Skizotypi
 

Hej allesammen.

Jeg skrev herinde for lidt over et halvt år siden, omkring sygedagpenge.
Jeg kom efterfølgende på sygedagpenge og blev sendt rundt i systemet, indtil jeg fik diagnosen Skizotypi og begyndte at gå hos OBUS, som er et center for folk med Skizo lidelser.

Efterfølgende er jeg begyndt på en uddannelse, faktisk min drømme uddannelse, men jeg kan mærke at jeg får der slemmere og slemmere og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.
Folk omkring mig er ved at være træt af at jeg har det skidt, for når jeg har det skidt ser jeg verden meget negativt. Jeg kan ikke overskue opgaverne på min skole, jeg når dem næsten altid, men det føles aldrig rart.

Jeg føler mig fanget imellem den raske og den syge verden, jeg er syg men skal leve op til den raske verden og sådan som jeg oplever den danske politik tror ikke jeg skal forvente andet.
Men jeg tør ikke acceptere at jeg er syg, fordi jeg ved at så snart jeg er færdig på min uddannelse skal jeg kunne leve op til den raske verden.
Jeg kan mærke at jeg falder længere og længere ind i sindssygdom og det er meget uhyggeligt at mærke at sygdom ikke bliver bedre, men vokser.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller hvem jeg skal henvende mig til, derfor tænkte jeg at jeg ville prøve at skrive her og høre om nogen af jer har et godt råd.

DBH <3

Det lyder måske som om du skal snakke med din læge eller psykiater om evt optapning eller ny slags medicin. Tillykke med din drømme uddannelsr. Blev ved med at klø på. Man får det mere dårligt af at være derhjrmme

Hej

Kommer du stadig i OPUS

Hvis du stadig gør tal med dem der er tilknyttet dig der

Ellers afsted til egen læge og få en snak så der kan blive gjort noget inden du får det dårligere

Hilsen NP

Du bør ikke være alene.....
 

Kære Hjertet

Derfor bør du lytte til de gode råd, om at kontakte din læge og psykiater, som du forhåbentlig stadig har kontakt til.

Du oplyser også om nogle positive ting:

......du erkender din diagnose.

......du er på din drømmeuddannelse.

..... du har så meget tjek på din situation, at du er bevidst om at udviklingen går den forkerte vej.

Det er godt, fordi så har du gode muligheder for at komme godt ud af det.

Udover at du bør kontakter din læge og psykiater skal det undersøges om hvilke muligheder der findes for yderligere hjælp:

Findes der en vejleder i forbindelse med din uddannelse?

Hvilke muligheder findes der for nedsat tid?

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...sykisk-lidelse

Mit råd:

Jeg ville kontakte SIND-ungdom for rådgivning:

http://www.sind.dk/telefonraadgivning

Ring 70 23 27 50 og få hjælp

SINDs landsdækkende rådgivning er åben for psykisk sårbare og pårørende 60 timer om ugen. Alle er velkomne til at ringe

Åbningstiden er klokken 11-22 mandag til fredag og klokken 17-22 om søndagen.

Ved telefonerne sidder erfarne psykologer, socialrådgivere eller andre, som har faglig eller personlig viden om, hvad det vil sige at have psykisk sygdom tæt inde på livet - enten som sindslidende eller pårørende.

Rådgivningerne er at finde i Aarhus, Odense, København og Hillerød, men de er alle koblet til samme telefonnummer. Derfor: Hvis en rådgiver er optaget i en by, stiller telefonen uden ventetid automatisk videre til en anden. Derfor vil der altid - inden for åbningstiden - være en stemme klar til at hjælpe dig.

Bliv her på din tråd fremover, hvis der dukker flere spørgsmål op.

Held og lykke med din situation.

Hilsen Peter (y)

Læs her Hjertet........
 

https://www.ug.dk/forside/stoette-ti...din-uddannelse

"Støtte til dig der har psykiske vanskeligheder"

Hvis du har en psykisk lidelse som fx depression, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni eller har en udviklingsforstyrrelse som fx ADHD, har du mulighed for støtte til fx:

Støttetimer, hvor du sammen med en støttelærer arbejder med planlægning og struktur af din uddannelse. Støttelæreren vil ofte være en lærer fra uddannelsen.

Støttepersontimer, hvor du får støtte til at indgå i miljøet på uddannelsen, indgå i læsegrupper og lignende, til at møde op i de rette lokaler og til fx at tilmelde dig til eksamen. Støttepersonen kan fx være en ældre elev eller studerende.

Der er også mulighed for at få støtte under studieture og praktik......... etc

Sammen holdt med, at du tager kontakt til lægen og psykiater er der muligheder, som du kan have glæde af.

Men problemet kan være, at omgivelserne, sagsbehandlere, jobkonsulenter ikke har den fornødne viden om din diagnose og/eller andre der ikke forstår dit problem. Forstår ikke at det er NU du skal have hjælp til din uddannelse og din diagnose.

Derfor ville det være godt, hvis du har en der kan hjælpe dig med sagen, ven, familie som kan være tovholder på sagen.

Det er vanskeligt for alle, at være alene om kontakten med kommune etc. Selv jeg med 45 års erfaring, kan løbe fuldstændig sur i en social sag, hvor jeg mister overblikket fuldstændig.

Hilsen Peter (y)

Hjertet du og din rådgiver skal vide så meget som muligt...
 

Nu kender jeg ikke din uddannelse eller hvilken ydelse du modtager.

Men din økonomi skal være så god som overhovedet muligt, så du ikke også har det problem.

SU - handicaptillæg - ordblindhed

Var ikke nok til at blive fritaget for ekstrajob, under uddannelsen, men.....:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=196935

"Efter reglerne er det en betingelse for at være berettiget til handicaptillæg, at den studerende har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som medfører meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Herved forstås, at det stort set ikke vil være muligt for den studerende at påtage sig et erhvervsarbejde i nævneværdigt omfang.”

Så ved du og din eventuelle rådgiver det.

Hilsen Peter (y)

Mange tak for jeres svar, de varmer :)

Jeg går stadig hos OBUS, jeg var der faktisk i dag, men desværre er min faste støtte person på ferie men jeg prøvede at snakke med min vikar om det. Desværre føler jeg ikke helt at jeg kommer igennem til hende, og er bange for at ubevidst har rodet mig ud i en dårlig situration. Jeg har en tid igen på fredag hvor jeg igen vil tage problemstillingen op.

Angående mere medicin er jeg meget bange for medicin og prøver derfor pt at trappe ud af det jeg får nu. Jeg får pt atarax og risperidon.

Det føles som om det går bedre :)