K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   finansloven !!!! (https://www.k10.dk/showthread.php?t=3968)

Stella 05-02-2008 13:07

finansloven !!!!
 
Indtægter:

Staten skal spare en procent - 1 mia. kr.

Mindre udgifter til dagpenge - 4,1 mia kr.

Færre sygepenge og dagpenge - 250 mio kr



ca 6 mia skal spares...:eek:

og så det her...fra DA i dag.

Skat på socialt engagement

Regeringen udskriver ekstraskatter på 400 mio. kr. til erhvervslivet. Urimeligt og skadeligt for de svageste på arbejdsmarkedet, mener DA ( hmmm)

Regeringen har i dag fremlagt forslag til finanslov for 2008.

Forslaget indebærer bl.a., at den periode virksomhederne skal betale sygedagpenge udvides fra 15 til 21 dage. Det vil koste virksomhederne 350 mio. kr.

Samtidig foreslår regeringen, at antallet af G-dage udvides fra to til tre. G-dage er de dage efter endt ansættelse, hvor virksomhederne betaler arbejdsløshedsdagpenge. Forhøjelsen fra to til tre dage vil koste arbejdsgiverne 50 mio. kr.

Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen:

”Regeringen har med sit finanslovsforslag nu kastet sig over at udskrive ekstraskatter til erhvervslivet. ( :D )

Virksomhederne betaler i forvejen tre fjerdedele af udgifterne til sygefravær. Samtidig rammer ekstraskatten særligt de virksomheder, der ansætter eller fastholder de lidt svagere medarbejdere med et stort sygefravær. Dermed er forslaget i direkte modstrid med ønskerne om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og målsætningen om, at arbejdsgiverne skal udvise socialt engagement.


Tilsvarende er udvidelsen af G-dagene en ren ekstraskat på ansættelse i kortere tid, og det vil ramme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Virksomhedernes konkurrenceevne er i forvejen hårdt presset af manglen på arbejdskraft og relativt høje lønstigninger. Her betaler virksomhederne prisen for, at det ikke er lykkedes at gennemføre reformer på arbejdsmarkedet med tilstrækkelig styrke eller hastighed. Det er klart, at 60.000 ubesatte stillinger koster både arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Regeringen lader nu virksomhederne redde de offentlige finanser gennem en ekstraskat. Virksomhederne bliver dermed ramt dobbelt af politikernes manglende mod til at gennemføre de nødvendige reformer”.


Betyder det så at nu vil det blive endnu sværere at få et fleksjob !

mokkasine 05-02-2008 13:17

Ja det er flot, man vil spare 250 mio på sygedagpengeområdet og give børnefamilier 400 mio. 650 mio i u-landsbistand.

popiae 05-02-2008 13:18

Det værste stundt de laver:

Arbejdsskivere skal betale for sygedagpenge i en længere periode. Hvordan mon så lige det bliver for flexer og skånejobbere at få arbejde, hvor man må påregne sygefravær?

Lig O.

vh popiae

zuza 05-02-2008 13:22

Arbejdsgivere kan tegne en forsikring, men jeg ved ikke, hvad der sker, når det bliver 3 uger.

Men det er et kæmpe problem, at kommunerne underkender borgernes kroniske lidelser, så man UDELUKKES fra arbejdsmarkedet.

Det er måske den vej, man skal, for at komme lægekonsulentproblematikken til livs.

LÆGEKONSULENTER holder folk VÆK fra arbejdsmarkedet.:p

:kram:

popiae 05-02-2008 13:26

forsikringer kommer aldrig til at dække kendt risico for sygefravær.
ergo vil det yderligere forringe muligheder for folk i flexjob og skånejob, at få arbejde.
vh popiae

Stella 05-02-2008 13:27

vi må nærlæse den finanslov og se om der står noget om fleks...:confused:

helt sikkert at det kommer til at blive svært at få et fleks hvis arbejdsgiverne skal betale , så undgår de at ansætte fleksere...den ordning er snart aflivet på en meget udspekuleret måde ...:mad:

zuza 05-02-2008 13:32

Kommunerne betaler sygedagpenge (ledighedsydelse) fra første sygedag til fleksere.

Problemet er dem, der endnu ikke er tilkendt fleks, men som er meget syge.

Og ja... spændende at se, om der står noget om fleksere og førtidspensioner.

:kram:

Stella 05-02-2008 14:14

Kommunerne betaler sygedagpenge (ledighedsydelse) fra første sygedag til fleksere.

nå ja...det glemte jeg...:p

Stella 06-02-2008 12:34

Finanslovsforslaget for 2008 på Beskæftigelsesområdet

http://www.bm.dk/sw24614.asp

Regeringens finanslovsforslag afspejler en fortsat stærk dansk økonomi, hvor be*skæf*tigelsen er den højeste nogensinde og ledigheden den laveste i mere end 30 år. Det betyder, at udgifterne til både dagpenge og kontanthjælp er historisk lave.

Regeringen har tirsdag den 5. februar 2008, offentliggjort sit finanslovforslag for 2008. Det erstatter det forslag, der blev præsenteret i august sidste år, og som faldt bort da valget blev udskrevet i november.

Finanslovsforslaget afspejler en fortsat stærk dansk økonomi, hvor be*skæf*tigelsen er den højeste nogensinde og ledigheden den laveste i mere end 30 år.

På finanslovsforslaget er det samlede budget for Beskæftigelsesministeriet knap 74 mia. kr.

Historisk lave udgifter til dagpenge og kontanthjælp

På baggrund af Finansministeriets seneste konjunkturvurdering forventes et ledighedsniveau i 2008 på 81.000 ledige. Det kommer til udtryk i historisk lave udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. I 2008 forventes de statslige udgifter til dagpenge at udgøre 10,5 mia. kr., mens udgifterne til kontanthjælp skønnes til 2,7 mia. kr.

Siden 2004, hvor ledigheden toppede, har staten dermed sparet godt 17 mia. kr. på udgifterne til overførelsesindkomster til de forsikrede og ikke-forsikrede ledige.


De væsentligste udgiftsområder på Beskæftigelsesministeriets område

Størstedelen af Beskæftigelsesministeriets budget, ca. 63 procent, går til for*sør*gelse og opkvalificering af ledige. Det drejer sig blandt andet om udgifter til dagpenge, kontant*hjælp, revalidering og løntilskud m.v.

Dertil kommer udgifter til forsørgelse af personer, der har trukket sig ud af arbejdsmarkedet. I 2008 skønnes ca. 33 procent af udgifterne at gå til efterløn og fleksydelse m.v. En mindre del af budgettet, knap 5 procent, går til administration af beskæftigelsesindsatsen samt til den arbejdsmiljøpolitiske indsats.

De budgetterede udgifter er fordelt som følgende:

* 32 procent til efterløn m.v. (23,9 mia. kr.)
* 19 procent til aktiv beskæftigelsesindsats (14 mia. kr.)
* 18 procent til dagpenge og kontanthjælp m.v. (13,6 mia. kr.)
* 13 procent til dagpenge ved barsel (9,7 mia. kr.)
* 9 procent til dagpenge ved sygdom (6,9 mia. kr.)
* 5 procent til drift og puljer (3,5 mia. kr.)
* 3 procent til revalidering (2,3 mia. kr.)

Læs mere om de største udgiftsområder i faktaarkene:

* Dagpenge (.pdf)
* Kontanthjælp (.pdf)
* Sygedagpenge (.pdf)
* Efterløn (.pdf)
* Fleksjob (.pdf)


Særlige initiativer på Beskæftigelsesministeriets område

På det ajourførte finanslovsforslag for 2008 har regeringen indarbejdet en række politiske initiativer. Det drejer sig fx om handlingsplanen for international rekruttering, hvor der blandt andet er afsat 47 mio. kr. i perioden 2008-2010. De skal styrke jobcentrenes virksomhedsrettede service i forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Forslaget er en del af regeringens jobplan og sigter mod at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Forslaget skal – i en tid med manglende arbejdskraft – medvirke til, at virksomhederne fremover får lettere adgang til kvalificeret og professionel hjælp med at rekruttere i udlandet.

Læs mere i oversigten over særlige initiativer på Beskæftigelsesministeriets område.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension