K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Sygedagpenge/kontanthjælp og patienterstatning (https://www.k10.dk/showthread.php?t=33421)

SisseH 20-02-2016 19:14

Sygedagpenge/kontanthjælp og patienterstatning
 
Hej
Jeg er en pige på 27 år. De seneste seks år har jeg været igennem 23 operationer i begge ben. Det er lykkedes mig at gennemføre en læreruddannelse alligevel, dog tog det to ekstra år undervejs. Jeg blev færdig i august og har siden været på først a-kasse, og nu sygedagpenge. Min sygedagpenge periode ophører, som sagen er nu, d. 31. marts 2016 Jeg har ikke mulighed for at komme i normalt arbejde med det samme, da jeg stadig har store men efter semeste operation. Jeg håber derfor på noget flexjob.

Undervejs i mit lange sygedomsforløb er der sket adskillelige lægefejl, hvorfor jeg i oktober 2014 indledte en sag hos patienterstatningen. I marts 2015 blev min sag anerkendt, og jeg fik udbetalt en sum for svie og smerte. Efterfølgende har jeg skulle samle bilag på,hvad jeg har haft af udgifter gennem de seks år. Dette har jeg indsendt i september 2015. Jeg har netop fået besked på, at mine udgifter er ved at blive gjort op, og at pengene vil blive udbetalt inden for et par måneder. Ud over udgifter får jeg penge for tabt arbejdsfortjeneste, og jeg får ca 150.000, fordi min uddannelse er blevet forlænget med to år. Den store ubekendte er, om jeg får dækket det su-lån på 270.000, jeg har måttet optage, da jeg jo ikke har kunnet arbejde under uddannelsen grundet konstante operationer.

Min bekymring er nu hvad mine erstatningspenge kan bruges til. Hvad er udsigterne med dem hvis jeg er enten på sygedagpenge eller kontanthjælp? Kan kommunen "tage" min erstatning ved ikke at udbetale kontanthjælp til mig? Jeg har hørt at jeg muligvis kan "beskytte" pengene ved at lave en kreditorbeskyttet konto, men ved ikke det er korrekt.

Jeg er meget frustreret, da erstatningspengene jo dækker de udlæg og udgifter jeg har haft undervejs i uddannelsen. Herunder medicin og transport.
Da pengene kan blive udbetalt når som helst, håber jeg virkelig, jeg på denne side kan få lidt hurtig hjælp og vejledning.

Mvh Sisse

MistyMiss 20-02-2016 20:09

Angående kontanthjælp, er der regler for, hvad de må se som formue.
Det de ikke må se som formue (og indtægt) er disse:
"Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om arbejdsskadesikring eller

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Stk. 8. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling."

Og dem i dette link: http://www.socialjura.dk/content-sto...4-af-186-2014/

Jeg er ikke så meget inde i de forskellige erstatninger, så angående hvad der er hvad, der melder jeg pas.

Ang kreditorbeskyttet konto:
Hvis din erstatning skal ses bort fra ift ovenstående, er det en god idé, at få dem ind på sådan en konto. Det gør at kommunen kan se at det er den erstatning, som de ikke må røre.
Det beskytter også pengene fra private kreditorer (deraf kreditorbeskyttet).
Men hvis det er en erstatning som kommunen godt må se som formue, hjælper det intet at erstatningen står, på en kreditorbeskyttet konto.

Akvamarin 20-02-2016 20:28

Du skal få forsikringspengene indsat på en kreditorbeskyttet konto, som du endelig ikke må indsætte andre beløb på. Din bank kan hjælpe dig oprette en kreditorbeskyttet konto. Og så vil jeg synes du skal tilbagebetale dit studielån med dem. Det er jo dumt at betale renter på et lån, hvis man har penge i banken, da du får mindre i indlånsrente end udlånsrente.

Hvis du fortsat er syg og ikke kan få forlænget sygedagpenge efter Sygedagpengelovens § 27, så vil du komme i jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. På ressourceforløbsydelse skal du IKKE bruge af din formue for at leve. Men eventuelle løbende udbetalinger fra dine forsikringer vil blive modregnet en ressourceforløbsydelse, hvis man ikke får dem pga en eller flere af de fire grunde Misty har listet.

Det er kun hvis du bliver raskmeldt og ikke kan få dagpenge fra din a-kasse at du kommer på kontanthjælp. Og det er først hvis du er på kontanthjælp at kommunen kan kræve at du lever af din formue.

Mht fleksjob skal arbejdsevnen være VARIGT og væsentlig nedsat. Hvis du og/eller kommunen mener du med tiden vil blive istand til at arbejde normalt, vil du ikke blive bevilliget fleksjob.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:40.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension