Pårørende til en "fange" i systemet
 

Som i måske kan gætte ud fra mit brugernavn, er jeg gift med "luko".

Jeg har altid været glad for og stolt af at bo i Danmark, hvor vi jo har et af verdens aller bedste velfærdssamfund. Det var i hvert fald min opfattelse indtil min kone blev syg. Nu er jeg lige knap så sikker på at det er så fedt at bo her mere.

Så længe du er rask og kan klare dig selv er alt fryd og gammen, men skulle det uheldige ske at du bliver syg eller ramt af en ulykke, ja så er systemet ikke længere din ven. Du kan godt få hjælp og det sker da også at sager ryger igennem systemet uden nogen problemer overhovedet (dem hører vi nok ikke så meget om). Der så alle de andre sager, hvor folk gang på gang løber hovedet mod en mur. Sådan som jeg kan se det er tit folk med "skjulte" sygdomme det går ud over.

Dem der er så uheldige at få en af de sygdomme man ikke kan se, det være sig fibromyalgi, depression, angst, piskesmæld osv osv. bliver oftest mødt med skepsis af sagsbehandlere, lægekonsulenter og hvad man nu løber ind i.

Som pårørende er det enormt svært at se på hvad det gør ved, i mit tilfælde, min kone at blive skubbet rundt og rundt.

Jeg får lyst til at blive voldelig, når en sagsbehandler afslutter en samtale med ordene "nu håber jeg da ikke, at vores beslutning om at stoppe dine sygedagpenge får dig til at forsøge selvmord"
Eller når udsagnet fra en sagsbehandler "Så snart du har været længe nok hos din psykiater længe nok til at han kan vurdere dig, så bliver du visiteret til fleksjob" viser sig at være løgn. Heldigvis for mig selv og min familie, kunne jeg aldrig finde på at gøre noget andet end at skrive et vredt brev eller et indlæg på et forum.

Det er hårdt at se på når ens kone bliver gjort mere syg af et system der burde hjælpe og man ikke kan gøre ret meget mere end at støtte, trøste og håbe på det bedste.

Bare lige et surt opstød fra en frustreret mand.

"Ham der ikke håber på at vinde, har allerede tabt" Jose Joaquin Olmedo

Har din kone dokumentation på det hun fejler?
Hvis hun har det, kan jeg ikke se, hvorfor sagsbehandleren
skulle være skepsis!, men måske har lægekonsulenten kun
set dokumentationeren?
Nu ved jeg ikke hvorfor sagsbehandleren nævner det med selvmord. om
I tidligere har nævnt noget om det, eller om hun har oplevet andre
har gjort det efter en sådan oplysning, men ellers er det måske et
ordvalg hun bare bruger, uden egentlig at mene noget med det, nogle
folk siger også man bliver helt psykotisk, når de mener skeptisk, men
jeg kan godt forstå, at du tager afstand fra sagsbehandlerens ord.

åh jo, kan sagtens forstå dine/jeres frustrationer.

Det netop ikke kun personen selv, der bliver offer men lige så meget de pårørende, de bliver også gidsler.

Godt vi har et sted at have at læsse af på, når det hele bliver for meget ;)

Der er ikke mange alternativer til systemet(de få der er, koster mange penge) og derfor er rigtig mange mennesker i systemets hule hånd.

Godt at høre, at i står sammen og holder ud. Kæmp for jeres(få) rettigheder og bliv ved med at stille saglige spørgsmål og husk: kun på skrift.

I skal hele tiden huske hinanden på, at det påhviler jer, at have "bevisbyrden" for rigtig mange vel efter bedste evne forsøge at snige sig udenom "spillets regler" og det er borgerens eneste mulighed for at dokumentere hvad der sker.
Ingen spørgsmål er for dumme.

Ved godt det er uendelig svært at tilgive sagsbehandleren for evt dumsmarte bemærkninger men her gælder det om at holde hovedet koldt.
Hvis de er røgede ja, så er i spegede -hvis du forstår ;)

Det kræver et godt helbred at være syg i DK, samtidig m du er syg ja, så skal du også være din egen socialrådgiver, jurist, læge mm.

Hold ud og vores motto er til fri afbenyttelse, hvis det kan hjælpe:
"Vi overgiver os aldrig, og tager ingen fanger!" :kram:

Den sætning med selvmord, har jeg også selv hørt en enkelt gang eller to, føles som om de forventer at man så tager sit liv, så de slipper for at tage stilling til ens sag og slipper for at se en igen.
(kan også være de i ubetænksomt misforstået forsøg på sort humor, slynger den ud som en nedslående bemærkning)

Det er ikke blot en nedværdigende bemærkning, det slår også ens psyke længere ned, end den var en times tid tidligere, før samtalens start.

Den type sagsbehandlere aner ikke hvad de selv siger og gør, eller også er de nogle sadistiske svin, som ikke burde have den stilling de besidder og får løn for.

Er tilladt for pårørende medhøre eller bisider, at gå ind og forsvare og råbe højt over for den slaks uretfærdige nedgørende bemærkninger. er det som er formålet med en bisider, at de kan gå ind og forsvare vedkommende mod overgreb af enhver art. Samt hjælpe med at fremlægge alle detaljer som kan have betydning for vedkommendes sag.

Det må godt være med store bogstaver i passende omfang til overgrebets art.

Hej
 

Jeg kan sagtens følge det du siger, jeg er selv i den uheldige situation, at min mand er syg. Selvom eksem kan ses, så er fordommene mangfoldige..... der er skrevet side op og side ned, endda udtalelse om at eksemen er behandlingsresistent. Men ak man føler kommunen søger efter et andet svar end det de har fået. Denne følelse bliver stærkere, da en dermatolog i nov 08 skrev, at der simpelthen var en psykisk overbygning. Hun var bare så god, så god og kunne bare sit håndværk, men da hun i feb 08 skrev, at det var en særdeles besværlig sygdom og hun frarådede en hver form for arbejdsprøvning fik piben en anden lyd - nu var hun lige pludselig en dårlig læge......
Velfærd mig her velfærd mig der, altså som almindelig borger så kan jeg ikke se hvor velfærdet er for de syge og svage i vort samfund. Vi mødes med et kassetænkningssystem og hvis man er rund, så er det et problem så passer kassen ikke.
Vi har hørt rigtig mange nedladende kommentarer fra socialrådgivere, reva, ledere og socialrådet. :mad:
Langt de fleste mænd har det nok ligesom min, han vil gerne forsørge familien, men grundet sygdommen er dette ikke muligt. Frustrationen har bidt sig fast i familien, hver dag er en kamp mod systemet og for familielivet. Der er følelsesmæssige op og nedture, hvor det gælder om at være der for hinanden. Vi giver ikke op, sygdommen er kommet for at blive.:o

En dag da jeg kører hjem fra min veninde, siger vor datter på 4 år: Vi har glemt far! Hvortil jeg siger nej, han skulle lige hjælpe med noget inden han kommer hjem. Svaret kom promte fra hende: Mor du ved godt, far kan ikke lave noget som helst, så får han så meget eksem, at han ikke kan sove og kommunen giver jer endnu flere problemer. Det var meget tankevækkende, vi snakker normalt ikke om det, når børnene er til stede.

Min bonus svigermor lider af fibromyalgi og er kun i starten af kampen. Min veninde er selv socialrådgiver og hun fortalte at fibromyalgi, som så ikke er en anerkendt sygdom, da nogle lige pludselig kan blive raske igen. Findes der virkelig nogen, som pga dovenskab går igennem dette helvede for at tilluske sig en førtidspension???? Det kan jeg da ikke forstille mig.

Som I nok kan høre, er min mand ikke just glad for tingenes tilstand!

Jeg har nu, efter et nyt møde på kommunen, fået at vide, at jeg vil blive visiteret til fleksjob, hvis jeg kan finde et sted at komme i arbejdsprøvning. Længden af arbejdsprøvningen skal være 2 mdr. og så skal jeg håbe på, at de vil beholde mig, for det er den eneste mulighed for, at jeg kan få en indkomst igen. De har ikke fortalt mig noget som helst om § 74i, men den får de smidt i hovedet, hvis de prøver at sno sig udenom igen.

Det er utroligt, at man selv skal finde ud af lovene og paragrafferne. :o

Jeg er glad for, at jeg har en mand som støtter mig :kram: