efter et parti der opfylder mine punkter, men jeg kan altså ikke finde det. Det fandtes engang. Dengang hed det "Det Konservative Folkeparti", men da var jeg ikke moden nok til at stemme på dem, så jeg stemte Radikalt istedet.

Jeg begyndte at få lidt sympati for dem, men så begyndte de at indlede deres klapjagt på psykisk syge og handicappede og førtidspensionister i særdeleshed, hvormed jeg mistet al form for respekt for dem.

Partiet skal opfylde følgende krav:

* Blød retorik over for handicappede, syge og svage medborgere.

* Fredning af førtidspensionister. Gå istedet ind for øget brug af tidsbegrænset pension, som den allerede er i loven. Indfør eventuelt en rehabiliteringsregel som siger, at alle under 30 skal revurderes efter 3 år. Det afgørende er, at man kun revurderes én gang.

* Ansvarlig og overvejende borgerlig skatte- og beskæftigelsespolitik med lavere skat på arbejde, færre på kontanthjælp, flere frivillige førtidspensionister i job (jobcentrene skal i en forsøgsperiode have tilført et skud "adrenalin" så de ikke smider førtidspensionister bagerst i jobkøen).

* Hård, stram retspolitik. Psykisk syge skal kunne spæres inde i fængsler, på særlige psykiatriske afdelinger. De retspsykiatriske afdelinger skal flyttes til fængslerne, og særligt uddannede fængselsbetjente skal tage sig af de mest raske fanger, mens de svageste fanger skal under tilsyn af psykiatrisk plejepersonale.

* Tilgengæld skal der være en blød og nænsom politik over for de lovlydige psykisk syge. Denne skal bestå i øget psykologhjælp og til de førtidspensionister som vælger at komme i beskæftigelse, eller i det mindste aktivt søger en beskæftigelse, skal der, som en del af deres "løn" være mulighed for at tale med en fast tilknyttet terapeut efter eget valg som de kan snakke med om alskens problemer og udfordringer. Kommunerne skal endvidere tvinges til at oplyse svage borgere om deres privilegier i hht. dansk lov.

Nu lyder jeg nok lidt navlepillende... så jeg tillader mig lige at ridse noget mere politik op, som også ligger mig på sinde, som ikke har noget med de svage borgere at gøre:

* Stram, men retfærdig udlændingepolitik. Kun højtudannede indvandrere som er villige og istand til at arbejde i landet, skal kunne få opholdstilladelse. Vi skal sørge for, at der ikke er lavtuddannede indvandrere, som fylder op på vores skoler og universiteter eller tager vores arbejdspladser. Der skal naturligvis fortsat gives asyl til flygtninge, men de skal sendes tilbage lige så snart det skønnes at der ingen farer er for dem i deres eget land. Alle indvandrere uden dansk statsborgerskab skal have et ultimatum: Bidrag positivt til landet inden for 4 måneder, eller rejs ud.

* Udvidelse af racismeparagraffen til at give op til 10 års fængsel.
Vi skal ikke have racisme her i landet! Om man er sort eller hvid, gul eller rød, gør ingen forskel. Forskellen ligger i, om man er villig til at blive integreret eller ej.

* Bevarelse af blasfemiparagraffen. Den bliver ikke brugt særlig ofte, men hvis ikke vi har den, så risikerer vi flere terrorangreb, fordi minoriteter ikke har håbet om, at kunne vinde en eventuel sag. En afbrænding af koranen vil medføre et had til Danmark, og derfor skal det fortsat være en mulighed at kunne blive dømt efter blasfemiparagraffen, ikke mindst af hensyn til rigest sikkerhed.

* Skoleuniformer især i de mindste klasser, for at mindske mobning, og for at eleverne lærer, at det er hvad man er inde i der tæller, ikke tøjet man har på.

Agnes XXX 16-11-2010 02:07

Det lyder mere som et drømme parti end et der eksisterer i den virkelige verden.

Jeg har haft lidt "fokus" på partiet Fokus. De har lidt af det du ønsker.
Du kan finde mere om partiet og dets mærkesager på www.partietfokus.dk

Citat:

Et andet af vores ønsker er flere varme hænder. Vi ønsker flere varme hænder på hospitalerne, i psykiatrien, i ældreplejen og i den sociale indsats. I dag er der alt for mange kolde hænder, som primært er beskæftiget med administration og bureaukrati, i stedet for med pleje af og omsorg for patienter og brugere.
Citat:

Der skal kunne tilbydes hyppige og faste psykolog- eller terapeutsamtaler, som skræddersyes efter den enkelte patients situation. Erfaringen viser, at det – foruden at være et effektivt middel i rehabiliteringsprocessen – også kan medvirke til at nedsætte medicinforbruget.
Der står på Wiki at partiet tilhører "Politisk placering Centrum-venstre" og de peger på Thorning som statsminister. Om du kan leve med dette er så din egen personlige holdning.

Der kommer hele tiden nye partier til, så kan godt forstå at du har lidt svært ved at finde det der er mest optimalt for dig. Det er blevet en ren jungle efterhånden.
Jeg tvivler stærkt på at der findes et parti der opfylder alle dine krav, nogle gange må man finde på et kompromis og så gælder det om at finde de krav som du kan leve med ikke er så prioriterede i det pågældende parti.

Den ulykkelige 16-11-2010 05:07

"Alle indvandrere uden dansk statsborgerskab skal have et ultimatum: Bidrag positivt til landet inden for 4 måneder, eller rejs ud"

Hvad er det du leder efter? Dit parti kan da ikke være så svært at finde.


"Udvidelse af racismeparagraffen til at give op til 10 års fængsel"

Hvordan vil du få de 2 citater til at passe sammen?


"Forskellen ligger i, om man er villig til at blive integreret eller ej."

Integration i DK betyder assilimation,ensretning og ingen må gå ude for folden.
Jeg ville aldrig nogensinde lade mig "integrere" i DK,det ville være det værste mareridt jeg kunne forrestille mig.


Ka du ha rigtigt godt logikeren,og held og lykke.

Maj-Britt 16-11-2010 10:32

""Vi skal sørge for, at der ikke er lavtuddannede indvandrere, som fylder op på vores skoler og universiteter eller tager vores arbejdspladser.""

Ja, fy for Søren da, tænk at de lavtuddannede indvandrere sådan lige pludselig vil på universitetet, sikke dog en tanke.

De tager også vores kager og saftevand, en samling tyveknægte er de, alle til hobe.

"" Skoleuniformer især i de mindste klasser, for at mindske mobning, og for at eleverne lærer, at det er hvad man er inde i der tæller, ikke tøjet man har på.""

Jojo, fordi så forsvinder mobning da helt, hvis alle er ens klædt på, fordi børn driller jo ikke omkring vægt, briller, hårfarve...........

Kors.

adbib 16-11-2010 12:45

Sjovt hvis man går ind på partietfokus, så står velfærd for dyr før mennesker... suk.

Mila 16-11-2010 13:53

Citat:

Oprindeligt indsendt af adbib (Send 134055)
Sjovt hvis man går ind på partietfokus, så står velfærd for dyr før mennesker... suk.

Fordi det er pga dyrevelfærd det blev dannet og vist stadig nærmest det eneste han ved hvad han mener noget om.....


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:28.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension