K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   TAE og vurdering af erhvervsevne (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35873)

Sød 24-11-2017 16:26

TAE og vurdering af erhvervsevne
 
Hej, jeg er færdigbehandlet på sygehuset og nu skal jeg søge førtidspension.

Jeg har indtil videre fået TAE fra pensionsselskab. Efter forløb på 1,5 år hver uge hos psykiater/overlæge på offentlig sygehus, er psykiaters konklusion at jeg er stationær og kommer ikke til at kunne fungere på nogle arbejdspladser overhovedet.

Mit forsikringsselskab har indhentet oplysninger hos min psykiater løbende. Men nu har jeg fået brev om at jeg skal undersøges af en neuropsykolog for at få vurderet min erhvervsevne :eek: Det er nok deres regler.

Jeg kan bare ik lade være med at tænke på, at det er deres mulighed for at komme udenom at skulle betale TAE til mig de næste 25 år. Det er jo store summer. Vurderer denne psykolog noget andet end psykiater på sygehuset, så kan jeg miste min TAE. Psykiater på det offentlige sygehus er om nogen uvildig.

Men en enkeltmands privat praktiserende psykolog ønsker godt samarbejde med det store forsikringsselskab. Kan han vurdere noget helt andet? Eller er det mig som er paranoid?

Kh,
Sød

gisne 24-11-2017 16:45

Min rygskade bad arbejdsskadestyrelsen to gange (første sagsbehandling og genoptagelse af sagen år senere) om en undersøgelse og vurdering ved en neurolog på trods af at der allerede lå neurologvurdering.

Valgt selv en fra deres liste (den samme begge gange) og havde en kopi af mine lægepapirer med til mødet med ham og han erklærede sig enig med de andre læger begge gange

Så mit råd er tag en kopi af die. Lægepapirer med og giv neuropsykologen den med beskeden “jeg ved ikke havd du har fået, så jeg har et kopi sæt med til dig”

Sød 24-11-2017 18:14

Tak
 
Hej Gisne,

Mange tak for dit svar. Ja, jeg tager mine lægepapirer med mig. Men hvorfor må psykiater på sygehuset ikke vurdere min generelle erhvervsevne? Jeg har gået hos ham over 60 gange. Det kan da ikke sammenlignes med en time eller to hos psykolog :( ?

Kh
Sød

job 24-11-2017 18:37

Citat:

Oprindeligt indsendt af Sød (Send 359215)
...
...

Jeg kan bare ik lade være med at tænke på, at det er deres mulighed for at komme udenom at skulle betale TAE til mig de næste 25 år. Det er jo store summer. Vurderer denne psykolog noget andet end psykiater på sygehuset, så kan jeg miste min TAE. Psykiater på det offentlige sygehus er om nogen uvildig.

Men en enkeltmands privat praktiserende psykolog ønsker godt samarbejde med det store forsikringsselskab. Kan han vurdere noget helt andet? Eller er det mig som er paranoid?

Kh,
Sød

Jeg har fået førtidspension de sidste 2,5 år og fik i mit forudgående sygdomsforløb udarbejdet en del psykiatriske speciallægeerklæringer, både betalt af det offentlige og ikke mindst af mit forsikringsselskab som løbende udbetalte TAE.

Mine besøg ved de forskellige psykiatere har stort set været positive oplevelser og det er ikke mit indtryk, at de privatpraktiserende psykiatere ikke har været uvildige og i lommen på forsikringsselskaberne. Jeg har tværtimod følt at de har været villige til at gå så langt som muligt for at støtte mig i min sag.

Jeg har som gisne også altid medbragt en kopi af sagens akter eller i et par tilfælde sendt dem på forhånd bare for at være sikker på at lægen har haft det bedste grundlag for sin erklæring.

Jeg havde en del gange den opfattelse at forsikringsselskabet kun ønskede en specialægeerklæring fordi det var en del af deres rutinemæssige procedurer og regler i den slags sager og ikke fordi der blev sået tvivl om min sygdom og udfaldet af min pensionssag.

Sød 24-11-2017 18:54

Tak
 
Hej Job,

Mange tak for dit svar. Men hvorfor må sygehusets psykiater som har talt med mig i over 60 timer ikke vurdere min erhvervsevne? Eller må han det? Det kan jeg selvfølgelig spørge forsikringsselskabet om. Det er jo den erklæring som afgør min forsikringssag.

Mvh
Sød

gisne 24-11-2017 22:46

Jeg kunne selv vælge mellem tre neurologer eller selv foreslå en fjerde.

Har du ikke nogle valgmuligheder

Ps det er ikke altid man kan bestille en privatbetalt vurdering ved hospitalslæger. Det kommer an på om vedkommende står på forsikringsselskabets liste over læger der er tilrådighed

Sød 26-11-2017 09:59

Hej Gisne,

Jo men kan ikke finde de valgmuligheder, nu har jeg skrevet til dem. Jeg forstår bare ikke at de gennem 1,5 år har indhentet oplysninger hos min psykiater på sygehuset, men når det så kommer til konklusionen, så er det en fremmed privat psykolog som på kort tid skal afgøre min erhvervsevne. Det jo ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, de har betalt for de informationer ind til videre.

Kh
Sød


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:26.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension