K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Hjemvisning af § 100 merudgifter (https://www.k10.dk/showthread.php?t=25448)

Kal 07-01-2013 01:51

Hjemvisning af § 100 merudgifter
 
I august 2011 fik jeg frataget min § 100 støtte fra kommunen, med den begrundelse at jeg ikke mere havde merudgifter for over 6000 kr/året.

Jeg er diabetiker og derfor automatisk inden for målgruppen der er dækket. Derudover fik jeg tillige i 2007 en kronisk tarmbetændelse. Indtil august 2011 fik jeg også dækket de udgifter jeg havde til denne.

Ved genvurderingen i 2011 mente kommunen nu at de ikke kunne dække mine udgifter til min kroniske tarmbetændelse mere, og derfor fik jeg frataget min § 100 støtte.

Dette klagede jeg selvfølgelig over, og fik endelig for en måneds tid siden svar fra det sociale nævn, der har hjemvist sagen til kommunen til fornyet behandling vedr. mine udgifter som følge af min kroniske tarmbetændelse, som efter dem skal regnes med til mine merudgifter.

Nu har jeg så, over en måned efter hjemvisningen, endelig fået brev fra kommunen. Her ser det ud til at de igen vil have indhentet nye lægelige oplysninger, så det ser ud til at sagen mere eller mindre igen skal gå om.

Efter lidt søgning på nettet fald jeg over denne her:

http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...ytnr102011.pdf

”Som hovedregel gælder det, at når en sag er blevet hjemvist til kommunen, sker der en fuldstændig ophævelse eller annullation af kommunens afgørelse (se evt. Ankestyrelsens vejledning om hjemvisning fra 2009). Det betyder eksempelvis i sager om frakendelse af merudgiftsydelser til børn og voksne, at kommunen
straks skal genoptage udbetalingen af ydelserne med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor kommunen frakendte ydelserne. Og udbetalingen skal fortsætte, indtil kommunen har truffet ny afgørelse med sædvanlig klagevejledning i den hjemviste sag”

Betyder det at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelserne med tilbagevirkende kraft, fra det tidspunkt hvor de frakendte mig ydelserne, og indtil de igen har behandlet sagen?

Nogen der ved noget om det?

Ninja 07-01-2013 03:44

I følge det du har postet der, så er det lige nøjagtig det der skal ske, altså, at de pr omgående skal genoptage udbetalingen med tilbagevirkende kraft.

I en anden sag jeg kender til, forløb det hele uden problemer, kommunen genoptog udbetalingen og måtte slippe slanterne for en 4 måneders periode.
Personen venter så stadig på den nye afgørelse, nu på 3 måned, det har taget lang tid for kommunen at indhente de nye lægepapirer.

Så den skulle være god nok, men som altid med kommunen, hold øje og henvend dig kun skriftligt.

:kram:

Pyt 07-01-2013 12:57

Citat:

I følge det du har postet der, så er det lige nøjagtig det der skal ske, altså, at de pr omgående skal genoptage udbetalingen med tilbagevirkende kraft.
Enig.

Du kan maile til din sagsbehandler og med henvisning til DUKH´s pjece om hjemvisninger, anmode dem om at genoptage merudgiftbetalingerne med tilbagevirkende kraft.
- Du kan evt. afslutte brevet med, at skrive, at du forbeholder dig, retten til at gå videre med sagen (Til lederen osv.), hvis du ikke har modtaget noget svar på din henvendelse inden for 1 uge... Du kan også bede om en sagsbehandlingsfrist på din merudgiftsansøgning...

Enjoy

Kal 07-01-2013 18:21

Tak skal I have for jeres respons.

Jeg ringede og snakkede med en sagsbehandler i DUKH der også mente at kommunen skulle genoptage udbetalingen af merudgifterne med tilbagevirkende kraft, indtil der forligger en ny afgørelse.

Var her til eftermiddags forbi kommunen med brev vedrørende det, så nu har jeg gjort hvad jeg kunne gøre lige nu. Så nu er det bare at vente og se om de forhåbentlig reagerer på det.

Jeg skrev at jeg ville gå videre med det hvis jeg ikke havde hørt fra dem inden udgangen af næste uge (tak Pyt). Og jeg har også fået kvittering på at de har modtaget brevet:p

Ninja 07-01-2013 18:29

Lyder godt, Kal, mere kan du heller ikke gøre!!

Meld gerne tilbage hvordan det forløber, andre kan sikkert bruge det til noget hvis de pludselig står i samme situation:kram:

Kal 27-01-2013 02:51

Kommunen genoptog udbetalingen
 
Så har jeg fået svar fra kommunen. De skriver at jeg de nu har indbetalt beløbet til dækning af merudgifter fra de tog dem fra mig og så frem til 31. jan 2013.

Samtidig afventer de svar fra hospital på ny status før de kan genbehandle min sag.

Jeg har fået 1500 for hver måned inden årsskiftet og her i januar har de brugt mine gamle tal og rundet op til nærmeste 100 kr, grundet lovændringen 1. jan 2013.

Dejligt at der nu er lidt bedre råd til medicin osv ;)

Tak for hjælpen fra jer andre:kram:

Pyt 27-01-2013 12:44

Tillykke med det og det var rart med en tilbagemelding...

Enjoy

// Pyt


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:26.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension