Uhelbredeligt syg og fstlåst på kontanthjælp
 

Jeg har en veninde på 62, som efter mange år med vejrtrækningsproblemer og mange fejldiagnoser, fra angst, dårligt hjerte og astma til cancer og KOL, nu har fået den ubehagelige, endelige diagnose, Polycytæmia vera.
Hun danner for mange røde blodlegemer, fordi disse ikke frigiver ilt nok, hvorfor kroppen tror, at der mangler ilt og producerer flere røde blodlegemer osv.
Hun lider af lufthunger og kan næsten ikke foretage en samtale, og endnu mindre omgås nogen, da hun selvsagt ingen energi har. Desuden er hun truet af blodpropper.
Tilstanden skyldes en genfejl og kan ikke engang behandles lindrende. Det eneste, der hjælper en smule er tapning, så hun kan danne nyt blod. Hun kommer hos den eneste læge på Riget, som har kendskab til denne ret sjældne tilstand.

Før dette er hun blevet opereret i knæene. I det ene knæ kunne man ikke reparere en vis sene, så hun skvatter om for et godt ord, hvis hun ikke fører bevidst kontrol med hvert skridt. Ikke det store problem nu, siger hun barskt, da hun nærmest ikke orker 5 skridt på grund af iltmangel.
Min veninde har i mange haft nedsat funktion og det går på jævle vis, da hendes pensionerede mand også er syg.
Hun/de har arbejdet meget i løbet af livet, men nu er hun fastlåst på kontanthjælp og kan ikke få pension.

Det kan da ikke være rigtigt!!!!:confused:

Det har i mange år været perlende klart, at hun aldrig mere kommer til at bestride et job.
Hvad kunne hun gøre, og hvad kunne jeg evt. hjælpe hende med?

Det skal siges, at hun er super skarp, gennemtrængende og god til paragraffer, så det er nok ikke det, jeg skal hjælpe hende med.
Jeg ved ikke, om hun har søgt pension, eller om hun bare har læst reglerne og drager den værste konklusion.

Måske har lægen bare givet op overfor pensionsreglerne, men man skulle da tro, at den diagnose måtte føre til pension.

Ville det evt. nytte, at Riget argumenterede for pension?
Min genbo får temmelig sikkert pension, fordi hospitalet anbefaler det, men hendes sygdom er psykisk. Det gør muligvis en forskel.

Er der nogen, som kunne komme med en evt. ny vinkel?

Lægen kan jo desværre ikke gøre hverken fra eller til i en pensionssag. Han må ikke engang foreslå en pension, da en pension er en socialvurdering og ikke en helbredsvurdering. Og kun Socialrådgivere kan foretage en socialvurdering - også kaldet en helhedsvurdering.
Og det her var ikke for at forsvare faget, da jeg synes det lyder langt ude at hun ikke kan få en pension!
Jeg formoder hun har klaget over det. Men har hun klaget igen?! Måske gratis retshjælp igennem en advokat kan hjælpe hende.

Pågældende har jo også mulighed for selv at søge efter §17 på det foreliggende grundlag og få en afgørelse inden for 3 måneder.

sikke en værre gang vrøvl
 

:cool:hvis hun søger pension af helbredsmæssige årsager så er det lige omvendt af det som du siger,for så er det kun lægen der kan og må vurdere erhvervsevnen da sagsbehandleren ikke har lægelig kompetance :p

En pension er altid en social vurdering, men derfor er der da ingen, der siger, at man skal kunne arbejdsprøves. Det er altid det offentlige og ikke en læge, der finansierer pensionerne.

nope, erhversevne kan og skal læger overhovedet ikke vurdere på.

Men funktionsevne er lægernes område...

Det er kommunen der afgør erhvervsevnen i forhold til div arbejdsprøvninger osv....

En læge kan dog "lukke" en sag ved at skrive at en arbejdsprøvning er kontraindiceret (vil forværre patientens tilstand varigt) og at tilstanden er stationær, og alle behandlingsmuligheder er udtømte.

igen vrøvl
 

En pensionsafgørelse af helbredsmæssige årsager er det man kalder en tværfagelig vurdering dvs. at det BÅDE er en lægelig vurdering OG en erhvervsvurdering og det er hverken lægen eller sagsbehandleren perfekte til MEN da det er forbudt ved lov for sagsbehandleren at gå ind på lægens område men ikke er forbudt ved lov for lægen at gå ind på sagsbehandlerens område ,OG da lægen har langt mere kompetance på sagsbehandlers område en sagsbehandleren har på lægens område så er det samlede resultat at lægen har større kompetance OG mere lovhjemmel til at vurdere sygdoms indflydelse på erhvervsevnen end sagsbeh. har ,men "officielt" er det kommunen der træffer afgørelsen ,i øvrigt kan lægen ikke oversætte sine vurderinger til en funktionsvurdering som igen bliver oversat af sagsbeh.til erhvervsevnevurdering da flere serieoversættelser af forskellige personer skaber et forrænget resultat da sagsbeh. jo ikke ved nøjagtigt ved hvad lægen egentligt tænker fordi at sagsbeh. jo ikke selv er læge og ikke har undersøgt klienten,det er med andre ord ikke muligt at skrive sine "lægelige" vurderinger ned på et stykke papir så en sagsbeh. fuldt ud kan forstå det da
det ville kræve at sagsbeh. selv var en undersøgende læge for fuldt ud at forstå klientens sygdom,men det afhænger jo af sygdommens art.I øvrigt så har sundhedsstyrelsen også vedtaget at det at læse en lægeerklæring ikke er en undersøgelse dvs. at den der læser en lægeerklæring ikke får den samme/nok indsigt i klientens sygdom sygdom som den undersøgenes læge og derfor ikke kan/må diagnosticere (det er derfor lægekonsulenter ikke må diagnosticere) det betyder at sagsbeh. IKKE har den samme indsigt i klientens sygdom som den undersøgende læge!!(selv om hun har læst lægens erklæring) og derfor IKKE kan vurdere sygdommens indflydelse på erhvervsevnen bedre end lægen kan ,og må heller ikke da hun ikke må lave lægelige vurderinger:) en sagsbehandler bliver IKKE læge af at læse en lægeerklæring
så er det vist skåret ud i pap

det er en gang vrøvl du skriver

det er netop kun en kommune der kan tage stilling til pension eller fleks
en læge kan beskrive ens funktionsevne

mens det kun er kommunen som kan vurdere ens arbejdsevne
grunden til man skal i gennem en arbejdsprøvning
det er udelukkende ens arbejdsevne som skal vurderes i forhold til pension
lægerne skal udelukke behandlingsmulighederne.

Arbejdsevne og erhvervsevne er ikke det samme!
funktionsevne hænger jo sammen med erhvervsevne!
så ingen funktionsevne=ingen erhvervsevne!!
så en læge kan godt vurdere erhvervsevne,specielt hvis lægen mener at klienten ingen funktionsevne har

Hvis en læge siger at arbejdsprøvning er kontraindiceret så siger lægen derved at man ikke kan arbejde og da man ikke kan bestride et erhverv hvis man ikke kan arbejde så har man derved heller ikke nogen erhvervsevne:p

man kan IKKE have erhvervsevne hvis man ikke kan arbejde
men man kan GODT have arbejdsevne hvis man ikke har erhvervsevne:P:P:P:P:P:P:P:P::P:P

Hvis en læge alligevel gør det skal kommunerne og BAN se bort fra den del af udtalelsen. Sågar siger politikerene det selv samme.

Lægerne må KUN udtale sig om rent lægefaglige ting og hvilken ydelse en borger skal have har intet med lægefaget at gøre, meeen det giver nu også ret meget mening, gad vist hvad lægerne siger til at SB´erne begynder at vurdere lægefagligt på en borger, altså det er SB´eren jo altså ikke udd´et til (og må heller ikke) På samme måde må lægerne altså heller ikke gå ind over SB´ernes område, for det er lægerne ikke udd´et til at udtale sig om.

Veninden her kan sikkert ikke arbejdsprøves og det er muligt at det er der sagen hænger, og det vil den blive ved med ind til lægerne med det helt rigtige ord skriver at veninde ikke må arbejdsprøves.
At de skriver at man ikke må at det vil forværre måske endda er livsfarligt kan og må kommunerne være hamrende ligeglade med, det SKAL være det helt rigtige ordvalg... og dette beviser jo netop hvor forbistret vigtigt det er at lægerne formulere sig korrekt, og lader være med at komme med vurderinger på et fagområde hvor de intet har at lave.

Der til er det rent volapyk at søge FP af helbredsmæssige årsager, der var en gang, men sådan har det ikke set ud siden 03, efter 03 er der KUN en ting der tæller når man tilkendes FP og det er arbejdsevnen, hvor syg eller hvad folk fejler er i bund og grund totalt underordnet og uinteressant, for det er arbejdsevnen der afgør hvilken hylde man hører til på, kan man arbejde 30 timer får man ikke FP kan man arbejde 3 timer gør man.

Helbredet har kun betydning i forhold til at få så høj en arbejdsevne som muligt, for det er et mål i sig selv at være så selvforsørgende som muligt, og derfor er behandlingsmulighederne en stor del af at få fundet ud af hvad der er borgernes højeste arbejdsevne, for det er som sagt den der afgør om man hører til på den ene eller den anden hylde, og altså ikke hvad man fejler, dog med nogle få undtagelser der er en liste med sygdomme der bør udløse en FP, men der er så også tale om MEGET! syge mennesker.