K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Skal kommuner ikke overholde loven? (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=37)
-   -   Bonus til SB? Myte eller fakta. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=28324)

phhmw 01-12-2014 12:27

Kritik af resultatløn i Rebild Kommune
 
http://www.tv2nord.dk/artikel/329300...Rebild-Kommune

Det er netop sådan en sag, der gør, at resultatløn til sagsbehandlerne ikke er godt for borgeren, der er kommet i klemme. Jeg vil ikke tage løn og bonus fra medarbejderne. De skal have lov til at beholde de 400.000 kroner, der er afsat til resultatløn, men de skal have dem som almindelig løn, siger Allan Busk (Fælleslisten), Rebild Kommune.

Det er ikke sådan, at en medarbejder får bonus præcis, når en borger holdes væk fra førtidspension, men overordnet er borgmesteren tilfreds med resultatløns-modellen, der siden foråret har betydet at en eventuel bonus bruges til fælles aktiviteter i afdelingen.


Der må naturligvis ikke være økonomi med i en embedskvindes vurdering af en borger.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 19-01-2015 21:18

Ingen røg uden en ildebrand. Tråden og spørgsmålet er relevant
 
Bonus til socialrådgivere, der får folk væk fra sygedagpenge?

Myte eller korrekt? 3F skriver:

http://www.3f.dk/aarhus%20tlb/nyhede...-88e8d9aa6012}

Rejser bonussag i Folketinget

SF advarer mod kommunal bonus til socialrådgivere, der får folk væk fra sygedagpenge, og rejser nu sagen over for beskæftigelsesministeren.

Af Asger Havstein Eriksen og Morten Halskov, Fagbladet 3F, asger.havstein @ 3f.dk, morten.halskov @ 3f.dk

Forkerte afgørelser, forringet retssikkerhed, svækket socialfaglig indsats og øget ulighed.

Det er nogle af de konsekvenser, SF frygter vil ramme nogle af de mange langtidssyge. Det vil ske som følge af, at en række kommuner lokker socialrådgiverne med bonus, hvis de kan få flere mennesker væk fra sygedagpengene.

- Det kan blandt andet ske ved at smække kassen i og stoppe sygedagpengene, når der er gået 52 uger. Individuelle bonusordninger risikerer at føre til skævvridninger Derfor rejser vi nu sagen over for beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), siger SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.
Pengene lokker

Han er bekymret for, hvad der sker, hvis udsigten til ekstra penge i lønningsposen, i stedet for det faglige engagement, styrer indsatsen for langtidssyge.

- Vi risikerer forskelsbehandling, hvor det handler om at få de "gode" sager med mennesker, der nemt kommer tilbage i job, siger han.
Et prik på skulderen

I værste fald påvirkes sagsbehandleren, når der skal tage stilling til, om kommunen skal stoppe eller forlænge sygedagpengene.

- Jeg tror og håber ikke, at socialrådgiverne giver køb på de syges retssikkerhed. Men efter 52 uger skal sygedagpenge jo betales 100 procent af kommunen. Jeg tror, medarbejderne bliver prikket på skulderen og bedt om at skæve til kommunens økonomi, siger Eigil Andersen.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 19-01-2015 21:25

Scorer kassen på at smide syge ud
 
http://www.3f.dk/aarhus%20tlb/nyhede...-dea77ea2b9a4}

Snup 15 menneskers sygedagpenge, og scor 10.000 kroner til en fed ferie eller flot fladskærm.

Tilbuddet gælder socialrådgivere i Odense Kommunes jobcenter. Kommunen har siden 2009 betalt bonusløn til ansatte, som har afsluttet mere end 10 sager om sygedagpenge om måneden.

Mindst otte af landets kommuner har i de seneste år forgyldt socialrådgivere med tusindvis af skattekroner i form af ekstra løn for at afvikle sygedagpengesager. Det viser Fagbladet 3F's aktindsigter.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 19-01-2015 22:47

Kommuner med bonusløn
 
http://www.3f.dk/aarhus%20tlb/nyhede...-dea77ea2b9a4}

Fagbladet 3F's aktindsigt viser, at
mindst otte af landets kommuner har eller har haft aftaler om bonusløn i sager om sygedagpenge
:

* Odense: Medarbejdere får hver 10.000 kroner for at afslutte 15 sager om måneden.

* Horsens: Medarbejdere får hver 10.000 kroner, hvis antallet af sager nedbringes fra 310 til 230 i perioden 28. august til 2. december 2009.

* Aalborg: Kommunen betaler det private firma AS3 6.500 kroner pr. borger, der kommer ud af systemet fra 1. april 2009 til 1. april 2010. Udbetalingen træder i kraft, når 168 sager er afsluttet.

* Rebild: Kommunen betaler op til 600.000 kroner i resultatløn til arbejdsmarkedsforvaltningen i 2009. Ansatte kan få penge til arrangementer samt gratis motionstilbud, frugtordning, inventar og it-udstyr.

* Hillerød: Medarbejdere kan tjene 2.500 kroner for hver sagsbehandling, de laver uden for arbejdstiden, fra 5. januar til 1. april 2009.

* Hjørring: 37 personer fik udbetalt i alt 134.000 kroner i resultatløn fra 1. marts til 31. december 2008.

* Hørsholm: Medarbejdere kan hver tjene 7.000 kroner for hvert af tre opstillede mål, de når i 2008.

* Haderslev: En medarbejder har fået 10.000 kroner for en særlig indsats i fem sager i 2007.

Hilsen Peter :evil:

Folmand 20-01-2015 10:38

Nu ligger de sager jo altså mange år tilbage.

Jeg har ikke hørt om sådanne bonuser, og jeg ville da også skamme mig hvis det er noget som foregår i dag. Det kan og vil jeg ikke forestille mig at det gør.

Nu kan jeg jo kun snakke for mig selv, men jeg sætter en pæn stor ære i at gøre et godt stykke arbejde, hvor vi gerne skulle have en borger ud på den anden side, som trods sine begrænsninger kan føle sig bare lidt som et menneske, det er en enorm stor opgave, da de mennesker jeg som regel har med at gøre, har været i det her meget tunge system som det er i flere år, og derfor har mistet noget livsenergi, og det er godt nok en ærgerlig proces.

Men tilbage til det der skrives om, jeg har ikke hørt om disse bonuser siden jeg startede som socialrådgiver, og jeg håber dette blot var noget der ligger tilbage i 2007 - 10 området, som du skriver om, og ikke noget der lader sig gøre i dag, for det er at give borgeren/socialrådgiveren et forkert billede af hvorfor det er vi har det her job.

phhmw 20-01-2015 11:53

Overskriften er "Myte eller fakta"
 
Kære Folmand

Jeg peger ikke finger af socialrådgiverne, men indsamle kun fakta med dokumentation.

Du nævner at flere indlæg er af gammel dato, hvilket i sig selv giver et billede af udviklingen.

Du er ikke den første socialrådgiver som påstår at det sikkert ikke er således i dag.

13. mar 2014

http://www.dk-medier.dk/sider/artike...;#.VL4jEcadg4Y

"Bonus for lukket sygedagpengesag."

Hvis der findes dokumentation på at der ikke i dag 2015 findes økonomi imellem borger og SB/socialrådgiver i sagsbehandlingen eller at det direkte er ulovligt, så høre disse oplysninger til her i denne tråd.

Jeg er kun interesseret i spørgsmålet: "Myte eller fakta?"

Så indtil i dag 2015 kan vi konstatere, at hvor mange SB/socialrådgivere der har en personlig økonomisk interesse i en given afgørelse, kender vi ikke.

http://www.socialraadgiverne.dk/File...endannelse.pdf

§ 14. Resultatløn

"De lokale parter fastsætter bestemmelser om den enkelte aftales varighed.
Lokale aftaler om resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med bestemmelser herom i den enkelte aftale eller ændres ved enighed mellem aftalens parter
."

Overenskomsten for danske socialrådgivere, hverken kan eller ønsker jeg at blande mig i.

Men i en social sag, hvor den "asymmetriske magtfordeling" er faktuel, kræver jeg at vide, hvis min SB/socialrådgiver bliver aflønnet med en bonus eller resultatløn, hvis der bliver truffet en forudbestemt afgørelse.

Hvis dette misfoster bliver mere udbredt, så skal det frem i lyset. Hverken mere eller mindre.

"Møde mellem Menneske og Magten"

DUKHsen marts 2006

http://www.dukh.dk/om-dukh/om-dukh/p...arts-2006/view

Bedste hilsner

Peter ;)

phhmw 22-01-2015 23:05

Der er mennesker, professionelle, som har tanker om fremtiden..
 
.... som kan have uoverskuelige konsekvenser.

Selv om det drejer sig om udsatte børn, mener disse mennesker at bonus, præmie, at selv en §50 børneundersøgelse kan der være økonomi i.

Ingen mennesker kan træffe de rigtige beslutninger, i så alvorlige sager, uden at en eventuel afgørelser bliver påvirket af dennes økonomi.

Det skal der kæmpes imod med alle lovlige midler.

http://www.tveast.dk/artikler/kommun...n-20000-kroner

Faxe Kommune har udlovet en præmie på 20.000 kroner til de medarbejdere der kan finde på ideer til at undgå at anbringe børn, og derved spare kommunen for penge.

Vi må aldrig glemme Tøndersagen eller Esbjerg sagen, hvor kommunen modtog 11 anmeldelser over et misrøgtet barn, uden at der blev reageret overhovedet. Endsige skrevet noget i journalen.

Men en §50 undersøgelse kan gå hen og blive en dyr udskrivning for en kommune.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 24-02-2015 09:32

For at vise, at det bliver udbredt i det offentlige med bonus...
 
... hvor retssikkerheden kan blive påvirket.

http://sn.dk/Nordsjaelland/Betjente-...artikel/469552

"Tre betjente fra Nordsjællands Politi kan få en bonus på 5000 kroner, hvis de skriver 150 bøder for trafikfarlige lovovertrædelser i løbet af tre måneder.

Udsigten til bonus vil ikke påvirke (:) betjentenes tilgang til opgaven, udtaler politidirektør fra Nordsjællands Politi, Finn Borch Andersen til bladet
."

Hilsen Peter :evil:

østerbro 24-02-2015 10:21

Socialrådgiverens.dk http://www.socialraadgiverne.dk/.../...arbejdsprog...

KKS Arbejdsprogram 2013-2014

Vi vil i MED-systemet og gennem lobbyarbejde være med til at skabe bedre rammer for sammenhæng i de socialfaglige indsatser. Vi vil arbejde for, at indsatserne over for borgerne ikke bliver sa fragmenterede, at det skaber unødige barrierer for fagligheden og den sunde fornuft.
Vi vil orientere os i forvaltningernes resultatkontrakter og komme med indvendinger, hvis ikke de vægter socialfaglig kvalitet i opgaveløsningen.


Og en helt aktuel:
[PDF]Socialrådgiveren nr. 6, 1. maj 2014 - Dansk Socialrådgiverforening
http://www.socialraadgiverne.dk/.../...6_Socialraadgi...
01/05/2014 - At socialrådgiveren nu skal ind og vurdere borgerens karakter og personlig- hed – og ..... I Indgår som mål i centerchefers resultatkontrakter og.

30.31 O.13 26/2014 Side 1
Overenskomst for socialrådgivere og social- formidlere
KL
Dansk Socialrådgiverforening
HK/KOMMUNAL
§ 7. Resultatløn
Resultatløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn og/eller kvalifikations- løn. Resultatløn baseres på opfyldelse af mål af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter.
Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af medarbejdere og en- kelte medarbejdere.
Resultatløn kan ydes som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg. Resultatløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales.
Bemærkning:
Det er ikke en forudsætning for at indgå aftale om anvendelse af resultatløn, at den indsats, der honoreres, på forhånd er målsat. Resultatløn kan fx også gives i form af en individuel eller kollektiv bonuslignende ordning.
I socialt arbejde skal der ved indgåelse af lokale aftaler om resultatløn rettes fokus på mulighederne for kvalitative forbedringer i opgavevaretagelsen med det formål at udvikle fagligheden og fremme nye arbejdsmetoder til gavn for borgerne.
http://www.KL.dk

phhmw 27-11-2015 18:02

Arbejdstilsynet overdrev resultater: Sikrede direktøren bonus
 
http://www.denoffentlige.dk/arbejdst...ektoeren-bonus

Arbejdstilsynet pyntede på resultaterne for at nå mål i direktørkontrakt, skriver MetroXpress.

Arbejdstilsynet har talt usandt om, hvor mange virksomheder de har kontrolleret for at nå dets mål. Det skriver metroxpress.

De usande oplysninger har været med til at skaffe tilsynets direktør, Peter Vesterheden, 75.000 kroner i bonus. Det fremgår af notater, som metroxpress har fået aktindsigt i, og fra kritik fra Rigsrevisionen:


Hilsen Peter :evil:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:35.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension