K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Oslobåden (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36703)

Agnes 10-10-2018 21:33

Oslobåden
 
Hej

Ved i om man kan tage en tur med Oslobåden uden at melde ferie? (jeg er på kontanthjælp)

Jeg ved godt man ikke må tage til udlandet, men ville i sige man godt kan tage en tur med Oslobåden eller skal jeg passe på med dét?

På forhånd tusind tak

Bricko 10-10-2018 21:43

Lad vær! Men det kommer an på hver enkelt sagbehandler. JEG ville ikke gøre det. Meld ferie, og hav ro i sjælen!

MistyMiss 10-10-2018 21:59

Det kommer an på om det betegnes som "ophold i udlandet".
Jeg vil klart anbefale at få lov skriftligt af sagsbehandler.
Især hvis det er med overnatning, da det så uden tvivl vil være ophold, og du vil have svært ved at opfylde rådighedsbestemmelse. Du skal jo kunne møde op til ting med dags varsel

snoozz 10-10-2018 23:56

Jeg ville da med ro i sindet, og uden at meddele SB tage til Oslo.

Jeg ved godt at man i princippet skal kunne møde et sted hvor som helst næste dag, men det sker i praksis aldrig, at man bliver bedt om det.

Og hvis det gør, så er det ikke umuligt at komme fra Oslo til X sted i Danmark inden for 24 timer.

Det var nok noget andet hvis du tog 3 måneder til Australien ;)

jjsonn 11-10-2018 06:20

Problemet er hvis du bliver taget i en stik prøve, så koster det
Det er ikke særligt sandsynligt men sker det, bliver det dyrt

MistyMiss 11-10-2018 09:23

Ja, hvis du bliver taget i ophold i udlandet, så kan de faktisk sanktionere med en tredjedel af ens ydelse i 3 uger.

Og der er ikke nogen klar definition i aktivloven af, hvornår det kan betegnes som ophold.

KageØre 11-10-2018 10:06

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 366038)
Det kommer an på om det betegnes som "ophold i udlandet"

Alt der har med udlandet at gøre, betragtes som ophold.

Tandlægebesøg i Malmø, er heller ikke tilladt.

Region Hovedstaden som også omfatter Bornholm, der må man kun flyve patienter frem og tilbage til behandling, fordi man ellers kommer igennem udlandet (Sverige)

MistyMiss 11-10-2018 15:33

Jeg ved godt at der placeringsmæssigt er tale om udlandet :)
Spørgsmålet er definitionen af "ophold" :)
Er det f.eks. ophold at handle i tyskland, hvis man er tilbage igen efter maks 2 timer?
Nogen ville mene at der skal en overnatning til før det betegnes som ophold, andre ville mene at man nærmest bare skal træde over grænsen.

Da dette ikke er uddybet i loven, er det op til den enkelte sagsbehandler at vurdere.

Subo66 11-10-2018 16:43

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 366047)
Jeg ved godt at der placeringsmæssigt er tale om udlandet :)
Spørgsmålet er definitionen af "ophold" :)
Er det f.eks. ophold at handle i tyskland, hvis man er tilbage igen efter maks 2 timer?
Nogen ville mene at der skal en overnatning til før det betegnes som ophold, andre ville mene at man nærmest bare skal træde over grænsen.

Da dette ikke er uddybet i loven, er det op til den enkelte sagsbehandler at vurdere.

Jeg ved godt reglerne siger udlandet og det kan fortolkes stramt. Men hvor langt væk må man så køre væk ? Hvis man bor i Sønderjylland og er villig til at tage hurtigt hjem ... hvis nu man indkaldes til møde el.lign. ... så må man i princippet tage i sommerhus i Skagen, men ikke køre 5 km. ned i Tyskland :mad: .

MistyMiss 11-10-2018 16:45

Citat:

Oprindeligt indsendt af Subo66 (Send 366048)
Jeg ved godt reglerne siger udlandet og det kan fortolkes stramt. Men hvor langt væk må man så køre væk ? Hvis man bor i Sønderjylland og er villig til at tage hurtigt hjem ... hvis nu man indkaldes til møde el.lign. ... så må man i princippet tage i sommerhus i Skagen, men ikke køre 5 km. ned i Tyskland :mad: .

Det er faktisk i princippet korrekt :)

Aktivloven
"§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 4. Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 4 og 6, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 4, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3."


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension