Måske andre kan få glæde af det jeg lærte i går...
 

Hej Alle på K10 :)

Jeg er startet på smerteklinik og var i går til noget informationsmøde/kursus.

Jeg lærte nogle ting, som jeg håber kan hjælpe mig i fremtiden.

Jeg har piskesmæld og deraf kroniske smerter samt kronisk hjernerystelse.
Mange mennekser, har desværre stadigvæk i dagens Danmark, den opfattelse at; Ja, ja det er fint. Tag dig sammen og kom videre :mad:

- Jeg lærte udover det jeg vidste i forvejen om, at det er hjernen der konstant sender advarselssignaler ud i kroppen, således at kroppen konstant er stresset og i alarmberedskab, så lærte jeg, at netop pga. dette så er der opstået en sygdom i (central)nervesystemet.
Så jeg vil fremover hvis og når jeg bliver spurgt om hvad jeg fejler - for jeg ser jo frisk nok ud, så vil jeg sige; Jeg har en sygdom i nervesystemet :)

Jeg tror faktisk at det får nogle til at acceptere mit "sygdomsbillede" og se på mig med andre øjne, end hvis jeg nøjes med at fortælle at jeg har piskesmæld.

(Nu var jeg jo meget obs på det der vedrørte lige netop mig, men jeg mener faktisk også at dette gør sig gældende for fibromyalgi og andre sygdomme relateret til nervesmerter).

Jeg lærte også at smertestillende medicin, f.eks. oxycontin og oxynorm, som jeg bl.a. tager, virker bedst ved at det udløses stille og roligt i kroppen, som netop oxycontinen gør, da det er depot. Når jeg så har ekstra smerter, tager jeg ekstra i form af oxynorm.

Det er bare sådan at gør man det jævnligt og på "samme tidspunkt i dagene" - f.eks. synes jeg ofte at jeg midt på dagen får øgede smerter, så tager jeg en oxynorm. Hvis jeg gør det lad os sige kl. 14 så hjælper det (her og nu) og det skal det jo også da det er meningen.

Men hvis jeg i en periode, her kan jeg ikke huske hvor lang tid det er, men lad os sige i en uge, gør det hver dag omkring kl. 14, så kan virkningen udeblive og i værste fald faktisk forværre smerten og så napper jeg jo lige een til...(jeg må tage max 3 ekstra pr. døgn) og så kan man komme ind i en ond cirkel.

Det gav fuldstændig mening i min verden. Jeg har nemlig i de slemme smerte perioder været oppe og tage ekstra og på f.eks, 3.- 4. dagen udeblev virkningen. - Jeg har så taget "oplevelsen" som hmm... jeg må nok hellere bare foretage mig ingenting og vente på at smerterne stabiliseres igen - "for pillerne virker jo ikke alligevel" ;)

Og den 3. ting jeg ikke hørte for første gang, men synes er vigtig:

Det er ikke nogen svaghed at tage sin medicin (smertestillende er også medicin) - så lad være med at være tapper.
Smerter avler smerter, så alle kneb gælder til at dæmpe smerter!
- Tænk hvis f.eks. en diabetiker synes det var en svaghed at tage sin medicin og derved lod være med det?

Jeg fik også et stykke papir, hvor der står mange gode ting, som jeg godt vidste, men som er gode lige at få genopfrisket og ikke mindst, vist til manden min, så han også fik det genopfrisket.

Og en særlig god opfrisker til os begge er denne: Næsten alle med kroniske smerter har en dårlig hukommelse. Den svigtende koncentration er noget af årsagen. Men der er også en mere teknisk forklaring.

Smerter er ikke en neutral sansning. Det er ikke som at se en rød plet et sted i ens synsfelt, som man bare kan se udenom. Smerter er en oplevelse, som er sanselig og følsesladet. Hvis der ikke var følelser med, så ville det ikke være smerter, så ville vi kalde det en fornemmelse. - følelsen af ubehaget og desperationen, som gør smerte til smerte.

At smerte er en sansning betyder, at den kommer ind et bestemt sted i hjernen, hvor den påvirker vores følelsesregister. Faktisk er sansningen til stede i følelsesregistet og aktivere vores stressrespons allerede før impulsen dukker op i vores bevidsthed, og vi opdager, at det gør ondt.

Følelsescentret ligger klods op ad indgangen til langtidshukommelsen. Hvad der lageres her er bland andet styret af vores følelser af lyst og ulyst. Og når følelsescentret er optaget af smerte og ulyst, så bliver der ikke lageret så meget.

De oplysninger, som køre rundt i korttidshukommelsen, bliver ikke gemt i langtidshukommelsen og dermed ikke husket. Fordi døren til langtidshukommelsen billedligtalt er spærret.

Det er ikke sådan , at man glemmer noget - det bliver simpelthen ikke lagret. Og når folk så siger; "kommer du på onsdag til mødet" og man svarer, "ja, det gør jeg". Så kan det være pist væk efter et par minutter. Når onsdag kommer, så kan du ikke engang huske, at du har fået beskeden.

Det er et meget stort problem hos folk med langvarige smerter, for de er jo vant til, at oplysningerne bliver lagret i langtidshukommelsen. Pludselig kan de ikke huske noget, og det er ikke noget de taler om. Mange bliver bange for, at de er ved at få en hjerneskade, eller at de er påvirkede af medicinen. Men som regel er det på grund af smerterne.

Et andet sted står der bl.a.: Tunge løft, dårlig vejr og stress kan gøre en kronisk smerte værre.
Undgå tunge løft: Ekstra vægt er en smerteudløser hos mange mennesker. Få nogen til at hjælpe dig, hvis du har noget tungt, du bærer rundt på ..

Jeg læser den sidste sætning som: Hvis du vejer for meget, kan det være med til at udløse flere smerter. Få derfor hjælp til at tabe dig. :D

Jeg synes det er en pæn/lidt humoristisk måde at skrive det på... om det har hold i noget ved jeg ikke, det er bare sådan jeg læser det :D

Alt i alt er jeg glad for at jeg mødte op til dette. Jeg havde en veninde med, der nægter at lade sin krop bestemme/styre hvad hun kan. Hun er forholdsvis "ny i forløbet" og lider af lede-gigt og har netop fået konstateret 2 stk diskus-polaps. Hun fik rigtig meget nyttig viden med sig.

Håber andre end jeg måske kan få lidt nytte af det jeg har lært og nedskrevet her :hjerte:

:kram:

(kilde: samvirke. Med tilvirkning af smertelægerne på Hospitalet Valdemar)

Denne tråd må være skervet af en erfaren klient...
 

Kære Mawebbro

... som er åben i sit sind, for nye muligheder.

Præcis beskrivelse som kan hjælpe andre........ hvis de øver sig.

Jeg lærte et lille trick af en afspændingspædagog i Høreforeningen, som skal prøves. Meget svært.

Når din tunge er klistret til ganen....... er du anspændt et sted i kroppen!

Tungen hører til nede i munden, afslappet og på plads hvor den hører hjemme.

Prøv og læg mærke til, hvor hurtig tungen ryger op i ganen.

Bedste hilsner
Peter ;)

Den er næsten konstant i ganen... og det irriterer mig faktisk... og når jeg tager mig selv i det, så tvinger jeg tungen ned, hvilket så bevirker at jeg får ondt i kæberne, fordi jeg så bider dem hårdt sammen.. ak ja...

Afspænding... måske man skulle - burde nok - deltage på et hold... :p

:kram:

Tak :) det er god og nyttig info, og meget af det er faktisk nyt for mig selvom jeg har haft kroniske smerter i over 10 år.

Jeg havde overvejet om jeg skulle prøve at komme på enten smerteklinik eller smertetackling - det er jeg nu overbevist om at jeg skal.

Tak :kram:

Så er det at man sad og læste det og blev helt stille og tænkte hov..
For der sad min tunge også.. :p

Og min tunge var hvor den skulle være:), men jeg har heller ikke ondt nogen steder....lige i øjeblikket.

Bliver spændende at følge tungen fremover - og god ide med ''sygdommen i nervesystemet'' så har man ikke sagt for meget, og ikke sagt for lidt. Og så kan folk sgu selv konkludere hvad de vil.

Jeg har før sagt at jeg har en defekt i hjernen, hvilket også er sandheden, men den er lidt bedre at nævne fremfor en masse diagnoser folk ikke forstår alligevel.

Tak for et rigtigt godt og brugbart indlæg. Det har sat nogle tanker i gang her:-)

Lyder som et rigtig godt møde du har været til.
Det med hukommelses problemer synes jeg er død irriterende, og det er svært at forklarer andre synes jeg, for man kan jo ikke se det, og jeg er så træt af at få at vide, jeg jo ikke har andet at lave end at huske på det jeg får at vide... jamen for pokker da, jeg glemmer jo ikke for sjovt, det hænger simpelthen ikke fast derinde :) sorry :confused:

Jeg syntes det er et rigtig godt indlæg du er kommet med her mawebbro :)

Den bedste brugbare behandling jeg har været igennem er netop den tur igennem smerteklinikken, da man få sat ord på en masse ting man tumler med i hverdagen og man lærer bedre at tackle/forstå smerterne og bruge de værktøjer du omtaler så fint.

Jeg var tilknyttet smerteklinikken i godt 8 måneder og det har været "guld" værd at komme på en smerteklinik.

Godt indlæg.
Var selv på et smertemestringskursus for snart tre år siden, men en del er allerede glemt. Så nu har jeg fået frisket det lidt op.

Især delen med at være glemsom, er god at læse. Det er noget der virkelig går mig på. Også at være ukoncentreret.
Jeg forsøger at huske, at skrive alt ned, hvad jeg skal mv.

Jeg er glad for at det har kunne sætte tanker i gang og for at i synes det er et brugbart emne :-)

:kram:

Tusinde tak for den gode traad! Jeg lider selv af piskesmaeld og senhjerneskade, og lige netop det med smertestillende var meget rart at faa paa plads, for det giver nemlig meget mening det du skrev..

Jeg har (heldigvis) kunne klare mig paa Ibumetin 600mg med 2 paramoler til 4 gange om dagen, med dertil hoerende nyre-scanning een gang aarligt, da jeg har spist dem siden 2003 nu.. Men naar jeg har rigtig svaere perioder saa skriver min laege bare et recept paa 50mg tramadol eller mandolgin og siger jeg skal tage to.. I min Verden gav det jo bare 100mg og var vel hip som hap, saa da jeg en dag havde det rigtigt slemt i en weekend fik jeg en 100mg mandolgin af min mor, men den virkede meget bedre og anderledes end dem jeg fik til at "nappe" en af i tide og utide, og jeg fandt siden ud af at hendes var en depot, og tog ogsaa laengere om at virke rigtigt langsomt faktisk, men til gengaeld havde jeg naesten 4 HELT smertefrie dage med mere overskud end hvad jeg laenge havde haft, trods det ville min laege ikke ordinere dem men gav mig blot en skideballe for at spise medicin som ikke var ordineret til mig...

Saa jeg er super, super glad for at du deler ud af din viden.. Kaempe knus til dig og god morgen!

Den slags "foredrag" er nyttig viden,og jeg har stødt på det et par gange hos anden aktøre,der har haft fordrags holder inde.

Det give aha oplevelser og sætter en masse på plads syntes jeg og man kan jo tage det med sig som man syntes man kan bruge og man vad hvad der ville være godt,desværre er den nye viden ikke altid så let at interegrare i sin gamle verden.

Den slags burte være tilgængelig for alle dem der er om os smerte ramte.

Næste trin om smerter er, hvad gør men så når man har det sådanne,når tingene hænger sammen som de jo gør.
Det kan giver også mening,og en bedre forståelse for hvordan ens skånebehov frem over skal formuleres.

Jeg er ked af at sige det...men det er super dumt at spise medicin der ikke er udskrevet til en selv....det kan have grimme følger...

Din læge vil sikkert ikke udskrive dem da du jo har kunne klare dig med ibumetin og panodil/parmol....og mandogin/tramadol er jo noget stærkere medicin...

Din læge gør dig faktisk en tjenste...for hvis man i en tidlig alder kommer på stærk medicin...ja så er chancerne for at du når det punkt hvor du ikke vil kunne få noget medicin der kan hjælpe dig....være rigtig stor...

Kroppen vænner sig til det og man skal have mere og mere eller stærkere og stærkere...

Så man skal bruge mindst muligt så længe det overhovedet er muligt...ihvertfald hvis man skal tænke længere frem...

Hej SmallAngel

Medicin udskrives og ændres selvfølgelig af læge og sygehus, men her er hvad sygehuset ændrede mit Ibumetin til:

Jeg fik af lægen ordineret 3x600 mg Ibumetin og 4x2 stk pabol + alt det andet af morfinpræperater.

Sygehuslægen ændrede Ibumetin til 3x400mg. Han sagde at virkning ved 400mg kontra bivirkninger ved at tage 600mg var for farlig og smertemæssigt ville det ikke kunne mærkes.
Jeg orienterede min læge efterfølgende om informationen fra sygehuset vedr. bivirkninger.

Hilsen lgkh62

Kære Mawebbro
Tak for et godt og informativt indlæg her i trådstarten :)
Hilsen lgkh62

Webmaster: Tak, men tror ikke du læste det hele.. Jeg får i forvejen tramadol og mandolgin 50mgX2 efter behov, derfor da min mor gav mig en 100mg troede jeg det var det samme, men det var depot og det er mine ikke, de laves ikke højere mg uden at være depot fortalte lægen mig.. Men det giver jo også mening hvorfor virkningen var så meget bedre, efter at have læst denne tråd.. At hapse 2x50mg i tide og utide mister så sin virkning når man kommer ind i den onde cirkel...

Jeg er, som hovedregel, helt enig.

Alternativt kræver det ihvertfald, at man ved, at det er det samme produkt, 100%.

Min mor og jeg har af og til byttet piller.:rolleyes: :rolleyes:

Men det er fordi vi ved, at det er præcis det samme stof.

F.eks. får vi begge 2 Eltroxin for stofskiftet.
Min mor får dem på 100 mg, og skal så nogle gange tage en halv oveni.
Jeg har hidtil fået dem på 50 mg, og har så taget 2 af gangen, og skal nu op på 3 af gangen.
Min mor har svært ved at knække dem, så hun har fået nogle af mine på 50 mg, så har jeg til gengæld fået nogle af hendes på 100 mg.

Lægens kommentar var "det er i orden med mig, når bare i selv har styr på det, og det tror jeg, at i har".:D

Eftersom din mor ikke var bevidst om, at hendes mandolgin-tabletter var depot, så skal du nok ikke bytte piller med din mor en anden gang.

Jeg har brugt tramadol/mandolgin/dolol/tadol o.s.v. fast i ca. 9 år, og jeg har stadig samme effekt af dem.
Jeg tager 50 mg 3 gange om dagen.
Enkelte gange supplerer jeg med en pamol ell.l.

Jeg har også prøvet depotpillerne, og syntes det var noget værre lo*t.:(

Nej man skal selvfølgelig tænke over det, det gør vi da også men jeg fik det desværre akut meget dårligt på en weekend, og herude vest på er du næsten fortabt hvis du bliver syg en weekend efter kl. 21, og det virkede jo og det var vel hovedsagen.. :) Jeg kan prøve at spørge min nye læge eftersom jeg havde dengang er gået på pension for nylig men han var ekstremt af den gamle skole, at ALT hvad mennesker fejler kan og skal bare arbejdes væk...

Der skete jo heller ikke noget ved det.:kram:

Ikke andet end at jeg sov fantastisk og havde nogle rigtig gode dage efterfoelgende.. :kram: