At overkomme dagligdagen.
 

Det er godt at der er en kategori som Dit og dat hvor man bare kan få lov til at hælde ud:-(. Jeg er i forløb på Reva-center, men kunne ikke komme af sted i sidste uge, pga. depression og angst. Nu er en ny uge så startet og jeg står i præcis sammen situation. Det er så svært for mig at ringe derud og det bringer mig helt ud i tovene. Min omgangskreds siger at jeg skal kontakte min sagsbehandler, for at blive taget af forløbet igen. Men det er jo lige det som er det sværeste at gøre, når man døjer med angst. Men nu vil jeg forsøge om jeg kan skrive en mail til ham, og forklare ham hvordan jeg har det.
God dag til alle herinde!

Hejsa

Når du har det sådanne, kan du så Tale med din læge om det - lægen kan evt. Sygemelde dig fra forløbet.

Jeg ved godt at to sager ikke er ens, men da jeg oplevede at jobcenteret ikke troede på at min rygskade var blevet forværret og jeg ikke kunne klare at komme ud i et forløb og derfor sendte mig ud i det, så sygemeldte min læge mig, hvorefter jobcenteret jo måtte acceptere at jeg ikke kunne deltage. Siden har de ikke sendt mig i forløb og det var i sommeren 2012.

problemet ligger i du næsten skal igennem det forløb for at komme vider, håber på det bedste her fra

Du skal huske at hvis du overhovedet kan komme afsted...så er det bedst for din sag på kommunen...

Man risikere desværre at trække ens sag ud i det uendelige når de ikke kan få afprøvet en...

Selvfølgelig er der nogen man bare ikke kan afprøve....men det er som regel også dem der venter længst på at få en afgørelse....medmindre de har det tydeligt på lægepapirer at de ikke kan afprøves...

Så hvis du overhovedet kan....så gavner du din selv bedst...

Måske du kunne aftale med din sagsbehandler....når du nu har angst....at du måske kunne få en til at hjælpe dig derud...altså en der evt kommer og henter dig således at i kan følges af derud...

Bare et forslag...og så viser du jo også tydeligt at du er villig til at gøre hvad der skal til...

Nu kan vi selvfølgelig skrive en masse ting og forslag herinde....men det er kun dig der kender dig....og det er kun dig der kan beslutte hvad du vil...eller kan...

Så husk at ovenstående bare er gode råd...uden at jeg kender til dig og din situation..

Tusind tak for jeres svar, I skal bare vide at det betyder uendelig meget at vide at der er nogen, derude i verden som man kan komme i kontakt med på denne måde.
Jeg har været hjemme/væk fra arbejdsmarked i 4 år til jul og jeg har været indlagt 3 gange pga. selvmordsforsøg/depression. I alt den tid har jeg været i gennem masser af medicinforløb, samtaleforløb og som det sidste, har jeg været tilknyttet psykoterapeutisk team, som synes jeg var for sårbar til at de havde noget de kunne tilbyde mig. Før det var jeg startet på Incest center, (18 måneders ventetid) -og det var årsagen til at jeg blev indlagt på afd.p. i august måned.
Jeg har tidligere søgt førtidspension, men der fik jeg afslag, fordi man mente at der stadig var muligheder som ikke var afprøvet. Det er de så nu, -men som det seneste er jeg startet på Reva. Jeg har uendeligt svært ved at overskue det hele..... At skulle af sted, er bare så svært.
Endnu engang tak for jeres svar, det gør mig godt!

Hvis man gerne selv vil videre og afklares, skal man desværre igennem et eller flere forløb som viser hvor meget man kan holde til.

Det er altid meget bedre at have et dårligt forløb, end intet forløb.
Det drejer sig om dokumentation.

Mit forslag er at der indledes en dialog, måske ved sagsbehandlerens hjælp, ikke om hvorvidt du skal/kan komme, men om hvad der skal til for at du kan komme. (måske er det ikke lige i næste uge du skal komme)

Har du brug for transport? har du brug for kun at komme en dag? har du behov for et sted du kan trække dig til ?... osv., der er masser ting der kan justeres på.
Og se du er nok ikke den første der er kommet med specielle behov, det er jo fordi der er noget med folk der skal tages hensyn til, at de henvises til dette sted.

Men igen DOKUMENTATION er det der er vejen frem.
Der er ikke noget at leve op til, råt som usødet skal dokumenteres, og skal der så stå at månemor lå i kramper på gulvet hele dagen, eller hvad ved jeg, ja så kan alle jo se nøjagtig hvordan det forholder sig.

månemor
:kram:

føler med dig - det må være forfærdelig at ha det sådan og det er ikke til at være til..

jeg ville tage et møde med sb-en og se om I ka finde en løsning..problemet er desværre bare som andre nævner ,at har du for meget fravær eller bliver sygemeldt er det om igen..
jeg gik på reva for 14 år siden og der var det sådan at bare vi mødte op..og gik hjem i løbet af dagen skete der ikke så meget,,vi havde midtvejs møde og der blev min tid halvveret..men DET KAN være ændret,det er mange år siden-.

det er så let at sige man bare skal møde op- men ka du ikke ,ta et møde med din sagsbehandler og ta en med til mødet som du stoler på og ved hvordan du har haft det...

stribe ftp

Jeg kan rigtig godt forstå det kan være svært at komme afsted til en afprøvning.

Som de andre siger, er så meget fremmøde som muligt vigtigt, for det øger din chance for afklaring.
Ellers risikerer du flere forløb, måske uendelige forløb, fordi det ikke er muligt for dig at møde pga din angst, og kommunen vil bruge dette som undskyldning for ikke at afklare dig.

Det er da helt sikkert en ting jeg mener skal skrives ind som et skånebehov, så der bliver taget hånd om dig og din situation.

Måske som Web skriver, kunne det være en mulighed at blive hentet?
Eller måske få en fast kontaktperson, du fx kan SMS eller maile til, når du får det dårligt?

Som sagt, så er det kun dig, der ved hvad der fungerer for dig.

Det er nogle meget voldsomme ting, du har været igennem, så jeg håber du har en eller flere personer i dit netværk der kan støtte dig.

Gode tanker til dig

Frida

Hvor jeg dog føler med dig - kender det til fulde ikke at kunne komme udenfor en dør. Nu har jeg overhovedet ingen forstand på hvordan det foregår rundt om i kommunerne - men kan læse herinde og det gør mig så både meget, meget ked af det og samtidig så rasende - for hvordan vi i et så veludviklet og "klogt" samfund som det vi har her i Danmark, tillader - og ved godt det er politisk bestemt, at mennesker der er syge og trænger til hjælp - bliver behandlet sådan at de fleste, om muligt, kommer endnu længere ud end de er i forvejen !!!!
Men der må da være mennesker der ikke kan klare en arbejdsprøvning og hvad sker der så med dem ? Kommer det an på hvilken behandler de er tilknyttet og dennes evne/dygtighed til at skrive det rigtige på diverse papirer og attester - eller hvordan hænger det mon sammen................
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at reagere - hvor ville jeg ønske dem på Christiansborg kunne få lov at se hvordan mennesker bliver knækket - for man må jo ikke være så ondsindet at ønske for dem de selv prøvede turen - det ville jo i givet fald ikke hjælpe en pind - de har jo en bankbog der kan sørge for de slet ikke behøver komme i kontakt med systemet..........
Tanker og de varmeste hilsener herfra..........