K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Kontanthjælp, fængsel og førtidspension. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35471)

fuerzzzs1 21-07-2017 10:38

Kontanthjælp, fængsel og førtidspension.
 
Ja mit liv er lidt rodet lige for tiden, men i kan ligeså godt få hele historien nu jeg er ny her, så undskyld det bliver lidt langt.

Er 35 år nu. Jeg har været syg i ca 10 år, dog ikke så syg at det har medført hverken aktivering, eller førtidspension.

i foråret 2015, blev min lejlighed pludselig opsagt med 1 mdrs varsel, idet ejeren angiveligt havde solgt ejendommen den befandt sig i. Dette er muligvis ikke lovligt varsel, men jeg ønskede heller ikke at blive boende der (nedlagt landbrug hvor ejeren havde indrettet en noget sporadisk lejlighed i den ene ende.

Adskillelsen bestod kun af en gipsplade i en tidligere dør. Derfor var der mange gener med støj og røg (mig der ryger, men lejekontakten forbød ikke rygning). Desuden fyrede de selv med vådt brænde med en skorsten så lav at når jeg forsøgte at lufte ud fik jeg blot røg ind af vinduet i stedet for.

Så jeg valgt at smutte. Dog kunne jeg ikke så hurtigt finde en ny lejlighed. Derfor blev min løsning at købe en gammel kassebil og bo i den (maks 14 dage regnede jeg med, om jeg så måtte vælge end anden egn end tiltænkt.)

Det gik dog ikke da jeg kom med i et mindre trafikuheld. Derfor var jeg nu "helt" hjemløs og kom på forsorgshjem de næste 10 mdr, indtil jeg fandt en lejlighed i starten af 2016. Alt godt igen. Dog fik jeg 50 dages fængsel i forbindelse med ovennævnte færdselsuheld.

I august 2016 fik jeg så desværre konstateret kræft, hvor jeg så var indlagt til strålebehandling frem til oktober. Det har fået kræften nogenlunde i ro, men smertestillende piller er blevet hverdag nu (og det er ikke blot pinex og lign).

I marts kontakter min kommune mig så da de er kommet frem til at jeg på baggrund af alting burde have en førtidspension, og dette er jeg enig i.

Egenligt troede jeg fra historier herinde at det var en årelang proces, med arbejdsprøvninger og alskens andet halløj de kunne finde på, så tog det roligt til at begynde med.

Så "vågnede"kriminalforsorgen op - mere end 2 år senere føromtalte færdselsuheld. - At jeg skulle afsone de 50 dage fra den 19 juni 2017 (hvilket jeg så gør lige nu og frem til 8. august.

"Problemet" forhold til kontant hjælp er så at de den 30 juni meddeler at min kontanthjælp er stoppet da jeg er indsat i fængsel. Så vidt så godt jeg søger om hjælp til husleje de 50 dage, og får også det. Det jeg IKKE får er penge fra 1-19 juni hvor alt jo var normalt, jeg var ikke i fængsel der.

Kommunen begunder det med at det er situationen på udbetalingstidpunktet der afgørende. - Altså at jeg nu er forsørget af kriminalforsorgen.

Men det var jeg jo ikke 1-19 juni. De henviser også til Lov om aktiv social politik paragraf 11, som intet nævner om at det er afgørende hvad situationen er på datoen for udbetaling.

Hvis det var jo jeg i stedet var startet i den 19 juni, ville det så være det samme? Det er jo trods alt en stor del af en måneds indkomst man så mister alene pga datoer.

Var jeg fængslet fra den 1. i stedet var dette problem der således ikke.

- Den vil jeg lige vende med en rådgivning om sociale sager der kommer på besøg i fængslet kort før jeg løslades, men foreløbig har jeg klaget til kommuen som siger svartid 6 uger. derefter ankenævnet (medmindre de giver mig medhold).

Så til den anden del: 13 juli er der brev fra kommunen igen. Men ikke omhandlende ovennævnte sag, men førtidspensionen. Der er jeg indstillet førtidpension 23 juni, altså 4 dage efter jeg blev indsat i fængsel, og tilkendt den 13 juli, hvorfor første udbetaling sker 31 august.

Spørgsmålet er så hvad jeg skal leve af mellem 8 august hvor jeg løslades og 31. august hvor min første pension udbetales.

Er det enkeltydelse jeg så skal søge, eller er det kontanthjælp, når jeg nu er tilkendt pensionen? Og betyder det noget for pensionen at jeg de første 8 dage (den er gældende pr 1 august) er i fængsel?

Jeg har desværre ikke noget opsparing eller andet jeg "blot kan tære på" fra til 31 august, da jeg jo ingen indtægt har haft siden 31. maj, og selvom kommunen har sagt ja til at dække 2 huslejer (altså august med) skal der jo stadig mad på bordet - og så er husleje jo ikke den eneste faste udgift man har, så er bagud med næsten alle andre faste udgifter (el vand, varme, og andre ting.

Så jeg har ligesom trukket i alle reserver allerede. Og selvom førtidspensionen bliver noget højere end kontanthjælp vil der gå længe inden jeg er "med igen" hvis jeg både skal undvære pengene fra 1-19 juni, og intet får udbetalt 8-31 august.

Har jeg RET til noget, eller er det en af de der regler der siger "kommuen KAN yde hjælp" - hvor de så de facto altid siger nej fordi der står de kan og ikke SKAL.?

Jeg synes i al fald der er "noget galt" i denne her historie. Jeg er dømt 50 dages fængsel, og skal derfor leve af de småpenge man kan tjene i fængslet )8 kr i timen som syg) + kostpenge (400-noget) pr uge. + en dyr bøde + de konfiskerede bilen jeg havde købt.

I øvrigt var de så frække at være 2 måneder om at afmelde bilen så jeg lige hang på 2 mdrs vægtafgift på en bil som var i politiets varetægt!

Men jeg er ikke dømt til ovennævnte + økonomisk ruin pga 0 kr indtægt i ca 42 dage.

Som sagt havde jeg i forvejen en presset økoonomi, bla har jeg ikke kunnet købe al den medicin og special-kost jeg ellers burde pga min kræftsygdom, så har ikke lige en opsparing i baghånden, og alle lånemuligheder er også udtømte.

Hvad synes i jeg skal gøre?

KageØre 21-07-2017 11:46

Socialrådgiveren i fængslet har med garanti oplevet det her rigtig mange gange og kan dermed rådgive dig bedst.

Webmaster 21-07-2017 13:50

Normalt når man overgår til førtidspension og mangler en måneds hjælp..--så plejer man at få kontanthjælp den måned hvor man er uden ydelse..

Jeg kan ikke forstille mig at der er forskel bare fordi du har sidder inde...du skal jo have noget at leve af fra d.8 og resten af august..

Med hensyn til pensionen som udbetales d 31 august...så skal du forvente at de nok trækker de 8 dage du har siddet inde..i starten af august..

Du bør helt sikkert få fat i den socialrådgiver du har adgang til i fængsel og få denne til at undersøge tingene....og helst inden du løslades..

Du kan evt aflevere en klage til kommunen over at du ikke har fået udbetalt penge i perioden d. 1 og til den 19 juni...

Jeg er dog ikke sikker på at du vil få noget ud af det...men jeg er ikke så meget inde i kontanthjælpsreglerne...

MistyMiss 21-07-2017 14:03

"Har jeg RET til noget, eller er det en af de der regler der siger "kommuen KAN yde hjælp" - hvor de så de facto altid siger nej fordi der står de kan og ikke SKAL.?"

Selvom der er "kan" paragraffer, skal kommunen jo stadigvæk foretage en konkret vurdering. De må ikke bare give afslag med grunden: "vi gider ikke hjælpe dig". De skal foretage en vurdering af din økonomi og selve situationen, og på baggrund af det, træffe afgørelse.

Jeg fandt noget der kan være relevant:
" Hjælp i forbindelse med løsladelsen

§ 9. Der kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Stk. 2. Hvis der ydes hjælp efter stk. 1 til etablering af bolig, kan hjælpen efter en konkret vurdering ydes kortere tid før løsladelsen, når det er nødvendigt for at sikre en bolig. Ved kortere tid forstås normalt 3 måneder eller derunder. "

http://www.socialjura.dk/content-sto...-af-1512-2015/

§81 aktivloven er en kan paragraf, men jeg synes stadigvæk at du skal prøve at søge :)


Tilføjelse:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153989

Denne principafgørelse omhandler netop din situation ang ydelsen før fængslingen.
Det ser desværre ud til, at kommunen har ret i den del
"Ansøger havde ikke ret til at få udbetalt kontanthjælp for perioden 1. til 20. oktober 2004.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger fra den 21. oktober 2004, hvor han blev varetægtsfængslet, blev forsørget af Kriminalforsorgen frem til løsladelsen den 5. november 2004.

Retten til kontanthjælp var derfor ophørt med virkning fra tidspunktet for varetægtsfængslingen."

phhmw 21-07-2017 17:37

”Kan” og ”skal” bestemmelser - er der nogen reel forskel?
 
http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...l-bestemmelser

Afrunding

I de fleste tilfælde betyder det ikke nogen reel forskel, om der står skal eller kan i en lovbestemmelse. Et kan vil i man- ge tilfælde reelt betyde et skal.


Hilsen Peter (y)

Malle-73 25-07-2017 00:41

hej med dig
hvor sidder du henne ???
hvilken kommune kommer du fra
jeg har haft en del med de tosser man kalder for betjente og har ført en del sager mod DFK både for mig selv men også mange af dem jeg selv sad med fler steder i danmark.
du skal have penge for de dage du ikke sad inden.
din førtids er bagud betalt og din kontanthjælp er forud betalt.så hvis du starter som førtids den 1/82017 for du den første udbetaling den sidste hverdag i 8 måneder altså den 31/08/2017 da du er bagudbetalt.
men hvis du har et telefon nr så kan jeg lige ringe og forklare dig det online hilsen jens:cool::))

MistyMiss 25-07-2017 09:09

Citat:

Oprindeligt indsendt af Malle-73 (Send 355957)
hej med dig
hvor sidder du henne ???
hvilken kommune kommer du fra
jeg har haft en del med de tosser man kalder for betjente og har ført en del sager mod DFK både for mig selv men også mange af dem jeg selv sad med fler steder i danmark.
du skal have penge for de dage du ikke sad inden.
din førtids er bagud betalt og din kontanthjælp er forud betalt.så hvis du starter som førtids den 1/82017 for du den første udbetaling den sidste hverdag i 8 måneder altså den 31/08/2017 da du er bagudbetalt.
men hvis du har et telefon nr så kan jeg lige ringe og forklare dig det online hilsen jens:cool::))

Hmm har du noget der siger at man skal have for de da inden man sidder inde?
Den principafgørelse jeg fandt, siger at man ikke skal

Vovse 25-07-2017 09:33

Citat:

Oprindeligt indsendt af Malle-73 (Send 355957)
din førtids er bagud betalt og din kontanthjælp er forud betalt.så hvis du starter som førtids den 1/82017 for du den første udbetaling den sidste hverdag i 8 måneder altså den 31/08/2017 da du er bagudbetalt.

Når man bliver tilkendt førtidspension får man nogle papirer man skal udfylde, og på den første side er der en rubrik der hedder "Forudlønnet/bagudlønnet", her skal man tjekke af ved "ja" eller "nej" til, om man inden overgang til førtidspension får forudbetalt løn/offentlig forsørgelse.

Hvis man kommer fra en forudbetalt ydelse vil man modtage en ekstra måneds ydelse, som dog vil være lidt lavere da skattefradraget jo ikke kan bruges mere end én gang.

job 25-07-2017 09:55

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 355959)
Når man bliver tilkendt førtidspension får man nogle papirer man skal udfylde, og på den første side er der en rubrik der hedder "Forudlønnet/bagudlønnet", her skal man tjekke af ved "ja" eller "nej" til, om man inden overgang til førtidspension får forudbetalt løn/offentlig forsørgelse.

Hvis man kommer fra en forudbetalt ydelse vil man modtage en ekstra måneds ydelse, som dog vil være lidt lavere da skattefradraget jo ikke kan bruges mere end én gang.

Skal så lige huske på, at den ekstra ydelse tæller som indtægt når førtidspensionen bliver gjort op hvert år. Selvfølgelig uden betydning hvis man ikke har den store indkomst udover sin førtidspension.

Vovse 25-07-2017 23:32

Citat:

Oprindeligt indsendt af job (Send 355960)
Skal så lige huske på, at den ekstra ydelse tæller som indtægt når førtidspensionen bliver gjort op hvert år. Selvfølgelig uden betydning hvis man ikke har den store indkomst udover sin førtidspension.

Det er jo kun et enkelt år man får denne ekstra ydelse/indtægt.

fuerzzzs1 31-07-2017 11:11

Hej igen, opdatering:
Den 24. ringede jeg for "sjov" til min udlejer for at høre om de egenligt havde fået den lovede husleje, da jeg havde på fornemmelsen at kommunen (Holbæk) var/er umanerligt tunge at danse med - i al fald "ydelses-kontoret.

De havde IKKE betalt den. Det skulle dog være på plads nu efter megen ringen rundt, og emailen rundt.

Jeg fik afslag på enkeltydelse til dækning af 8-31 august, med henvisning til at jeg skulle søge kontanthjælp, da enkeltydelser er til bestemte ting - fx en husleje - og ikke til generel forsørgelse.

Så det har jeg gjort, og de indsættes på min konto den dag jeg bliver løsladt. Det rejser så et nyt spørgsmål: Hvis det er kontanthjælp jeg skal have 8-31 august, burde det så ikke være til samme sats som før jeg kom i fængsel (enlig forsørger) med fradrag af de første 8 dage, da jeg er i fængsel der? Beløbet de har oplyst er knap 6000 kr, hvilket jo er mindre en halvdelen end ellers. Selv hvis jeg trækker huslejen fra som de dækker for august passer tallene ikke sammen.

Det burde jeg jo heller ikke skulle, da det jo er mere end 2 hele måneder jeg har været uden nogen reel indtægt (31-maj - 8 august.)

Til MistyMiss:

Det var også netop den jeg fik "slynget i hovedet" af kommunen. Men hvis man læser teksten giver den ikke mening:

Afgørelse:

Ansøger havde ikke ret til at få udbetalt kontanthjælp for perioden 1. til 20. oktober 2004.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger fra den 21. oktober 2004, hvor han blev varetægtsfængslet, blev forsørget af Kriminalforsorgen frem til løsladelsen den 5. november 2004.

Retten til kontanthjælp var derfor ophørt med virkning fra tidspunktet for varetægtsfængslingen.

For mig at se modsiger den jo sig selv?

Desuden har jeg svært ved at se det rimelige i at bliver man fængslet den 30. i en måned mister man 30 dage, bliver man fængslet den 1. i en måned mister man ingenting (udover den periode man rent faktisk ER i fængsel naturligvis).

Anyway, jeg har klaget, men der er svartid på 6 uger, så det er noget med god tålmodighed.

Både min kontanthjælp og førtidspension er da bagudbetalt? Lige med undtagelse af august hvor man så kan sige jeg får penge "2 gange" - dem jeg får ved løsladelsen og førtidspensionen 31 august.

Jeg forstår bare stadig ikke hvor beløbet ved løsladelsen 5900-noget kommer fra. Er det en særlig takst til folk der kommer ud af fængsel, eller burde den ikke være kontanthjælpstakst, da det er kontanthjælp jeg har fået besked om at skulle søge?

Sidder i Jyderup fængsel, denne uge med.

Et helt andet spørgsmål: må man tjene penge overhovedet ved siden af sin førtidspension? I så fald hvilke regler gælder? Det kunne være indtægter fra aktier, arv eller lign.?

Til kageøre:
Ja jeg har endda haft 2 forskellige socialrådgivere her i fængslet (da den ene er gået på ferie), og de har da begge været søde og hjælpsomme, men da det kom til den som MistyMiss også skriver, gav det heller ikke mening for dem.

Under alle omstændigheder bliver sådan en sag meget længere end jeg skal være i fængsel, så de vil ikke give sig mere i kast med den.

Nu er det rigtigt spændende om jeg skal samme omgang igennem for at få kommunen til at dække min husleje for august. (udlejer var begyndt at snakke om at sætte advokat på sagen). Særligt fordi huslejen for august også indeholder årsopgørelse for varme som er ca 1100 kr ekstra.

Men det tror jeg at jeg vil "bøvle" mere med når jeg er løsladt, det er trods alt noget nemmere når man kan sidde både med PC og telefon samtidigt og ikke som her i fængslet hvor internet kun er i "skolen" og telefonen er fastmonteret i cellen.

Er der andre ting jeg skal være opmærksom på i min situation. Tænker fx i forhold til SKAT. De sidste mange år har jeg haft overskydende SKAT, men som de har beholdt pga anden gæld til det offentlige.

De laver allerede lønindeholdelse, og det synes jeg er rimeligt. Men jeg ville gerne ramme så tæt på "0" i årsopgørelsen som muligt. Så ledes at der hverken bliver restskat eller overskydende skat:

Så hvordan og hvad bør jeg ændre når nu: Dels har været uden indtægt i 2 mdr, og på den anden sider stiger en del i indkomst pga overgang til førtidspension? Er en klovn til det med SKAT; så gerne en ABC om hvordan jeg regner det ud og hvor det skal ændres.

Andet jeg bør være opmærksom på med førtidspension?

Tak for svarene.

Nørd 31-07-2017 13:03

Citat:

Oprindeligt indsendt af fuerzzzs1 (Send 356194)
Et helt andet spørgsmål: må man tjene penge overhovedet ved siden af sin førtidspension? I så fald hvilke regler gælder? Det kunne være indtægter fra aktier, arv eller lign.?

Reglerne for indtægt ved siden af førtidspensionen for enlige er sådan at du årligt må have en indtægt ved siden af pensionen på 75.800 kr. hvis din indtægt bliver højere end det, så bliver den resterende indtægt beskåret med 30%

I eksemplet er indtægten en pension fra et pensionsselskab på 120.000 og her modregnes der i de 44.200 (120.000-75.800=44.200).
Derfor trækkes der 30% af 44.200 svarende til 13.260 kr. fra pensionen.


https://www.borger.dk/pension-og-eft...dre-indtaegter
Citat:

Eksempel: Beregning af førtidspension (2017)

Du er enlig førtidspensionist og har en privat pension på 120.000 kr. om året.

Sådan beregnes din førtidspension
Din indkomst er højere end 75.800 kr. om året – derfor vil din førtidspension blive sat ned. For hver 100 kr. du tjener over 75.800 kr., bliver din førtidspension sat 30 kr. ned.

Din indkomst på 120.000 kr. er 44.200 kr. over grænsen på 75.800 kr. Din førtidspension på 220.944 kr. om året vil derfor blive sat ned med 30 kr. for hver 100 kr. af de 44.200 kr. Det svarer til 30 % eller 13.260 kr.

Din førtidspension bliver derfor 220.944 kr. – 13.260 kr. = 207.684 kr. om året eller 17.307 kr. om måneden - ATP-bidrag 94 kr. = 17.213 kr. om måneden før skat.

Arv skulle dog ikke påvirke pensionen og ikke indgå i ovenstående beregning.
http://www.femina.dk/dit-liv/selvudv...ertids-pension

Men eventuelle renter af formuen vil være en indtægt som vil blive beskattet.
Hvis du arver et stort beløb vil det naturligvis også kunne påvirke dine muligheder for at få boligstøtte.

MistyMiss 31-07-2017 14:34

fuerzzzs1:

"Så det har jeg gjort, og de indsættes på min konto den dag jeg bliver løsladt. Det rejser så et nyt spørgsmål: Hvis det er kontanthjælp jeg skal have 8-31 august, burde det så ikke være til samme sats som før jeg kom i fængsel (enlig forsørger) med fradrag af de første 8 dage, da jeg er i fængsel der? Beløbet de har oplyst er knap 6000 kr, hvilket jo er mindre en halvdelen end ellers. Selv hvis jeg trækker huslejen fra som de dækker for august passer tallene ikke sammen."

Hvis du før fik 14.808, ja så bør det jo hedde 14808 / 31 x 24 = 11.464 kr før skat.
MEN jeg tænker lige, de her 6000 kr, du skriver at du får dem når du bliver løsladt.
Som du selv nævner er kh bagudbetalt.
Så jeg tænker om de 6000 ikke er efter denne:
"Aktivloven §25a
Stk. 4. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter § 95."

Det beløb er på 5.956 kr før skat. Passer det med det beløb du har fået bevilliget?

Og sidst i august får du så den første ftp.

---

Jeg er helt enig i at den principafgørelse er hul i hovedet. Men den er der, og når den er det, kan kommunen desværre følge den helt lovligt.

fuerzzzs1 01-08-2017 12:01

Jo beløbet er netop de 5956 efter 25A.

Også netop derfor jeg søgte den som "engangsydelse" men den fik jeg afslag på, med besked om at søge kontanthjælp? Anyway, bare de dækker min husleje for august så er det fint med mig, så kan de kalde det kontanthjælp, engangshjælp eller hvad de nu vil ;)

I øvrigt er det jo lige så skørt bare omvendt: Hvis man bliver løsladt den 3. i måneden får man de knap 6000, hvis man blir løsladt den 25. får man også knap 6000?

MHT principafgørelsen: Den er jo ikke kun hul i hovedet, den er direkte selvmodsigende, nå de i den ene sætning skriver at personen ikke er berettiget i eksempelet fra 1-20. og i næste sætning skriver at retten til kontanthjælpen ophørte på datoen for varetægtsfængslingen (den 20 - 5 i næste måned.)

Desuden er tiden før fængsling og efter, frem til første "alm udbetaling" jo to helt forskelige tidsperioder og derfor kan man jo ikke sige at den ene blot erstatter den anden.

Det bliver da nogle rodede regnestykker, men altid til ugunst for den indsatte.

Hvad med at regne i de reelle dage man er indsat i stedet for det andet bøvl. Ens øvrige regninger bliver jo ikke tilpasset efter deres klodsede regler vel?

Måske med undtagelse af elregningen, som må antages at blive en smule mindre eftersom man ikke er på sin bopæl i perioden.

Så jeg får sikkert ikke medhold i min klage i sidste ende alligevel, det har sikkert intet at sige at jeg ikke var "varetægtsfængslet" men blot helt alm fængslet ;), men så burde der da være nogen "et højere sted" man kan klage til eller som i det mindste kan klargøre reglerne.

For som sagt socialrådgiverne i fængslet kan heller ikke få det til at give mening, og det kan kommunen selv sådan set heller ikke, de siger "kan sagtens se problematikken", men henviser til selvsamme tekst. Latterligt. ;)

Nå er ude på mandag, så slipper man da for mere bøvl af den art ;)

Dækker min husleje oveni de knap 6000 så går det lige op stort set, så er jeg ligeglad med om de kalder det kontanthjælp, engangsydelse, overlevelses-hjælp eller hvad de nu vil.

Det er i øvrigt endelig lykkedes at få bekræftet at min husleje for juli nu er betalt (kun en måned for sent) Nu blir det spændende at se hvor længe de er om at betale den for august, den forfalder sådan set i dag, så den kunne de lige så godt have betalt samtidigt med den anden i går?

- Og om de små 6000 nu også står på min konto som lovet den dag jeg løslades. Jeg har mine tvivl ;) Heldigt jeg har sparet et par hundrede op i fængslet så jeg kan klare mig et par dage, hvis det mod forventning (ironi kan forekomme) ikke skulle være tilfældet.

I morgen vil jeg ringe til udbetaling danmark og høre om de har fået mit brev med et skema jeg skulle udfylde omkring førtidspension. Lur mig om de ikke svarer nej, for tilsyneladende går al udgående post fra fængslet tabt? 5 ud af 5 breve kan ikke blot være en "smutter" fra PostDK´s side.

Bonus-info: Der står så fint skrevet i loven at man har lige adgang til sundhedsvæsenet som indsat som alle andre har.

Dette er dog en sandhed med modifikationer, man kan fx ikke frit bede om en anden læge, hvis man af den ene eller anden grund er utilfreds med den man har.

Jeg var derovre (på klinikken i fængslet) i dag, for at hente min "ration" som jeg plejer hver tirsdag - denne tirsdag heldigvis for sidste gang, da jeg løslades på mandag.

Men så begyndte hun på "hvor mange bruger du af disse om dagen!?!" Jeg svarede - 3-4 stykker, og inden jeg nåede at sige "for i har jo sat min dosis ned i forhold til uden for uden nogen lægefaglig grund", stod hun med himmelvendte øjne, og sagde "det var sgu mange", og insinuerede at jeg nok gik og solgte af produktet til andre indsatte.

Sådan ville nogen "normal" læge uden for fængslet da aldrig opføre sig. Desuden underminerer hun jo hendes ferieafløser som var her for nogle uger siden, og som absolut ikke havde den slags attitudeproblemer´s arbejde ved at sige sådan. Det var jo hende der har bestilt dem til mig (omend den hjemvendte læge fra ferie) siden har ændret styrken, således at det har medført et utilsigtet vægttab.

Nå det var lidt OT, godt jeg snart er ude af denne rotterede igen, og tilbage til så normalt et liv man nu kan have som kræftramt.

- skulle der stå

fuerzzzs1 03-12-2019 09:19

Blot til info efter en del tid væk herfra:

Det lykkedes mig faktisk at få udbetalt for 1-19 juni hvor jeg IKKE var i fængsel. Omend de ville ikke indrømme at jeg havde ret med mine paragraffer, de kaldte det grundet en "procedurefejl".

Jaja som sagt før, de kan kalde det hvad de vil, bare jeg får mine penge ;)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:24.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension