K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Førtidspension med til Spanien (https://www.k10.dk/showthread.php?t=34946)

Buffy 10-02-2017 12:48

Førtidspension med til Spanien
 
Der sidder måske et par kloge folk herinde.
Min mand ( på fp efter gammel ordning ) og jeg ( fp ny ordning ) vil gerne flytte til Spanien, med vores yngste søn på 7 år.

Regnede med at få ca samme beløb med, som vi får her i DK, da det er et EU land, men nej, da jeg ikke kan finde beviser for arbejde- har haft et hjemmeservicefirma i 1995, men det eksisterer overhovedet ikke i nogen systemer mere.

Ser lige om jeg kan vedhæfte et billede og lige en kopi af et indlæg jeg lagde op på Facebook:

Sidder der en Advokat/ jurastuderende eller en sagsbehandler eller anden herinde, der er god til at læse og forstå paragraffer og forklare dem videre til mig på dansk i forståelig udgave?
Kort sagt handler det om, om der skal bevis til i form af lønsedler eller andet, hvis man skal have sin førtidspension med til udlandet og gerne beholde sin fulde pension. Vi snakker Ikke land udenfor EU.
Har snart læst flere forskellige ting og Borgerservice vidste det heller ikke lige, imens damen der skal bestemme hårdnakket påstår at vi skal fremvise dokumenter. Ja, har forsøgt, men man kan åbenbart ikke finde noget, der er 22 år gammelt.
Læste så at havde man familie i landet her, der arbejder, så var det også bevis nok. Det nævnte Borgerservice for dem, men fik af vide at det handlede om noget andet- mere konkret blev det ikke uddybet.
Vil bare gerne vide om hun har ret i sit krav om dokumentation eller ej.
Anyone?


https://i37.servimg.com/u/f37/11/76/53/86/16651210.jpg

KageØre 10-02-2017 17:28

Breve beskriver om du kan tage pensionstillæg med.
Der er ingen tillæg på ny ordning.

Pip 10-02-2017 19:39

Ja det er ikke let at skaffe så gammel dokumentation.. har du prøvet at kontakte skat for at se om de kan se så gamle årsopgørelser..

stampe 11-02-2017 12:49

22 år gamle informationer er formentlig irrelevante. Men som jeg forstår det, hjar der ikke været arbejde siden da og det er I jo så enige om. Det offentlige kan vel formentlig se, hvornår I er tildelt fp.t,
Prøv igen at fremlægge de argumenter, I har og da Udb DK har afgørelsen efter samlet vurdering af jeres sag, kan I evt afvente deres skriflige afgørelse og så tage den derfra.

Buffy 11-02-2017 18:05

Hmm, havde svaret her i går- nettet må lige været hoppet af.
Nå, men ja, har kontaktet Skat, cvr, gamle banker osv.

Og ja, har også studset over at de vil fjerne fra mig, for der er ingen tillæg efter den nye ordning.

Har fået skaffet noget nem id, der virker til andet end banken, så prøver lige at køre ny ansøgning igennem Borger.dk

Hvis damen derinde bare var til at snakke med og kunne forklare os noget, men hun er lidt som de madammer, der sidder og tager imod en, når man skulle søge kontanthjælp...

Webmaster 11-02-2017 19:16

Det passer ikke at der ikke er noget pensionstillæg på den nye ordning....

Det har de lavet i forbindelse med den nye lovgivning i 2013...

Se paragraf 49 nr 8 her https://www.retsinformation.dk/Forms...6-abcc48dfbaa1

Citat:

8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.

Buffy 11-02-2017 21:58

Hmm, står der da intet om på ens pensionsmeddelser m.m.
Og der skrives om ny ordning her ?

KageØre 12-02-2017 01:16

Citat:

Oprindeligt indsendt af Buffy (Send 351693)
Hmm, står der da intet om på ens pensionsmeddelser m.m.
Og der skrives om ny ordning her ?

Der ér IKKE pensionstillæg på pensioner tilkendt efter 2003
Får man alligevel det ud af det indsatte link, læser man linket som en vis herre læser bibelen.
I linket er omtalt såvel folkepension som førtidspension, så det er nok der det går galt.

Ethvert sted hvor Pensions-satser omtales står der også udførligt hvilke pensioner der har tillæg og her er pensioner efter 2003 aldrig nævnt med tillæg.

Webmaster 12-02-2017 02:23

Aha....tja jeg skal ikke kunne sige hvem der kan læse og ikke kan...men men..

Tilfældig kommune Syddjurs Kommune

Citat:

Kan jeg tage hele min pension med til udlandet?

Hvis du opfylder betingelserne for at tage din pension med til udlandet, kan du tage hele din folke- eller førtidspension med. Der er dog nogle lande, hvor du ikke kan tage pensionstillæg, bistands- eller plejetillæg, personlige tillæg eller invaliditetsydelse med.

1. januar 2013 blev reglerne for udbetaling af førtidspension (Efter nye regler 2003) i udlandet ændret. Dette betyder, at du ikke kan tage førtidspensionens pensionstillæg med til et land udenfor EU/EØS, Schweiz, USA, Indien eller Sydkorea.

Løbende personlige tillæg og varmetillæg, som du får i Danmark, bliver ikke automatisk udbetalt efter flytningen. Du skal selv søge Pensionsstyrelsen om tillæggene, efter du er flyttet.
Kilde: http://kc.bellcom.dk/content/hvis-du...d-til-udlandet

Fandt lige 2017 beløb http://www.socialjura.dk/content-sto...-2016/#c108269

Fleksjob og førtidspensionsreformen fra 2013 http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokum...fop%20pdf.ashx

Side 8
Citat:

Lavere førtidspension til pensionister, som bor i udlandet (uden for EU/EØS)
Kun en del af førtidspensionen efter ny ordning kan fremadrettet medtages til lande uden for EU/EØS. Med forslaget bringes reglerne for førtidspension i overens- stemmelse med de regler, der allerede gælder for folkepension og førtidspension efter den gamle ordning, hvor pensionstillægget ikke kan medtages til lande uden- for EU/EØS.
Side 23
Citat:

Lavere førtidspension til pensionister, som bor i udlandet (uden for EU/EØS)
• Kun en del af førtidspensionen efter ny ordning kan medtages til lande uden for EU/EØS. Satsen for enlige førtidspensionister på ny ordning vil blive sat ned med 57.000 kr., mens satsen for gifte/samlevende vil blive nedsat med 49.000 kr.
• I praksis opdeles førtidspensionen i et pensionstillæg og et grundbeløb. Opde- lingen vil gælde fremadrettet for alle førtidspensionister på ny ordning, der flyt- ter til et land uden for EU/EØS, eller får tilkendt førtidspension, mens personen er bosat i et land uden for EU/EØS.
• De fradragsbeløb, der gælder ved indtægtsregulering af førtidspensionen, ænd- res ikke.
Skal vi ikke bare blive enige om at der er pensionstillæg for førtidspensionister på den nye ordning efter 2003

KageØre 12-02-2017 07:58

Citat:

Oprindeligt indsendt af Webmaster (Send 351697)
Skal vi ikke bare blive enige om at der er pensionstillæg for førtidspensionister på den nye ordning efter 2003

Når du konkret viser hvori disse tillæg består... hvad de præcis hedder og hvad de er i kroner og ører, så har du en sag.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:24.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension