Min søn har stress.
 

Han er 23, jobber om pæd.medhjælper i vuggestue, har været der snart 3 år. De er ialt 12 + leder til 3 stuer, 13 børn på hver stue. 3 jobber fuldtid, resten har en ugentlig fridag eller nedsat tid, knægten jobber fuldtid.

Hans stress er udløst af arbejdspres, hver dag, stortset, er der sygemeldninger dernede og vi ved jo alle at det rammer dem, der er "tilbage".

Han er desværre præget af min opdragelse, som jeg er præget af mine forældre, vi melder os ikke syge for "småting", vi føler ansvar for vores job, arbejdskollegaer og han har det især overfor ungerne.

Han står ofte mutters alene med sine unger, forleden fra 6.15 til 10 med 10 børn og en 17-årig vikar fra kl.8 ( det er umuligt at få vikarer herude og der skal jo også være penge til dem).

Forældrene er godt klar over at han ikke kan gøre så meget, alligevel knurrer de lidt, når lille Jonas er nødt til at sidde og græde, mens knægten skifter en prutble på Anna. De andre kan ikke rigtig hjælpe ham, de har jo samme forhold, manglende personale.

Og vores nuværende regering gør jo ikke sagen bedre, ALT skal jo dokumenteres, læreplaner og hvad de ellers har trukket ned over vuggestuen. Samtidig mangler de jo både dit og dat af f.eks legetøj, der er 3000 kr. i stuepenge pr. år og de rækker jo ingen steder til 13 børn. Der skal jo spares i kommunen.

Knægten har ondt i brystet, svedeture, sover dårligt, snerrer lidt herhjemme, han er træt.

Jeg har SÅ ondt af min søn, der elsker sit job, sine unger og han burde sygemeldes promte, men nix, han er søn af mig og vi stikker jo ikke op for bollemælk.......og som han siger: jeg er jo ikke rigtig syg, jeg er bare stresset, det går nok over.

Nu er han i strejke, og han fik hug af forældrene i går, kun 18 børn måtte møde op i dag, så de resterende var dybt i krise og det gik ud over ham.

Velfærd?? HVOR??

Så Karen Jespersen får nu en mail med denne beretning omkring en knægt på bare 23 år, der passer sit job ( 4 fraværsdage på de knap 3 år, 1 ved morfars død og en ved hans begravelse + 2 ved hans dårlige ryg, han bærer jo rundt på de småunger).

Så kan hun svare mig om det er velfærd.

Hvor er det dog frygteligt at en gut på 23 år som tilsyneladende brænder for sit arbejde får stress af selvsamme grund. Mærkeligt er det ikke med den måde tingene kører på i institutionerne. Og NEJ Maj-britt- det er IKKE velfærd på nogen måde. Med fare for at blive upopulær blandt nogen så har Danmark ikke set skyggen af velfærd de sidste mange år. Og det mente folket åbenbart ikke der skulle laves om på ved sidste valg. Jo nogen har mærket den såkaldte vælfærdsreform-de rige-de er blevet rigere og det må jo så være dem der er flest af siden det stadig er den samme regering som sidder på magten idag. Jeg kan sq godt forstå de strejker de stakkels mennesker. de skal have langt bedre forhold. I stedet for at kræve mere og mere i løn burde de kræve en kollega mere. Det ville de være bedre tjent med. Så kunne de måske kræve forhøjet pension så de kan mærke det super fede stykke arbejde de har udført den dag de går på pension.

Håber din søn snart får det bedre.... Men stress er bestemt ikke at spøge med. Slet ikke når han også har smerter i brystet etc. Puha nogen skulle skamme sig derude.

God dag til jer og god bedring til sønnen.

Knus Marianne

Jeg kan ikke lade være med at reagere på det du skriver om din søn.

Nu er jeg jo selv tidligere pædagogmedhjælper og kender til arbejdsforholdene også i en vuggestue.

Mit råd er at din søn skal kontakte sin fagforening (når strejken er overstået) og fortælle om sin stress, især smerterne i brystet. Hvis han er modig nok så bør han også bede om en snak med sin leder.
Det er bedre at få det der taget i opløbet end at han forsøger at undertrykke det. Ved at melde klart ud, står han jo frem og er ærlig omkring sin nuværende situation. I mange kommuner er de heldigvis nu om dage åbne overfor at tage sig af de problemer.

Hvis han bliver ved med at undertrykke sin stress, så forværrer han bare sin situation og kan gå hen og blive syg.

Jeg har selv haft gode erfaringer med at melde klart ud og fik den gang enormt meget hjælp fra min fagforening.

Tak for omtanke :-)

Han har talt med sin leder, der jo også er træt af det store sygefravær, men det kan hun ikke rigtig ændre på.

At hun så mente han fik stress af at tage for meget ansvar herhjemme, er jo helt ude i hampen, han vasker selv sit tøj, holder sit værelse og ser efter de to små, 10 og 13, hvis det behøves, de opgaver stresser ham nu ikke.

Det stresser ham at han ikke kan gøre sit job godt nok, når han så tit står alene og han er alene, selvom han får en vikar, fordi de når jo ikke at kende arbejdsgangen, inden de er væk igen.

Han har talt lidt om at skifte til børnehaven herude, de mangler også personale, men ungerne er lidt mere selvhjulpne, så måske må det være hans løsning.

Hej Maj-britt

Hvor er det forfærdeligt for din søn.... Jeg håber virkelig at hvis ikke det kan løses på hans arbejdsplads, at han så kommer væk. Det kan jo ikke nytte han slider sig selv ned som 23 årig.

Mange tanker
Bettina