K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Ny bruger, spondylolistese (https://www.k10.dk/showthread.php?t=17186)

Apollonia 15-03-2011 13:21

Ny bruger, spondylolistese
 
Ja, hej, så logger jeg på som ny bruger!
Kvinde, 42 år, har spondylolistese (hvirvelskred), degeneration af 2 diskosskiver, lille udbuling på en diskosskive, og let skoliose. Dette blev opdaget efter graviditet. Jeg har smerter i bækken, hofter, lænd og lidt i benene. Har fået at vide at smerterne skyldes hvirvelskreddet. Ja, allerførst var der nu en fysioterapeut, som sagde at smerterne var muskelsmerter, og gav mig nogle øvelser, og afsluttede mig. Men det var nu lige lovlig hurtig ekspedition.
Jeg har været sygemeldt, mens jeg var under udredning, men fik igen en hurtig ekspedition, nemlig ud af sygedagpengesystemet. Modtager nu bistandshjælp (havde ikke lige troet jeg skulle havne der), og venter på at komme i arbejdsprøvning. Jeg har en uddannelse, jeg nok ikke kan bruge mere (pædagog), da jeg ikke må løfte og vride kroppen.
Jeg skriver til jer garvede brugere, for at få eventuelle gode råd om arbejdsprøvning. Man ved jo ikke hvor man ender... men jeg kan selv bedst forestille mig et fleksjob, eller revalidering til en ny uddannelse, ved ikke om jeg kunne holde til det en gang mere, med daglige smerter, familie der kræver deres, det er hårdt at tage en uddannelse.
Nogen gode råd og kommentarer? Evt. også fra andre med samme diagnose?
Mvh Apollonia (ja, et eller andet skal man jo kalde sig...)

Jørgine 15-03-2011 14:02

Hej Apollonia - og velkommen til dette forum.

Jeg har samme diagnose som dig - samt mange andre forandringer i bevægeapparatet.

Det er vigtigt, at du i fremtiden bliver beskyttet på en måde, så dine forandringer i rygsøjlen ikke udvikler sig yderligere.

Revaliderede mig selv til bevægelsesterapeut - det har været godt for mig igennem 16 år - og jeg kan stadigt bruge uddannelsen nogen få timer om ugen - sideløbende med førtidspension, som blev bevilget for godt et år siden.

Blev arbejdsprøvet i mit eget job, da det var det mest skånsomme for mig. Havde ønsket mig en flexvisitering - men blev fundet for dårlig.

Håber, du finder en fornuftig ordning, du kan holde til i fremtiden.

Jørgine

Vovse 15-03-2011 21:35

Jeg har samme lidelse som dig.

I denne tråd er der også skrevet om vores lidelse: http://www.k10.dk/showthread.php?t=1...pondylolistese

Når du er i arb.prøvning er det meget vigtigt, at du skriver dagbog for både arb.tid og fritid.
Dagbogen er din dokumentation for hvordan tingene hænger sammen.

Du kan finde gode råd om både dagbog og smerteskala i denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Du kan også finde noget under "Nyttige LInks", som du finder øverst på siden.

Som du kan se i min signatur er jeg førtidspensionist, det har jeg været i et års tid nu, efter at have kæmpet med kommunen i ca. 15 år.:mad:

Når du er i arb.prøvning er det vigtigt, at du passer på dig selv, du kan ikke være sikker på, at der er andre der gør det.

Jeg kan give et eks. fra min sidste arb.prøvning, på det tidspunkt var jeg 45 år.
Jeg havde aftalt med min konsulent fra anden aktør, at jeg skulle starte med 4 timer 4 dage om ugen, onsdag fri.
Jeg lagde flot ud og var der fuld tid de første 2 dage, piece of cake, men da jeg var mødt ind torsdag morgen gik der ikke lang tid før jeg godt kunne mærke, at den var rigtig gal og gik hjem efter 1 time.:eek:

Så blev jeg hjemme i en uge, 1 uge er ikke nok til, at jeg kan restituere når først det er gået galt, men det er dog bedre end ingenting og i en arb.prøvning kan det ikke nytte, at have for meget fravær.

Jeg havde nu lært lektien og gik for det meste hjem efter ca. 2 timer. Slutresultatet var, at jeg var der ca. 8 timer pr. uge.

Og som min konsulent sagde til mig "du skal jo ikke vise hvor meget smerte du kan klare, "kun" hvor meget du kan arbejde".

Du skal huske, at hvis du er meget ivrig efter at få f.eks. fleks, og tilsidesætter dine egne behov for, at nå dette mål, så kan resultatet komme til, at danne grundlag for din tilværelse i nogle år fremover.
Så tænk over, om du også kan holde til det i de næste år.

Det skal være så du også er i stand til, at have et liv efter arbejdet.:kram:

M.h.t. smerterne kan det være en god idé, at være obs på
syre-base-balancen i din kost.

Derudover er jeg rigtig glad for min magnet-halskæde, den får muskelspændingerne i lænden til at forsvinde.

popiae 16-03-2011 01:22

Du skal insister at komme på reva-center hvor du overvåges og vejledes af fagpersonale.

De kan lave en bred afprøvning af din arbejdsevne, samt timeantal.
Dette giver det bedste grundlag, hvorhen din vej går fremover.

Div praktikker og lign kommunerne idag finder på, kan være en lang vej, med mange afprøvninger.''

VH Popiae

Gitte H 06-08-2017 09:57

Jeg har osse spondololystese. Blev opereret for ca 10 år siden det 5 led var sort visnet dødt og begyndt at smulre. Havde rigtig mange smerter og nerver i klemme hele tiden. Fik en stivgørende operation. Nu står jeg så med problemet igen. Mit 4 led er 50 % fremskreden. Min diskos mellem 4 & 5 led er mast fuldstændig flad der er ikke plads til den. Jeg har nerver i klemme i begge siden af ryggen. Mr scanningen og røngten billederne viser der ligger løse knogle stykker på begge sider af rygsøjlen i samme område. Ska nu i en ct scanner osse. Og vente svar fra en rygkirug om jeg skal opereres igen. Jeg er 52 år.
Har altid haft fysisk hårdt arbejde men min ryg ka simpelthen ikke holde til det mere. Måtte sige mit sidste op op fordi smerterne bare blev værrer og værrer. Mit højer ben har været fuldstændig følelsesløs flere gange, Det føles som om sener bag på højer ben er 5 cm for korte. Har følt sådan de sidste 3 mdr.
Mit spørgsmål er...er det bedst at komme igennem Reva.... eller søge flexjob. ?
Og hvordan gør jeg...?
Foregår det igennem min egen læge med henvisning eller hvad ?
Håber der er nogen der ka hjælpe

jjsonn 06-08-2017 10:39

undskyld jeg bryder ind i jeres oplæg, min pige på 12 blev opereret i maj og fik knoglevæv indsat, nogen af jer der fik det? gik det godt.

synteshun har for ondt, gik ellers fint for en mdr. siden


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:24.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension