K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Svagelighedspension og ledighedsydelse (https://www.k10.dk/showthread.php?t=24354)

Ninja 26-09-2012 23:27

Du kan tro, jeg krydser alt hvad jeg kan - håber virkelig det falder ud til din nabos fordel!!

maruus 26-09-2012 23:28

Hvor bliver man dog glad når man ser en ny bekendtgørelse på siden der betyder bedre forhold ;). Straks kopieres siden - og gemmes til senere brug.;)

Det glæder mig virkelig for de mennesker der fejlagtigt modregnes i ledighedsydelsen.

Vovse 27-09-2012 06:59

Citat:

Oprindeligt indsendt af maruus (Send 242881)
Hvor bliver man dog glad når man ser en ny bekendtgørelse på siden der betyder bedre forhold ;). Straks kopieres siden - og gemmes til senere brug.;)

Det glæder mig virkelig for de mennesker der fejlagtigt modregnes i ledighedsydelsen.

Men samtidig harmes man på vegne af de mennesker, som ikke kommer ind på K10 og, som stadig, fejlagtigt, modregnes.:mad: :mad: :mad:

heltinde 27-09-2012 07:39

Ja, man harmes! Det er helt sikkert, at der er nogen, der ikke ved, at de har krav på en nydelig pose penge, fordi de stoler på kommunen, eller fordi, de ikke har ressourcerne til at gøre noget ved det.

Det er i øvrigt mit indtryk, at kommunen i den grad deprimerer vi borgere. Mennesker med udelukkende fysiske lidelser bliver pga afmagt tillige deprimerede, mens psykisk syges lidelser blusser op. Hvor er det godt, at k10 findes, men hvor er det trist, at det er nødvendigt.

Hvis/når min nabos sag går igennem, skal hun have efterbetalt noget i retning af 150.000. Tror I det vil være 'guf' for en avis? Jeg tænkte bare, at det jo var en måde at få budskabet ud til flere. Andre forslag er meget velkomne. Desuden har jeg jo den mistanke, at der er foregået noget fy, og det vil jeg meget gerne have belyst...

Florken 27-09-2012 07:50

Hvis hun orker at stå frem, er det en rigtig god idé.

Og skal det skal gøres ordentligt, må der nogle højerestående personer med på banen,
som skal gøre rede for, hvorfor der stadig modregnes.

Derfor vil en start kunne være aviser, dernæst et indslag på tv,
så kan man jo invitere et par ministre eller 3 :)

heltinde 27-09-2012 08:01

Hun er alt for syg til at stå frem - fysisk som psykisk. Efter fyringen er det gået stejlt ned ad bakke, og fra 1/10 er hun fp. Det fik hendes bostøtte igennem på 2-3 uger - det er forresten en positiv handling fra Ydelsescenter Vests side. Den skal de da trods alt have ;)
Mon ikke hendes fagforening kan formidle hendes sag til pressen? Jeg ved godt, at det virker bedre, når det er et 'rigtigt menneske', der står frem. Hm, det kunne måske være en opgave for bostøtten at hjælpe hende igennem et interview? Journalisten vil ihvertfald med al tydelighed kunne forstå, hvorfor syge mennesker ikke altid er i stand til at kæmpe for deres sag.

Florken 27-09-2012 08:08

Det vil under alle omstændigheder være fint at få det frem i medierne,
uanset hvordan det gøres.

I kan jo i første omgang kontakte nogle af de "store" aviser og se,
om der er interesse for sagen.

Hvis du selv vil stå frem, er det flot gjort.
Den mulighed er der jo også.

heltinde 27-09-2012 09:17

Hej Florken

Nu bliver jeg pivet. Jeg har på egne vegne kæmpet med netop Ydelsescenter Vest for at få en pensionsforhøjelse igennem. Eftersom jeg greb dem i tekstmanipulation og et enkelt lovbrud, lykkedes det for mig efter 1 år. Jeg er ret sikker på, at de husker mig. Min frygt er, at de kunne få den tanke, at hvis jeg har kræfter nok til at hjælpe min nabo, så får jeg måske lidt for meget i pension...

Men jeg har gjort noget andet. Min nabos SB har jo vedlagt et bilag, der skulle understøtte hendes afslag. Dette bilag er et uddrag af Schultz LovGuide, der ikke er tilgængelig for vi dødelige. Jeg har ganske enkelt henvendt mig til Schultz og spurgt, om det er den gældende guide, kommunen har anvendt i denne sag...
Hvis det ikke tilfældet, skal det blive interessant at se, om det får følger.

heltinde 27-09-2012 13:18

En lille update:

Jeg er nu blevet kontaktet af firmaet Schultz (dem med LovGuides til kommunen) og har haft en meget behagelig samtale. De er helt uden skyld i udformningen af de bilag, min nabo har fået af kommunen, og som henviser til en forældet bekendtgørelse.

Der er ganske enkelt sket det, at kommunen ganske vist har opdateret datoer og nummeret på bekendtgørelsen i deres interne dokument (dog ikke den sidste ændring, der skete april 2012). Men de har ikke opdateret indholdet i hvad, der gerne må modregnes i ledighedsydelsen. Her står der stadig direkte, at svagelighedspension gerne må modregnes.

Interessant, ikk'?

Florken 27-09-2012 13:56

Altså, hvis din veninde er bosiddende i Århus Kommune,
så BURDE kommunen være opdateret,
da en anden bruger herinde, Jørgen F, jo ville henvende sig,
som du kan se i tråden : http://www.k10.dk/showthread.php?t=21544&page=2

Man fristes til at tro, at flere kommuner satser på,
at går den, SÅ går den :mad:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:18.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension