mistanke om at lægehus er inficeret af " funktionelle lidelser
 

Hej, alle herinde.
Håber på et godt råd.

Jeg er på 2. år tiltagende svimmel konstant og mega træt.Ingen smerter, og Alm. Blodprøver viser intet abnormt.

Svimmelheden var i begyndelsen en gang i mellem og jeg tog mig ikke af det.
Det sidste års tid er det hver eneste dag og konstant.

Min dagligdag er et helvede, og jeg ved ikke om jeg helst vil være svimmel eller udmattet.
Vel at mærke ikke efter en opvask eller en lille gåtur, men en udmattelse, hvor hvile intet hjælper, nærmest omvendt.

Blev for år tilbage diagnosticeret med PTSD. og fik også hurtigt erkendt sygdommen i Arbejdsskade styrelsen. ( 5 % får anerkendt psykiske skader)

Min daværende psykiater mente ikke at mine symptomer kunne relateres til PTSD.
Øre, øje og lungemedicinere siger, det er et neurologisk problem, men min læge smiler bare til mig, og henviser mig ikke. Øjen og ørelæge på egen foanledning, da man ikke skal henvises til disse specialer.

Jeg blev via psykiater testet positiv for Epstein Barr virus i 2014, som var ml. 3-6 mdr. inden prøvesvar.
Dette hæftede psykiater sig ved, men eftersom han ikke kan henvise til andre specialer sagde han, du må tale med egen læge.

Jeg ved efter, at have googlet egen læge, at han i 2013 var på et seminar i medicinsk selskab, hvor emnet var oplysning om "funktionelle lidelser". (alle lidelser er funktionelle)

Jeg ved godt at jeg kan skifte læge, men dels aner jeg ikke hvem jeg skal vælge af de få der ikke har stop for nye patienter.

Jeg har nu været så heldig, at der er blevet ansat en vikarlæge,og han har henvist til neurolog, men der var over 4 mdr. ventetid okt. 16 og jeg har tid sidst i jan . 2017.

Pga. lungelidelse er jeg via Hospital tilmeldt et træningshold, men jeg må melde fra ofte, og den meget, meget lyttende kontaktperson opfordrer mig til, at betragte lægen som en serviceperson og jeg som kunde.

Lægen siger, ja der er lang ventetid, men jeg kan ikke trænge igennem og jeg vil ikke betragtes som hypokonder.
Jeg har arbejdet i mange år, og mener jeg kender mig selv og er ikke imod en psykiatrisk diagnose, men jeg oplever mig ikke taget alvorligt og nu er jeg de sidste måneder blevet meget urolig.

Mit spørgsmål er: Hvad siger jeg helt konkret til lægen ml. kl. 8.- 9 den ene dag han er der? i morgen fredag den 16.12.

Hvordan skal jeg sige til ham at han må gøre noget uden at virke tosset.

Ps. Jeg fik anbefalet neurologen af en der i 10 år ikke var taget alvorligt.
hun havde sklerose.

Til andre der har en psykiatrisk diagnose.
Undlad at sige det!:rolleyes::mad:

Jeg tænker at den neurolog du er henvist til måske kan give et godt bud på hvad det kan være, så tænker at du skal se hvad han siger d. 17 januar.

Hvis din læge går ind for term og funktionelle lidelser....ja så ville jeg løbe så hurtigt som jeg kunne væk derfra....også uanset om jeg ikke lige vidste hvem jeg så kunne få..

Det er utroligt svært at argumentere over for sådan en læge...

Hvis du er henvist til neurolog og har tid i jan 17....hvad er det så du vil sige til lægen når du ringer...

Er det fordi du vil hurtigere til eller vil du til en anden specialist...

Den vikarlæge, som tager telefonen i morgen vil jeg gerne have til at kontakte neurologen, så jeg kan komme hurtigere til, da jeg rent faktisk ikke ved om jeg holder julen over.
Min gamle læge kontaktede uden tøven f.eks traumecentret, da hun mente jeg muligvis havde en blodprop.

Her og nu har jeg har brug for, hvordan jeg skal formulere mig i morgen, da jeg uanset hvad vil kontakte lægen i morgen, men jeg savner en "trylleformular"

Jeg vil nødig råbe, ulven kommer, så jeg har holdt mig tilbage hidtil.

Jeg havde et godt læge ægtepar indtil 2014, men de gik desværre på pension.
En anden ting er, at lægehuset har ca ml. 6-10 læger ansat på skift.

De læger der er fastansat er der 2 dage om ugen og på skift. Herudover er der mange under uddannelse og vikarer.
Det er meget forvirrende og jeg føler ikke at nogen føler sig ansvarlige.
Jeg skifter læge i morgen har jeg lige besluttet, men jeg vil gerne inden se om den læge, der trods alt gav mig en henvisning vil kontakte neurologen.

Beklager, hvis mit skriveri virker kryptisk. :rolleyes:

Jeg ved jo ikke om lægen er tilhænger af TERM modellen. Det er en gisning udfra hans deltagelse i det kursus i 2013 i medicinsk selskab.

Er der nogen der læser dette indlæg, som har erfaring med direkte at spørge deres læge?

Det modbydelige ved den tankegang er, at hvis man spørger så understøtter man jo bare tesen om, at man lider af funktionel lidelse,og så er man yderligere sat i bås, så det er et DR. Hyde og Mr. Jekyll.

Generelt er det et tilbageskridt for lægevidenskaben og tidligere læger, der gjorde et forsøg på redelighed, må vende sig i deres grav.

At en psykiater( speciale, som i lægekredse hidtil var anset som det lettelse speciale for de der ikke var så dygtige) nu regnes for noget der ses op til af andre læger er uforståeligt, men måske en redningsplanke til alle de udygtige og ikke lyttende læger.
Pu, ha det koster 190kr . ar skifte læge og hvem får man. Kan jeg tillade mig at ringe op og spørge og mener I man skal?

Som i alle kan se er jeg i et frygteligt dilemma og har samtidig tænkt:
Hvad i himlens navn bilder du dig ind, når mennesker i Aleppo lider kvaler som ingen af os kan forestille sig.
Små børn der ingen vand får. Forældre der dør for øjnene af deres børn og bekymrer sig om hvem der skal begrave deres børn.
Det er menneskets værste sider vi ser og jeg er bekymret for svimmelhed, jeg gamle kone.
En side af mig skammer mig og samtidig tænker jeg, når jeg hører at vi ikke kan være det bekendt.

Jamen, forhelvede jeg demonstrerede hver søndag mod krigen i Irak, så jeg er ikke et vi.
Hvad er det vi skal gøre. Ingen ved det, men alle ved og mærker at mennesket er der, hvor menneskeheden er ophørt.

Hvordan skal det gå mine børnebørn i en verden, hvor mennekser nyder at udsætte andre for lidelser som savner ord.
hvem er du og og jeg, når vi taler sammen her og bekymrer os for os selv, når idelserne ude i verden er så enorme at vi ikke kan rumme det.
Nå, jeg må vist i seng og se hvad morgendagen bringer.
sov godt alle sammen.(;)

Selv om det er hårdt for dig at vente til januar, så findes der ingen trylleformular der kan skaffe en hurtigere tid.

Hvis ikke din læge har en formodning om at det er livsreddende at komme hurtigere til, tror jeg ikke at de vil ringe. Og bedømmer lægen at det er akut, så er det jo en hospitalsindlæggelse de vil lave, ikke prøve at fremrykke tiden.

Og hvis neurologen faktisk får en opringning af din læge er det jo ikke sikkert at denne vil aflyse en anden patient som også har ventet længe, men netop henvise din læge til at er det så akut, må han indlægge dig på neurologisk afdeling.

Jeg tror selv om du har svært ved at være i ventetiden, at du enten må vente eller få overbevist din læge om at det er så slemt og akut at du skal indlægges, specielt fordi du indtil nu har kunnet vente siden henvisningen blev lavet

Der er en måned til din tid, og det er rigtigt svært at få en tid hurtigere end det, når der tilmed er jul med helligdage osv.
Så som nævnt er det nok kun en akut indlæggelse der kan få dig for med kort varsel.

Du kan sagtens ringe rundt til de andre læger for at høre om de har specielle områder de interesserer sig for, eller prøve at søge på nettet og se om deres navn dukker op i evt. klagesager. Det bedste er hvis man kender nogen der har de pågældende læger. Og ellers er der ikke andet for end at skifte igen, hvis det ikke er en man synes om.

Mange tak til alle, der har svaret.
Jeg mener at alle har akutte tider, men det ved jeg ikke.

Fik ikke ringet ml.8-9. modet svigtede. Vikaren er der igen på mandag.

Netop en indlæggelse på Riget eller Bispebjerg, hvor jeg har læst at neurologerne der, også går ind for funktionelle lidelser har jeg ikke lyst til.

En evt. indlæggelse og yderligere undersøgelser vil nok tages mere seriøst, hvis neurologen henviser end hvis der i journalen står, pt. er nervøs og har presset på.

Jeg har fra bl.a en med whiplash, læst man man ikke skal give udtryk for uro, at for en sygdom, da det yderligere bekræfter tesen om( det sidder ml. ørerne.)
,
Mange siger til mig, jeg er også nogen gange svimmel, men det er i sekunder og min. Og det er noget andet og det ville ikke bekymre mig.

Min datter er her on and off her i weekenden, og jeg vil drøfte det med hende.
Overvejer om hun kan ringe på mandag( han er der mandag og fredag)

Nå heldigvis går tiden, og jeg er her stadig.

Jeg kan se at du også har en lungelidelse.. får du målt din iltmætning i blodet hos lægen af og til ?
Hvis du ikke ilter godt nok, kan det også give svimmelhed og træthed/udmattelse.

Speciallæger behøver nødvendigvis ikke have akuttider - det havde den privatpraktiserende neurolog jeg var ved pga min rygskade fx ikke

Jeg ville ringe potentielle nye prakt. læger op og spørge dem direkte om de "går ind" for funktionelle lidelser/term-modellen, da du ikke er interesseret i det.

Det er en forfærdelig situation at være i, jeg føler med dig. Man føler sig magtesløs, når man kan mærke, at lægen ikke er dygtig/nysgerrig nok til at udrede én ordentligt og så putter én i en psykologiserede/psykiatriserende skuffe. Min mand måtte skifte prakt. læge to gange og blive uvenner med lægerne på ét hospital, før han kom hen til en kompetent læge/afdeling, der kunne finde ud af hvad han fejlede. Det tog 2,5 år! Der er ingen grund til at du skal spilde mere tid på en forkert ny læge. Derfor spørg lige ud, hvis ikke andre kender vedkommende.

Jeg tror desværre heller ikke, at du får noget ud af at rykke hos neurologen, de har svære ventetider. Vent til den 17. Hvis du bliver akut dårlig, må du ringe til lægevagten.

Det er rigtigt, at der er folk i verden, der lider mere end os, men derfor har vi alligevel ret til at blive udredt og behandlet ordentligt; og man kan godt tillade sig at stille krav til kvalitet og patientsikkerhed. Og til at blive behandlet med respekt og værdighed af kommunale myndigheder!