Hvad vil jeg virkelig?
 

Jeg har gået og prøvet at finde ud af dette
spørgsmål faktisk de sidste mange uger.
Og jeg tænker på det stortset hver dag,
uden at finde noget rigtigt svar.

Mange mennesker har så travlt med job,
regninger der skal betales, og tv programmer
de skal se. De står op hver morgen
for at have den samme dag som de har haft
de sidste 5 år af deres liv, med den
tro at livet bare er en række routiner
der skal overstås.

Jeg synes det er vigtigt at vi tænker på,
hvad vi virkelig vil med vores liv.
Istedet for at gøre små ting som i virkeligheden
ikke er vigtige store, og lade dem fylde vores liv.
Man skal designe sit eget liv, og ikke bare
leve i reaktion til omgivelserne.

Hvad skal mit liv handle om?
Jeg har allerede fundet ud af hvad jeg vil
fysisk og finansielt.
Men der mangler ligesom flere dele.
Jeg har ikke nogen stor passion for noget,
som jeg ved vil blive en spændende del af mit liv.
Jeg mangler noget der kan drive mig.

Nå, men jeg har ikke skrevet alt dette bare
for at komme af med mine tanker.
Jeg vil rigtig gerne læse om hvad I
skal med jeres liv. Nu er jeg kun 19år,
nogen af jer er måske allerede igang med
at leve drømmen, men det vil jeg da
ligeså godt høre om.

Hvad vil jeg med mit liv, godt spørgsmål.

Det er egentlig ikke så nemt og besvare for selvom jeg kun er 35, så er uddannelse slet ikke på tale pga min sygdom.

Så jeg håber og tror vel på et flexjob igen, men denne gang med mindre antal timer så jeg kan være noget for min datter og mand om aften:-) og føle jeg yder noget til samfundet i det omfang jeg kan.

Så det er jo ikke de vildt store ønsker jeg har for mit liv, men det er noget som er vigtigt for mig, da jeg jo ikke selv har valgt den situation jeg er i.

Lone

Som sådan er jeg rimelig tilfreds med mit liv, jeg har en god mand, 3 lækre unger et okay hjem osv osv. Jeg har nogle begrænsninger jeg absolut ikke er tilfreds med, men der kan ikke rigtigt laves om på dem, og så må man jo lære at leve med det, og ellers forsøge at styrke tingene, så godt jeg kan.

Jeg ønsker et fleks job, et hvor der er plads til mig, med de forbehold min krop og hjerne nu en gang byder, uden at dræne mig, jeg ønsker overskud og tid til min fritidsinteresse, og ikke mindst mine børn.
Om sådan ca 17 år, har jeg et MEGET stort ønske om at komme til udlandet, når der er brug for det, hjælpe mennesker i nød, det er noget jeg allerede nu arbejder langsomt hen imod. Om 17 år fordi det ikke er helt urisikabelt i forhold til mit liv, og det kræver altså at børnene har en alder hvor de kan klare sig selv, men også fordi jeg pga mine vanskelighedder har brug for laaang tid til at øve, så jeg lærer posedyrene rigtig godt at kende, ellers vil jeg blive stresset, og kun være i vejen, eller rettere slet ikke få lov at komme af sted, der til kræver det en del udd´er, dem kan jeg stille og roligt gå og tage i MIT tempo, mens jeg venter på mine unger kan få sparket ;)

Fleks jobbet, skal jeg ikke satse på, men min stræben efter at hjælpe mennesker i nød i udlandet (jeg bruger allerede nu tid på der her i lokalområdet) den er der heldigvis rigtig gode chancer for, jeg kan føre ud i livet, også selv om at min hjerne og min krop giver nogle begrænsninger, for det er der heldigvis massere af plads til, og jeg er ikke uden evner til at kompensere for dem, så med øvelse og gå på mod, og ikke mindst tid (hvilket jeg jo har massere af) så skal det såmen nok lykkes mig.