K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   At søge førtidspension (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=19)
-   -   Pension Igennem (https://www.k10.dk/showthread.php?t=1148)

Bente Knudsen 19-04-2007 10:43

Pension Igennem
 
Min sag gik igennem i går i pensionsnævnet, det var dejligt. Jeg har talt med HK som jeg har beholdt, de oplyste mig om at jeg får min opsparing til pension udbetalt, og at kommunen skal udbetale det flexydelsesbidrag jeg har indbetalt, hvad med mine feriepenge? bliver de modregnet i pensionen??, er der nogle kloge mennesker der ved noget om det.
Bente

Metro 20-04-2007 15:31

RE: Pension Igennem
 
Hej Bente :)

Jeg tror, at du kan finde en hel del info her: http://www.k10.dk/forum/viewthread.p...thread_id=1198

:)

Bente Knudsen 20-04-2007 15:50

RE: Hej Metro
 
Tak for hjælpen. men ved du så noget om det felxydelsesbidrag jeg har betalt, skal kommunen betale det tilbage???
Bente

Metro 20-04-2007 16:26

RE: Pension Igennem
 
Citat:

Bente Knudsen skrev:
Tak for hjælpen. men ved du så noget om det flexydelsesbidrag jeg har betalt, skal kommunen betale det tilbage???
Bente
Citat:

Tilbagebetaling af efterløns- og flexydelsesbidrag

Ved kontant tilbagebetaling af efterløns- og flexydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til ordningen, betales i dag en afgift på 30 %. Dette ændres ikke i det fremsatte lovforslag.

Efter gældende regler skal kontante udbetalinger i andre tilfælde beskattes som personlig indkomst. Efter det fremsatte lovforslag skal disse kontante udbetalinger beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer fradragsværdien (ligningsmæssigt fradrag).

Der kan efter gældende regler ske kontant udbetaling af efterlønsbidrag:

1. Når medlemmet har nået efterlønsalderen og har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller har stoppet indbetaling af efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn.
2. Når medlemmet emigrerer.
3. Når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen.
4. Når et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent efterlønspræmien.


Der kan efter gældende regler ske kontant udbetaling af flexydelsesbidrag:

1. Når personen har nået flexydelsesalderen.
2. Når personen ved fortsat tilmelding og indbetaling af flexydelsesbidrag ikke kan optjene ret til flexydelse.
3. Når personen emigrerer.
4. Når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen.


Den ændrede beskatning af kontante udbetalinger skal efter forslaget have virkning fra og med 1. juli 2007.

I lovforslaget præciseres det, at beløb, der (skatte- og afgiftsfrit) overføres fra en efterløns- eller flexydelsesordning til en kapitalpension, ikke medregnes ved opgørelsen af årets maksimale indskud på en kapitalpension.

Endvidere præciseres det, at kontante udbetalinger af efterløns- og flexydelsesbidrag er omfattet af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2.
Ovenstående stammer fra et LOVFORSLAG (Pensionsbeskatningsloven (L 154) fra februarmåned og er sandsynligvis vedtaget eller lige ved. Hvorom alt er - træder loven i kraft således at "Den ændrede beskatning af kontante udbetalinger skal efter forslaget have virkning fra og med 1. juli 2007."

Bente Knudsen 20-04-2007 16:37

RE: Atter et spg
 
HeJ metro
Kan du så oplyse mig om: Gå min mands kapitalpension ind i beregningen af min ftp, der har lige været debat om at kapitalpensionerne er som"særeje" hvis man ikke fik henvendt sig til en advokat og fik det lavet om i til fælde at skilsmisse.
Bente

Metro 20-04-2007 16:59

RE: Pension Igennem
 
Nu skal du høre - Bente.... hvis din mand finder på at søge andre græsgange i et pludselig anfald af dødsangst eller hvad ved jeg og dette sker UDEN at I havde truffet en aftale vedr. kapitalpensionen (der havde været oprettet i hans navn, hvis han havde en højere indtægt end du dvs. skatteteknisk) INDEN den 31. december 2006 - render han med HELE kapitalpensionen UAGTET at du EVT: havde været med til at indbetale til den årene igennem.

Har I IKKE truffet en særaftale vedrørende deling af kapitalpensionen - ejer han personligt hele molevitten - kan jeg ikke se, hvordan den skulle kunne have en indflydelse på beregningen af hvad du skal have i førtidspension. (Medmindre din mands kapitalpension er allerede kommet til udbetaling og således indgår i den samlede husstandsindkomst - hvis inderlig har ret i sit svar til dig her: http://www.k10.dk/forum/viewthread.p...thread_id=1230 )

Når det er sagt - så er jeg en ganske almindelig person uden skygge af en juridisk indsigt og er kun ret god til at finde stoffet og læse kancelistsproget.... Dette er IKKE et kvalificeret grundlag hvorpå du kan træffe bindende aftaler vedrørende dit fremtidige liv som førtidspenssionist endsige træffe vigtige beslutninger.

Når du har så mange spørgsmål helt nede i detaljerne - er det så ikke mest praktisk at få det hele besvaret ud fra de samlede oplysninger om familiens individuelle, relevante forhold?

Faktisk ved jeg ikke hvor IRL du bør henvende dig, men det er der måske andre her der ved ?

Hejdien 20-04-2007 17:53

RE: Pension Igennem
 
Hej Bente.

Pr. 1/1-03 er der kommet en ny pensionslov hvor der kun er en sats i forhold til den gamle pensionslov hvor der er flere satser feks. højeste, mellemst m.m.

De nye satser ser ud som følger

Er du enlig er pensionen 14.173 kr pr mdr. før skat.
Er du gift, samlevende er pensionen 12.046 kr pr. mdr. før skat.


Som jeg læser det så er der kun de to satser tilbage, det er rigtig nok at du kan miste noget af din ftp hvis du feks arbejder ved siden af og tjener for meget, men jeg har svært ved at forstille mig at din mands kapital pension skulle have nogen indvirkning på det.

Hvis du er usikker så ville jeg mandag morgen ringe op på pensions kontoret og høre om din mands kapital pension får indvirkning på din pension , det burde de kunne svare på med det samme.

MVH
Hejdien

Bente Knudsen 20-04-2007 18:30

RE: Tusind Tak
 
Hej med jer
Tusind tak for jeres svar og vejledning, jeg ved godt I ikker er Guder, men I er bedre inde i systemet, så derfor trækkes der på jer.
Hilsen Bente

Hejdien 20-04-2007 22:06

RE: Pension Igennem
 
Hej Bente

og velbekommen da :D

Nej du har så evig ret vi er ikke guder he he

og hvad ang at trække på os så er det derfor vi er her, og når vi så giver op over for et spørgsmål (som dit vi ikke er så sikker på) ja så er vores håb jo at når du finder ud af det, så kommer du tilbage og skriver det, på den måde vil vi alle komme bedre ind i systemet og få mere viden til den næste der kommer og spørger ;):D

zuza 20-04-2007 23:36

RE: Pension Igennem
 
Hej Bente.

Jeg ved heller ikke så meget om det, men...

du kan evt. prøve at gå ind på din mands pensionsselskabs hjemmeside - eller endnu bedre - dit eget.

Der kan man evt. logge ind, indtaste oplysninger, så skulle der stå, hvad man får udbetalt.

Et eksempel er


www.pension.dk


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:43.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension